Tak, vi havde en dejlig tur til Bibione - det var vist 6. gang vi besøgte byen, så det var ikke helt nyt for os Lejligheden – Millennium - var rigtig fin, dog fik vi ikke en 5 sengs lejlighed, som vi havde bestilt, men derimod en 4 sengs. Der var soveværelse med dobbeltseng – og en sovesofa i stuen. Det gik an, men jeg kan da nemt forestille mig en familie med to børn på 11 og 13, som ikke kan dele seng, og derfor havde vi jo netop bestilt en lejlighed med fem sovepladser. Selve lejligheden havde en god indretning, et dejligt badeværelse, masser af varmt vand og en balkon man kunne være på. Vi har som sagt været i Italien flere gange og kender standarden – også når det gælder service i køkkenet, men jeg må sige at denne gang blev jeg overrasket over hvor skåret og mangelfuldt porcelænet var, det svarede ikke helt til lejlighedens øvrige standard. Men vi skulle jo hovedsageligt bruge det til morgenmaden, så vi klagede ikke over det. Vi havde valgt lejligheden ud fra beliggenheden – tæt på byen og tæt på stranden – og det kan bestemt ikke være bedre. Forslag til forbedring: to nøgler – i hvert fald til hoveddøren ved gaden, mulighed for at tilkøbe strandservice til en god pris