Rejser til Veneto
Alsidige Veneto tilbyder hele feriepakken. Book rejser til Veneto med fly, billeje og feriebolig.
Veneto giver dig lidt af det hele: Frodige vinmarker, brede strande, utrolige byer og et alsidigt landskab. Nu kan du finde rejser til Veneto hos Escapeaway, inklusiv fly, billeje og de bedste ferieboliger.
Uanset om du er på feriejagt efter åbent hav og fine sandstrande, bølgende vinlandskab, søstemning, statelige bjerge eller stemningsfulde kulturbyer, så har Veneto noget til dig. Oven i disse herligheder kommer gastronomien, som virkelig også er i højsædet her.
Hvor er vi?
Veneto i det nordøstlige hjørne af Italien er en region, der har utroligt meget at byde på. Flotte og interessante byer som Verona, Padova, Vicenza og Venedig, alle med deres individuelle særpræg er bare en måde at opleve Veneto på. Regionen rummer mange spor fra Romerne og i området omkring Venedig er de byzantinske påvirkninger tydelige. Oprindeligt var Veneto den fattigste region i Norditalien, men i dag regnes området for en af de i Norditaliens økonomisk stærkeste og Veneto er en ganske vigtig inden for tekstilproduktion ( fx Benetton) og landbruget.
Naturen er også smuk. Tænk på de bløde bakker omkring Verona eller floden Adige, som løber gennem landskabet, de skønne bjerge mod nord og de brede sandstrande i kystområderne. Man må heller ikke glemme Gardasøen og den omgivende flotte natur.Denne spændende region byder på meget. Storbyromantik, smuk arkitektur, historiske vidnesbyrd, afslappende ferie ved hav eller sø og smukke naturoplevelser i bjergene og på landet.
Man bør heller ikke glemme de flotte vine som Amarone, Valpolicella og Bardolino, som først og fremmest produceres i området omkring Verona. Klimaet med svale briser fra nord og lune sommervinde fra syd tilføjer druerne både sødme og syre. I Verona afholdes hvert år landets største og mest betydningsfulde vinmesse, Vinitalia, som år efter år lokker 3-4000 vinproducenter til byen for at smage og bedømme hinandens produkter. Veneto er også hjemstavn for den hvide mousserende vin Prosecco, som udgør en ganske glimrende aperitif-vin. Det venetianske køkken er ud over kødretter og polenta, præget af fisk og skaldyr fra Gardasøen og Adriaterhavet med typiske retter som Spaghetti alle Vongole (spaghetti med muslinger), Brodo di Pesce (fiskesuppe) eller Risotto alle Seppie (risotto med blæksputte).
Det autentiske Italien findes også i Veneto
De fleste byer i Veneto har et historisk centrum med mange seværdigheder og en ægte italiensk stemning, og det er bare en af de mange måder man kan nyde det autentiske Italien på. Man må heller ikke glemme den smukke natur ved Gardasøen – mange turister har ladet sig fascinere af den og for dem er det indbegrebet af det autentiske Italien.
I Venetos indland åbner der sig et varierende landskab med kendte og mindre kendte vindistrikter og små stemningsfulde byer, som alle har hvert sit karakteristiske centrum. Noget som er fælles for dem alle er, at man i hver eneste lille by eller landsby finder den centrale plads med smukke husfacader, hvor man kan blande sig med lokalbefolkningen imens man nyder en frisk is eller et glas af den gode lokale vin.
Ferie for to
En af romantikkens ”hovedstæder” har i årevis været Venedig og det er ikke så underligt, da denne smukke by har alt og lidt til for at sikre et romantisk og huskværdigt ophold. Men Veneto er mere end bare Venedig, også Verona med sit smukke historiske centrum og i det hele taget Gardasøen med de fine småbyer indbyder til kærlighed og romantik.
Mere information til din rejse til Veneto
Veneto, som er Italiens ottendestørste region, ligger i det nordøstlige hjørne af landet omgivet af regionerne Friuli Venezia Giulia mod øst, Emilia-Romagna mod syd, Lombardiet mod vest Trentino-Alto Adige og Østrig mod nord. Regionen har knap 5 millioner indbyggere, hvilket gør den til én af de fem mest befolkningsrige regioner i Italien.
Veneto er præget af de tre store bjergkæder De karniske Alper, Dolomitterne og De venetianske Alper, der tilsammen udgør hele 29% af regionens overflade, samt Posletten, der udgør hele 57% af regionens overflade. I bjergområderne har du mulighed for mange slags aktiv ferie: vandreture og trekking - og for de mere eventyrlystne: cykelture på mountainbike, ridning, og faldskærmsudspring.
Men regionen byder også på ideelle muligheder for en dejlig badeferie ved Adriaterhavskysten, der lokker med lange og brede sandstrande, som især har tiltrukket børnefamilier fra Skandinavien gennem de sidste årtier. Og foruden kystbadning er der også mulighed for at bade i smukke omgivelser ved regionens mange forskellige søer, ikke mindst ved Italiens største sø, Gardasøen, der desuden byder på en lang række charmerende småbyer og spændende øer.
Men Venetos største trækplaster er stadig dens smukke kulturbyer, såsom Verona, Padova, Vicenza og Venedig. Ikke mindst regionshovedstaden Venedig - Marco Polos og de hundrede øers by - er én af de mest mystiske og magiske byer i Italien og er desuden på Unescos liste over verdensarv.
Rejser til Italien
Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her
Populære hoteller i Veneto
- Nærmeste lufthavn: 25 km
- Nærmeste strand: ca. 3.8 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 26 km
- Nærmeste strand: ca. 500 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 44 km
- Afstand til centrum: ca. 1.2 km
- Pool (evt. sæsonåben)
Kendte og ukendte byer
Venetos prægtige byer afslører regionens tidligere historiske status som en af Middelhavets stormagter, nemlig da republikken Venedig var dominerende i hele det østlige Middelhav.
Venezia er vel nok den mest berømte af alle byerne i Veneto. Byen er ikke kun unik på grund af sine kanaler, men også fordi den besidder en historisk rigdom og en atmosfære som må siges at være fantastisk.
Skønne Verona, hjem for "Romeo og Julie", har alt hvad hjertet begærer, stemningsfyldte piazzaer, romerske monumenter, dejlige restauranter, en flot omgivende natur og ikke mindst det romerske amfiteater med de storslåede operaforestillinger.
Vicenza er næsten uberørt af turisme hvis man sammenligner med Venezia og Verona, og alligevel er byen en arkitektonisk perle som har flere flotte renæssancebygninger. Byen har et raffineret præg over sig og er dejlig at spadsere rundt i. En overset perle.
Padova hører, hvor utroligt den end lyder, også til blandt Venetos oversete byer, og det til trods for at Padova er fascinerende med sin historiske rigdom, skønne villaer og gode spisesteder i byen og uden for.
Chioggia er et lille mini-Venedig med sine små kanaler, blot uden store turistmasser. Valpolicella, den grønne dal med utallige familiedrevne vingårde. Treviso har et hyggeligt centrum gennemskåret af kanaler.