|
Bestil nu og betal senere! Hotel Grande Italia er Chioggias ældste hotel, og det absolut bedste. Det ligger helt eminent for enden af hovedgaden, midt på den lille torveplads Piazzetta Vigo med udsigt over lagunen. Fra pladsen sejler både til Venedig. Fra marts til september sejler bådene direkte flere gange om dagen, og i ydersæsonen går turen via øen Palestrina.
Reservér dit hotel eller feriebolig nu - og vent 4 dage med at betale første rate! Læs mere ![]() ![]() Foruden den hyggelige torveplads, som summer af liv fra morgen til aften, er hotellet nærmeste nabo til en smuk kanal med små, kulørte fiskerbåde. Kanalen krydses af flere broer, som i sig selv er seværdigheder. ...Og så er der hovedgaden, hvor byens lokalbefolkning mødes om eftermiddagen over en drink, og hvor livet leves til langt ud på natten på de små hyggelige caféer og restauranter. Læs mere om Hotel Grande Italia
![]()
![]() Man kan fra sit hotelværelse følge livets gang og folks daglige gøremål, hvoraf mange har med fiskeriet at gøre. Piazza'en foran hotellet er samlingspunkt for byens ældre mænd, som gør deres bedste for at følge med, selv om de har nået pensionsalderen. ![]()
![]() Der er nok at se på, hvis man har lyst til at opleve dagligdagen i en helt speciel, italiensk by, hvor tiden synes at have stået stille i århundreder, og som uden tvivl fint gengiver livet, som det har været i Venedigs centrum for mange år siden, inden alle turisterne kom til. Chioggia huser også et stort fiskemarked, hvor det er spændende at gå på opdagelse, og er man i byen om torsdagen, kan man i hovedgaden, lige ved siden af hotellet, opleve det største ugentlige marked i hele Veneto-regionen, der har åbent hele året fra kl. 8.00 - 13.00. ![]()
![]() Hotel Grande Italia er centrum for mange af byens aktiviteter, foruden altså at huse de turister der finder frem til denne perle. Hotellet har reception, elevator, gratis wifi, bar, opholdsstuer, morgenmadsrestaurant på 2. sal med udsigt over lagunen samt restaurant og mødelokaler i stueetagen. På øverste etage finder man hotellets fitnesscenter med en lille spa, som hotellets gæster frit kan benytte (dog betaling for brug af sauna). Heroppe finder man også den store tagterrasse, hvorfra man kan se hele byen. Der er nogle få gratis parkeringspladser uden for hotellet, og ellers kan man mod betaling parkere i en nærliggende garage. Vær dog opmærksom på, at man ikke kan køre ind i byen med bil før efter kl. 14 om torsdagen, på grund af det ugentlige marked. ![]()
![]() Alle 56 værelser er pænt og klassisk indrettet. Fra standard-værelserne har man udsigt mod byens gader, fra superiorværelser og suiter mod den lille torveplads og kanalerne eller over lagunen. Alle værelser har telefon, gratis wifi, satellit-TV, klimaanlæg, minibar, værdiboks, buksepresse samt bad med brus eller kar, føntørrer og toilet. Familieværelset er til fire personer, og består af opholdsstue, to dobbeltværelser samt et badeværelse. Enkeltværelse (inkl. morgenmad)
- værelser på ca. 14 m² med 3 m² stort badeværelse og udsigt til gaden.
Dobbeltværelse standard (inkl. morgenmad)
- værelser på ca. 16 m² med 3 m² stort badeværelse og udsigt til gaden.
Dobbeltværelse superior (inkl. morgenmad)
- værelser på ca. 16 m² med 3 m² stort badeværelse og udsigt over lagunen eller Piazza Vigo.
Junior Suite (inkl. morgenmad)
- værelser på ca. 28 m² med 5 m² stort badeværelse og udsigt over lagunen eller Piazza Vigo.
Suite (inkl. morgenmad)
- værelser med entré, stue på ca. 27 m², soveværelse på ca. 15 m² og 5 m² stort badeværelse samt balkon med udsigt over lagunen eller Piazza Vigo.
Familieværelse til 4 personer (inkl. morgenmad)
- værelser med stue på ca. 22 m², to soveværelser på ca. 16 m² og 3 m² stort badeværelse.
Skjul teksten
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||