Anmeldelser af Residence Millenium Star

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Residence Millenium Star

Læs personlige anmeldelser af Residence Millenium Star som ligger ved Adriaterhavet. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Residence Millenium Star. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Bedømmelse af Residence Millenium Star

Residence Millenium Star
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Residence Millenium Star
Toværelseslejlighed med 5 sovepladser (type B5)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2015
Antal rejsende 3 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra tysk. Klik her for at se originalen

Residence Millenium - Bibione

Turen var meget tilfredsstillende og stedet levede helt klart op til forventningerne. Der var rent og pænt og placeringen generelt var helt fantastisk, da afstanden til stranden og byens attraktioner var meget kort. Desuden var stedet også meget praktisk, da der både var garage, opvaskemaskine osv.
Derudover var personalet meget flinke. Der var dog lidt mangel på informationer.

Ellers var alt fint :)

Residence Millenium Star
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Residence Millenium Star
Toværelseslejlighed med 4 sovepladser (type B4)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2015
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Flinkt kontorpersonale

Opholdet var tilfredsstillende. Det er en by hvor jeg føler mig mere tryg end herhjemme og lejligheden levede op til beskrivelsen. Bustransporten fra Venedig til Bibione fungerede bare perfekt. Jeg misunder italienerne at de kan organisere det så godt og så billigt.

Residence Millenium Star
Rent og pænt
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Residence Millenium Star
Toværelseslejlighed med 5 sovepladser (type B5)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på tysk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2010
Antal rejsende 5 voksne, 4 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på tysk. Klik her for at se originalen
Else og familie fra Silkeborg boede på Residence Millenium Star i Bibione fra d. 25. juli til d. 1. august 2009.

Tak, vi havde en dejlig tur til Bibione - det var vist 6. gang vi besøgte byen, så det var ikke helt nyt for os 
Lejligheden – Millennium - var rigtig fin, dog fik vi ikke en 5 sengs lejlighed, som vi havde bestilt, men derimod en 4 sengs. Der var soveværelse med dobbeltseng – og en sovesofa i stuen. Det gik an, men jeg kan da nemt forestille mig en familie med to børn på 11 og 13, som ikke kan dele seng, og derfor havde vi jo netop bestilt en lejlighed med fem sovepladser.
Selve lejligheden havde en god indretning, et dejligt badeværelse, masser af varmt vand  og en balkon man kunne være på. Vi har som sagt været i Italien flere gange og kender standarden – også når det gælder service i køkkenet, men jeg må sige at denne gang blev jeg overrasket over hvor skåret og mangelfuldt porcelænet var, det svarede ikke helt til lejlighedens øvrige standard. Men vi skulle jo hovedsageligt bruge det til morgenmaden, så vi klagede ikke over det.
Vi havde valgt lejligheden ud fra beliggenheden – tæt på byen og tæt på stranden – og det kan bestemt ikke være bedre.
Forslag til forbedring: to nøgler – i hvert fald til hoveddøren ved gaden, mulighed for at tilkøbe strandservice til en god pris 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Per og familie fra Snedsted boede på Residence Millenium Star i Bibione fra d. 25. juli til d. 1. august 2009.

Vores ophold var vidunderligt både i Lido di Jesolo og Bibione. Vi plejer at bo i Bibione, og foretrækker stadig det, frem for Lido di Jesolo. Eftersom det var på det sidste med at få lejligheder, må man sige at vi var meget godt tilfredse med det vi fik. Især lejligheden i Bibione var jo skøn.....Hvis den bare havde værert ordentlig ren da vi overtog. Vi ved godt at vi kunne have sagt det, men efter den lange kø til Bibione var vi bare klar til at få pakket al grejet ud igen, og nyde resten af ferien.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 4 voksne, 1 barn
Navn
Hanna og familie fra Silkeborg boede på Residence Millenium Star i Bibione fra d. 18. til d. 25. juli 2009.

Når i efterlyser respons , vil jeg da gerne sige at vi har været glad for den tilbagemelding vi har fået fra jer af , den har været tilstrækkeligt til at vi kunne finde ud af hvordan der var dernede og vi kunne finde stedet,som levede op til hvad der var beskrevet., i jeres matriale.
Dog er jeg sikker på at der stod at til lejligheden var der en strandstol / parasol på stranden. men det var der ikke og det manglede vi.
Vi er kørt til Bibione siden 89, men der har dog været nogle få år hvor vi har været hjemme, så vi kender godt området og det er et dejligt sted,vi varmt kan anbefale. lige ledes har vi været glad for at være i den bolig som vi havde lejet i år.

In-Italia's kommentar

Vi har nu aldrig stillet strandstole eller parasoller i udsigt i forbindelse med Residence Millenium Star. Havde vi gjort det, ville det også være fremgået af Hannas opholdsbevis.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Ole Højris og familie fra Gørlev boede på Residence Millennium Star i Bibione fra d. 26. juli til d. 2. august 2008.

Vores oplevelse af Bibione og dagene...
Dag 1 - hvor vi skulle hente nøglen - blev vi dårligt vejledt til, hvor vi skulle være! Vi fik ingen præcis adresse, selvom de var flinke til at tegne stedet på et kort. Men vi brugte alligevel en time på at lede efter vores lejlighed, da kompleksets indgang skulle hedde "C", men rent faktisk var i "A". Lejlighedens køkken var beskidt, kander var ikke tømte for gammel kaffe, men var bare efterladt i et skab. Stikkontakt var defekt, hvilket blev udbedret omgående! Flot! Lejligheden var væsentlig mindre end jeres billeder, der illusterer lejligheden. Dog meget glad for, vi havde valgt AC i lejligheden!
Der stod i jeres annonce, at der var 200 m til stranden. Husk målebånd næste gang! :-)) Da vi kørte ind mod Bibione dag 1 - så vi en voldsom trafik ud af byen. Trafikkøer længere end noget andet sted i Tyskland - fik os til at overveje at tage hjem en dag før - hvilket vi så gjorde. Det var en rigtig og klog beslutning, skulle det vise sig! Ærgerligt at skulle køre en dag tidligere hjem - da der ellers var lækkert i området - og som indfriede vores forventninger til sol, sommer og strand - og liv om aftenen! Vi lejede nogle carts. Lækre at køre i og de kunne køre stærkt. Men for pokker dog, hvor de kan larme! Tror alle var/ er ved at være godt trætte af at høre på den larm i gader og stræder. Vi lavede ikke så meget som én kop kaffe hjemme og spiste alle måltider ude. Lidt svingende kvalitet, men samlet set - okay!
Byen Carole måtte vi se. Pæn, men ekstrem turistudnyttende by! Først ved parkeringen i nærheden af bymidten, hvor man nærmest blev flået. Dernæst - værst af alt - gik vi restaurant i bymidten ved torvet. Vi satte os - fortrød lidt, da det primært var en fiskerestaurant - men blev og bestilte noget kød. Vi blev spurgt til tilbehøret til kødet, hvilket var noget/lidt kartoffel samt snerten af lidt grønt. Da vi så skulle have regningen - var vi blevet bonnet for tilbehør (kartoffel og grønt) samt et særligt "opdækningstillæg" på 2 eur pr. person!! Hold kæft, hvor var jeg skuffet! Her vil vi aldrig tage hen mere - ej heller anbefale til andre! Vi måtte også forbi Venedig - og det indfriede også vores forventninger. En tur i én af de 425 gondoler, måtte vi heller ikke lade os snyde for. Der er jo standardpriser på dette, men de er fortsat til at handle med :-)) Alt sammen krydret med sol og varme alle dage mellem 32- 36 grader - hvad mere kan man forlange?

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Frank og familie fra Gelsted boede på Residence Millennium Star i Bibione fra d. 26. juli til d. 2. august 2008.

Vores tur til Bibione var pragtfuld. Vi hentede nøglen ved Moving International som var meget venlige. Derefter tog vi hen til lejligheden som var utrolig fin og ren. Der var service til alle. Det eneste der manglede, var en kost til at feje gulvet med. Det var skønt med aircondition, når nu der var meget varmt (ca. 35 grader) da vi ankom der til.
Turen gik dagligt til stranden som var pæn, og det var jo skønt at blive dyppet i havet når det nu var varmt. Det eneste minus var en af is-sælgerne. Hum skældte alle ud på sin vej hen ad stranden, så mange ventede til den anden sælger kom.
Vi vil sige at Bibione som by er hyggelig, da der er noget for alle aldersklasser. Der er jo masser af butikker med alt mellem himmel og jord. Så husk, hiv I har teenagetøser med, så lad dem spare op i lang tid. Der er jo smykker, sko og tøj over alt.
Spisesteder er der nok af i Bibione. Alle har en høj standard (rigtig god mad til fornuftige priser). Især, vil vi nok sige, at man skal prøve restauranten "Atmosphera" som virkelig har personale som gør at man føler sig velkommen fra man kommer til man går. Personalet var utrolig hurtige med at komme og byde velkommen og tage imod ordre. De var meget smilende og sjove, så det var helt igennem et personale som er perfekte. De skal have mange roser.
Den italienske is børman spise. Det er mums.
Byen er rigtig hyggelig at gå rundt i om aftenen med alle dens springvand. En aften prøvede vi også deres el-cykler. Det var sjovt for alle. Der var stadig 33 grader kl. 22.30.
Vi læste at der var masser af myg dernede, men lidt var der, så husk myggebalsam - det er bedre end sprayen.
Markedet er fint, men man kan lige så godt købe i butikkerne i gågaden, for man kan ikke prutte om prisen på varerne (kun lidt på sko).
Alt i alt en by man godt kan tage til igen, hvis man skal slappe af og nyde livet.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 3 voksne, 1 barn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 

Lignende boliger

Villaggio Michelangelo

Bibione, Veneto

Appartamenti Orchidea

Bibione, Veneto

Residence Le Gemme

Lido di Jesolo, Veneto

Anbefalinger til dig

Residence Liana

Torri del Benaco, Veneto

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Populært i Veneto

search map