Restpladser og afbudsrejser Gardasøen

Smuk udsigt over Gardasøen
 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0

Henter indhold

Trænger du til at komme væk fra den danske "sommer" i en fart, eller er du bare lidt sent ude, så er du måske heldig at finde nogle lækre ferieboliger til små penge ved Gardasøen. Er du klar til at tage din egen bil, eller booke en hurtig flybillet, så du selv kan rejse til fx. det smukke Bergamo eller utrolige Venedig, så står vi klar med restpladser og billige ferieboliger ved Gardasøen.

Det bliver altså dit held, at andre har måttet aflyse deres ferie med kort varsel, og da hotellerne ikke ønsker at stå med tomme værelser, vil prisen ofte være mere end fornuftig. Og du kan glæde dig over at udvalget allerede er meget begrænset, så der ikke er så meget at tage stilling til. Skynd dig at booke billige afbudsrejser og restpladser til Gardasøen og kom afsted på en dejlig ferie.

Fremme ved Italiens største sø, på italiensk Lago di Garda, venter der dig en ferie i smukke omgivelser, der byder på talrige seværdigheder, aktivitetsmuligheder og ikke mindst ren afslapning.

Den forholdsvise korte rejsetid og det dejlige klima gør i sig selv Gardasøen til et oplagt rejsemål for dig, som er på udgik efter en billig afbudsrejse. Men der er mange grunde til at folk vender tilbage hertil år efter år på ferie.

Udforsk den smukke natur omkring Gardasøen

Gardasøen som er over 50 kilometer lang, omgives i den nordlige ende af stejle bjerge, mens landskabet omkring den sydlige del er mere fladt og bebygget. Variationen skaber ikke blot de fantastiske landskaber, som pryder utallige postkort, men giver også talrige muligheder for at holde en aktiv ferie.

Udover vandsport på søen som sejlads og windsurfing har du for eksempel masser af muligheder for at tage på flotte vandreture, prøve kræfter med udfordrende mountainbike-spor og komme ud i ukendte afkroge på rideture. Har du taget golfkøllerne med, er der omkring Gardasøen også adskillige golfklubber med baner af høj kvalitet, hvor du kan vedligeholde dit spil i enestående omgivelser.

Kulturskatte og landsbyhygge

Selvom de billedskønne landskaber nok er det, de fleste forbinder med Gardasøen, er de hyggelige, gamle landsbyer og mange kulturelle seværdigheder en ligeså stor del af oplevelsen.

Sirmione på søens sydlige bred er for eksempel en af de byer, du bør besøge. Den kønne by er et populært rejsemål, men har alligevel formået at bevare et unik atmosfære. Her bør du blandt andet se Catuls Grotter, Villa romana Grotte di Catullo, der som navnet antyder er resterne af en romersk villa, der på sin tid var en af de mest storslåede i Italien.

Kør også en tur til Malcesine på den østlige søbred, hvor fæstningen Castello Scaligero er den store attraktion. Byen har desuden fået en ny svævebane, som du kan tage op til Monte Baldo. Herfra er der vidunderlig udsigt over søen og ikke mindst mange muligheder for at gå på ture i smuk natur. I området vokser blandt andet mange orkideer, ligesom du også kan se den karakteristiske edelweiss. Kigger du op imod himlen, kan du være heldig at se en kongeørn.

Noget for hele familien

Udover oplevelsesrige udflugter i den smukke natur og til spændende kulturelle seværdigheder, er Gardasøen også et rejsemål, der med adskillige vand- og forlystelsesparker, er velegnet til børnefamilier.

I det sydøstlige hjørne af søen ligger for eksempel Gardaland, der er en af Italiens og Europas bedste forlystelsesparker. Opdelt i forskellige temaer og med forlystelser til alle aldre, er den et sikkert hit blandt børn og barnlige sjæle.

En afbudsrejse til Gardasøen er naturligvis også en chance for at gå på opdagelse i det italienske køkken. Der er talrige restauranter i byerne omkring søen, som af områdets gode råvarer frembringer lækre pizzaer, pastaretter og andet godt. Mange af de traditionelle egnsretter indeholder citrusfrugter, som er blevet dyrket i området siden det 13. århundrede. Ligeledes er mange meget af den dejlige mad lavet med den ekstra jomfru olivenolie, som produceres lokalt.

Benyt søgeboksen foroven til at finde restpladser og afbudsrejser til Gardasøen - vi finder automatisk de bedste priser til dig.

 
 

Anbefalinger til dig

Corte Leonardo

Garda, Veneto

Residence Porto Letizia

Porlezza, Lombardiet

Hotel Panorama

Torri del Benaco, Veneto

Populært i Veneto

Residence Liana

Torri del Benaco

Valbella

Bibione

search map