Hotel i Caprino Veronese i Veneto

Hotel Villa Cariola

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Kun 11 km. og 15 min. med bil fra Gardasøen og den lille, hyggelige landsby, Garda, forandres landskabet betragteligt og den landlige følelse indfinder sig. Og det er netop dette, som er så fint med en feriebolig som Villa Cariola, nemlig den fantastiske beliggenhed tæt på alt, hvad du behøver for at nyde dit ophold. Desuden bor du tæt på indkøbsmuligheder, som du finder i den lille by Caprino Veronese ligger inden for cykelafstand - 3 km. Også atmosfæren spiller en vigtig rolle, og den er ganske mærkbar så snart du træder ind i den store, indre gård og kigger ud over den tilhørende grund. Her er smukt og fredfyldt!

Villa med parklignende have

Til villaen hører en stor, dejlig have, hvor du finder et poolområde med solstole og parasoller. Lidt væk fra poolen findes en udendørs bar, hvor du kan købe kolde drikkevarer, is og lettere måltider som sandwiches, salater og kolde retter. Der er stole og borde ved baren, men kort derfra finder du endnu et udendørs område med siddepladser. Det ligger lidt gemt bag muren ud mod haven, og er et perfekt sted at slappe af med lidt læsning og et godt glas vin. Du befinder dig jo trods alt i det verdensberømte vinområde Valpolicella.

Da du befinder dig i et usædvanligt smukt område, bør du sørge for at tage på udflugter. Du kan besøge forskellige vingårde, hvor du kan prøvesmage og købe fine vine med dig hjem. Du kan også kaste dig ud i aktiviteter såsom vandring, ridning, cykling og kano. Hør med receptionen, så hjælper de dig med alle de gode råd, du har brug for.

Når du føler at det er tid til at smage på lidt mere avancerede rettet, kan du gå op til villaen, hvor restauranten ligger. Den er åben hver dag både til frokost og aftensmad, og her serveres der typiske rettet fra området. Hvis du er den nysgerrige type, kan du bestille en prøvesmagningsmenu. Du vælger selv om du vil sidde inde eller ude under åben himmel. Da restauranten er åben for alle, anbefaler vi, at du booker bord i god tid.

Antica dimora di nobili famiglie

Nobili famiglie betyder noble familier, og henviser til tidligere ejere af denne smukke villa. De nuværende ejere har forsøgt at bevare stilen intakt, og du kan derfor nyde originale freskoer på væggene i de forskellige rum. Villaen er meget populær, og der holdes bryllupper og andre festlige begivenheder her i løbet af året. Også den udendørs pool er åben for offentligheden.

Værelser i klassisk stil

Der er i alt 35 værelser i villaen, og indretningen er klassisk men komfortabel. Der er flere slags værelser, men vi har valgt superior og juniorsuiter, som du kan vælge imellem. De er alle udstyrede med aircondition, satellit-tv, wi-fi, sikkerhedsboks, telefon og hårtørrer.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Hotel Villa del Quar

San Pietro in Cariano, Veneto

Relais Corte Cavalli

Peschiera sul Garda, Veneto

Agriturismo Alberelle

Rovato, Lombardiet

Anbefalinger til dig

Hotel Sette Archi

Ameglia, Ligurien

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Agriturismo Golfo dei Poeti

La Spezia, Ligurien

Populært i Veneto

search map