Ferie i Chioggia
Chioggia får de fleste til at tænke på Venedig, som den var engang - inden alle turisterne kom til.
Selvom den ikke har Venedigs storhed og umiskendelige tiltrækningskraft, har den charmerende huse og metervis af kanaler, og så er den ukendt for de fleste - og heldigvis vil mange sikkert sige. ![]() ![]() Byen ligger ca. 60 km syd for selve Venedig by, og turen tager godt en time i bil, eller ca. 1½ time, hvis man sejler. I sommersæsonen går der båd flere gange om dagen, men selv i vinterperioden er de to byer forbundet via vandvejen. ![]()
![]() Chioggia er delt i to. En ny og moderne del, som ligger ud til havet, og som er berømt for sin lange sandstrand Sottomarina, men det er ubetinget den gamle bydel, som er den mest spændende. Chioggia ligger i den samme lagune som Venedig, men har dog sin egen passage til havet. Det gør, at hovederhvervet stadig er fiskeri, som dels foregår med moderne fiskerbåde, men især med kulørte småbåde, som gør byens kanaler til et enestående maleri. ![]() ![]() Byliv Stemningen er ganske autentisk, for der er ikke meget, som er lavet for at tiltrække turister. De lokale beboere lever deres daglige liv, fiskerne fanger deres fisk, og når man har fri, mødes man på èn af de mange udendørs cafèer eller restauranter, som dels præger hovedgaden, dels de spændende kanaler, hvor tiden har stået stille i århundreder. Butikslivet er koncentreret i hovedgaden, hvor man finder både dyre og billige forretninger samt de selvskrevne 'postkortbutikker', der er lavet til ære for turisterne. Marked Er man i byen om torsdagen, kan man hele året opleve regionens største marked fra kl. 8:00 - 13:00, hvor hovedgaden omdannes til gågade. Vær derfor opmærksom på, at man ikke kan køre ind i byen med bil før efter kl. 14 på lige præcis denne ugedag. Transport Naturligvis er den nemmeste måde at komme til Chioggia på med bil. Men skulle man ønske at slippe for bilen, så kan man for eksempel tage shuttlebussen fra Venedigs lufthavn til Piazzale Roma i Venedig og derfra videre med lokalbus (destination: Chioggia - Sottomarina). Denne bus afgår hver halve time.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|