I modsætning til de fleste byer langs denne kyststrækning, som er blevet bygget hovedsagelig efter Anden Verdenskrig, har Caorle en gammel og charmerende bykerne. Fra domkirken, som er byens hjerte, starter flere smalle gader, der ofte ender i åbne campi - altså torvepladser - som i nærliggende Venedig. På begge sider af det historiske centrum er der to gode sandstrande på 18 km i alt (Ponente- og Levante-strande), der tiltrækker mange turister. For enden af strandene ligger på den ene side Porto Santa Margherita og på den anden Lido di Altanea.
Aquileia ligger ved Grados lagune, 6 km fra kysten. Byen er i dag en lille landsby, der især lever af landbruget, men når man kommer til stedet, kan der endnu ses ruiner fra dens stolte romerske fortid og fra Middelalderen.
Det er en gammel spændende havneby ved grænsen til Slovenien. Historisk har den haft en enorm betydning for samhandlen og mødet mellem andre kulturer heroppe i det øverste hjørne af Italien.
Alene det faktum, at byen er bygget på store pæle, der er blevet hamret ned i den bløde undergrund, er nok til at gøre den spændende, men byens besynderlige historie gennem århundrederne har også frembragt en på alle måder bemærkelsesværdig by med kunstskatte og arkitektoniske perler, hvis lige man ikke ser noget andet sted i verden.
Her er noget se og opleve. Byen er ligesom delt i to af floden Natisone. En af byens varemærker er den store bro, Djævlens Bro, der krydser floden. Den blev oprindeligt bygget helt tilbage i det 15. århundrede og blev i 1918 genopbygget. Domkirkepladsen (Piazza del Duomo) i Cividale del Friuli er hele byens omdrejningspunkt.
