Tag med In-Italia på en Aktiv ferie ved Gardasøen

På sejlskib med Torbole og Riva del garda i baggrunden På cykel rundt om Gardasøen Surf i den nordlige del af Gardasøen Golf Paradiso tæt på Peschiera sul Garda
 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
1
Henter indhold

Intet kunne være mere forkert, kan vi roligt skrive under på her hos In-Italia. Vi kender hver en afkrog af Gardasøen, og vi elsker den. Gardasøen byder foruden de gamle hyggelige byer også på mere moderne bydele med alle tænkelige faciliteter. Den repræsenterer en alsidighed som rejsemål, hvor du både kan finde ro og afslapning samt et moderat natteliv, for ikke at glemme den noget udfordrende oplevelse, der består i at besøge det kendte tivoli Gardaland.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Der er et væld af muligheder for gode udflugter herfra, enten op i Dolomitterne eller en tur op til de mindre søer som Tennosøen, Ledrosøen og Iseosøen. De store seværdigheder finder du i Verona og Venedig, men glem ikke den skønne tur langs Mincio-floden ned til Mantova, hvor du kan besøge den smukke blomsterpark "Parco Sigurta" og det ukendte vinområde Colline Moreniche på vejen.

Et utal af muligheder for aktiv ferie

Er det aktiv ferie, du er på udkig efter, er Gardasøen faktisk et af de allermest velegnede steder i Italien. For det første er der glimrende muligheder for at dyrke vandsport i et utal af varierende former – eksempelvis windsurfing og sejlads. For det andet er søens smukke, frodige og bjergrige omgivelser som skabt til dig, der holder af at vandre eller cykle. For det tredje er der masser af muligheder for at smage på for eksempel de berømte, lokalt producerede vine, som produceres under ideelle forhold på grund af det særlige mikroklima, der gør sig gældende omkring Gardasøen.

Endelig ligger det lige for at tage på sightseeing i de mange hyggelige badebyer, der omkranser søen, og som i mange tilfælde rummer spændende, historiske ruiner, museer eller blomsterhaver. Det er med andre ord helt op til dig, hvad din aktive ferie ved Gardasøen skal gå med. Nedenfor præsenterer vi dig for en række af de oplagte muligheder, når du ikke bare vil tilbringe din ferie på ryggen ved søbredden.

>>> Se alle hoteller, ferielejligheder og feriehuse ved Gardasøen

Vandreferie ved Gardasøen

Mange steder i det varierede, naturskønne land Italien er spændende for dig, der kan lide at udforske natur og byer til fods. Gardasøen er dog et af de bedste rejsemål i den sammenhæng. At vandre langs med søbredden og nyde synet af de dramatiske alper i nord eller de blide bakker i syd som baggrund for søens spejlblanke overflade, mens du indånder søluftens krydrede blomsterdufte – det er ferie, hvor du både nyder livet og holder dig i form.

Der er mange vandreruter af forskellig sværhedsgrad omkring Gardasøen. Prøv eksempelvis den lette rute mellem smukke Riva del Garda (Gardasøens nordligste by) og Ponale-flodens vandfald. Den fører dig igennem tunneler og forbi befæstninger, som blev konstrueret under 1. Verdenskrig. En behagelig vandretur, som tiltrækker mange vandrelystne rejsende fra hele verden. Det skyldes blandt de fantastiske panoramaudsigter over Gardasøen, du kan nyde på din vej. Det er samtidig den eneste rute mellem Riva del Garda og Ponale-vandfaldene.

En lidt mere udfordrende vandretur venter dig, hvis du giver dig i kast med Monte Baldo; et andet populært sted at udforske til fods. Du kan tage svævebanen fra Malcesine op til bjergets top 2.000 meter over vandoverfladen, hvorfra du kan lade dig imponere over udsigterne over Gardasøen, Trentino-bjergene, Malcesine og Limone. Ledro-søen, som ikke ligger langt fra Gardasøen, lægger op til en behagelig gåtur i frodige omgivelser, og måske picnic for hele familien med udsigt over bjegene ved denne klare søs bred.

Cykelferie ved Gardasøen

Gardasøen er en af de største destinationer for cykelferie i Italien – og det siger ikke så lidt, for Italien er i høj grad et land, der er guf for cykelentusiaster. Monte Baldo, som vi ovenfor har nævnt som et eksempel på en god vandretur, egner sig også fortrinligt til cykling. Du kan vælge at cykle Gardasøen rundt, og bo i de forskellige badebyer undervejs, som alle har deres egne særpræg og deres egen charme. Langs med dele af søens østside er der trafikfrie ruter, som er utroligt behagelige at rejse langs med på cykel. Du behøver dog ikke at holde dig til søbredden – der er mange muligheder for at tage afstikkere ind i landet, hvor du kan finde udsøgt fred og ro, og mange steder en uspoleret natur.

Hvis du cykler på den vestlige side af Gardasøen og du gerne vil væk fra vejene ved søbredden (som kan være tungt trafikerede, især om søndagen) og ud i bakkerne, vil det dog være nødvendigt at medbringe eller leje en mountainbike. En almindelig cykel slår ikke til her. Hvis det er blide landskaber, som egner sig til afslappede former for cykling, du drømmer om, kan den sydlige rute fra Garda til Bardolino og derefter Cisano anbefales. Der er dog også forholdsvis lette cykelruter i nord. For eksempel fra Riva del Garda til Torbole, og derfra til Arco. Her vil du opleve, at der er en sti til fodgængere og cyklister, som følger Sarca-floden det meste af vejen. Det gør oplevelsen ekstra afslappet, at du på lange strækninger ikke skal døje med røg og støj fra trafik.

Surfing på Gardasøen

Specielt den nordlige del af søen er elsket af surfere, og det kan være en fest bare at stå ved søbredden og betragtede dem suse rundt ude på vandet. Skulle du selv have lyst til at kaste dig ud i denne sportsgren, som har ry for at være afhængighedsskabende på den gode måde, når du først kommer i gang, er en rejse til Gardasøen et godt valg. Der er ligger flere centre langs med søbredden, hvor du kan modtage undervisning i såvel kitesurfing som vindsurfing. Der er for eksempel vandet ud for Riva i nord, der, grundet de vinde, der ruller ned fra Dolomitterne, er egnet til vindsurfing. Byen Torbole, også i nord, er om sommeren, hvad de kendteste skisportssteder er om vinteren. Der er kort sagt masser af vind i sejlene.

Golfferie ved Gardasøen

Der ligger mange utroligt flotte golfbaner omkring Gardasøen, og det milde klima gør golfspil til en fornøjelse året rundt. Nyd de naturskønne omgivelser, mens du udfordrer dig selv på banen. Et eksempel på, hvor du kan nyde udendørssporten er Gardagolf, som er en professionel golfbane med 27 huller. Den har ry for at være en af Italiens bedste golfbaner. Her kan du spille både et par ad gangen og booke hele dage.

Madlavningskurser ved Gardasøen

Hvis du brænder for italiensk mad, kunne det måske være en idé at gøre et madlavningskursus til en del af din rejse til Gardasøen. Gardasøen er kendt for, at maden typisk er af høj kvalitet, fordi den er lavet på nogle af de bedste råvarer, der kan opdrives. Jorden omkring Gardasøen er nemlig rig og klimaet unikt, og det er med til at forklare hvor såvel mad som vin er så smagfuldt og lækkert i dette område. Det er ikke gået gourmet’ernes næse forbi, at Gardasøen er en fest for smagsløgene, og der er da også en del muligheder for at blive undervist i italiensk kogekunst med et lokalt twist. Madlavningskurser afholdes for eksempel på restauranten La Gemme di Artemisia i Torri del Binaco. Den har åbent mellem april og oktober, og tilbyder kurser på flere forskellige niveauer.

 
 

Populært i Veneto

Valbella

Bibione

Residence Liana

Torri del Benaco

Hotel Quattro Fontane

Lido di Venezia

search map