Faloria Mountain Spa Resort

Officiel kategori

Escapeaways kategori

8,9 Gæstebedømmelser
Patricia Johansson
Besøgt af
Patricia Johansson

Hold en luksuriøs ferie på charmerende hotel i Cortina d'Ampezzo

Faloria Mountain Spa Resort er et hyggeligt, lille og meget komfortabelt wellness-hotel, som ligger i rolige omgivelser 2,5 km. fra den berømte landsby Cortina d’Ampezzo.

En rolig beliggenhed

Faloria Mountain Spa Resort ligger i en charmerende bygning, som er opført i den typiske regionale Alpehytte-til. Atmosfæren på hotellet er hyggelig, og du føler dig hurtigt hjemme. Indretningen kan bedst beskrives som en harmonisk blanding af regionale og moderne stilarter. Fra hotellet har du en idyllisk udsigt over Dolomitterne og den skipist, der er blevet brugt ved den olympiske konkurrence i skihop. Den er lyst op om natten.

Masser af aktiviteter i og omkring byen

Når du bor på Faloria Mountain Spa Resort, har du ikke langt til Cortina d’Ampezzo (2,5 km), en kendt, stilfuld og chic landsby i de italienske Dolomitter. Landsbyen er en af de mest berømte skiresorter i Italien, og kan sammenlignes med for eksempel St. Mortiz i Schweiz. Pengepungen hos dem, der kommer til Cortina på skiferie, er generelt lidt tungere end hos den gennemsnitlige person. I 1956 var byen vært for vinter-OL. I Cortina d’Ampezzo befinder du dig i ca. 1.224 meters højde i den solbeskinnede Ampezzo-dal, og pisterne rækker op til 2.930 meter i vejret. Dette medfører, at du er forholdsvis sikker på sne i vintersæsonen. Du har noget at vælge imellem, for området har ikke færre end 115 skipister for alle niveauer af skiløbere. Fra toppen har du en skøn udsigt over Dolomitterne. Selve byen byder på masser af stilfulde butikker, restauranter og after ski-barer. Foran hotellet finder du et busstoppested, hvorfra du kan køre til byens centrum. Du kan også tage hotellets shuttlebus. Den nærmeste skilift ligger ca. 2 km. fra hotellet. Afstande: * Landsbyens centrum: 2,5 km. * Skilift: 2 km.

Fantastisk komfort

Efter en dag på ski er det et privilegium at vende tilbage til hotellet. Her venter dig nemlig muligheden for at nyde godt af wellness-afdelingen med sauna, dampbad, jacuzzi, afslapnings-område og en komfortabel, indendørs swimming pool. Hvis du har lyst, kan du også bestille en massage eller behandling. Hvis du har lyst til at kaste dig over andre aktiviteter end skisport på din ferie, kan du benytte fitnessrummet eller bestille en yoga-time.

Nyd lækre retter med fabelagtig udsigt

Restauranten på Faloria er delt ind i forskellige sektioner, og fra den ene af dem kan du nyde en storslået udsigt over Dolomitterne. Køkkenet serverer en spændende blanding af retter fra regionen og Middelhavsområdet generelt. Om sommeren kan du spise “al fresco”, udendørs, mens du betragter de smukke landskaber omkring dig. Der er en hyggelig bar, hvorfra du kan få din cappucino om morgenen, og om aftenen kan du mødes med dine rejsefæller i piano baren og loungen. Til børnene tilbyder hotellet et legerum. Du behøver ikke at tage dine ski med ind på værelset, da her er et rum med låsbare skiskabe. I tilknytning til hotellet finder du en skiudlejnings-butik, og hvis du ønsker en skiinstruktør, er personalet og receptionen glade for at kunne hjælpe dig med at finde en.

Suiter i stedet for værelser

Hotellet har 31 suiter i stedet for værelser. De er alle møbleret i en varm stil, og komforten er god. Kun Classic-suiten minder mere om et rummeligt værelse end om en egentlig suite. Alle har følgende faciliteter: Balkon, terrasse eller have, LED satellit-tv, minibar, varme og privat badeværelse med hårtørrer.

Derfor skal du vælge Faloria Mountain Spa Resort

  • Nærmeste lufthavn: 133 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Faloria Mountain Spa Resort er ikke tilgængelig i øjeblikket

Faloria Mountain Spa Resort er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Treviso Lufthavn: ca. 133 km (2h 0m)
  • Venedig Lufthavn: ca. 144 km (2h 0m)
  • Trieste Lufthavn: ca. 202 km (2h 40m)
  • Verona Lufthavn: ca. 265 km (3h 10m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 291 km (3h 20m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 358 km (4h 0m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 407 km (4h 30m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 415 km (4h 50m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 445 km (4h 50m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Faloria Mountain Spa Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Motionsrum
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Località Zuel Di Sopra 46
32043 Cortina D'ampezzo

Koordinater

Latitude: 46.5145
Longitude: 12.1454

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere