Marostica har et hyggeligt historisk centrum. Det mest kendte monument er byens borg ’Castello Inferiore’ fra 1300-tallet. En flot middelalderborg, med en dejlig, åben plads foran. Pladsen hedder ’Piazza Castello’ eller ’Piazza degli Scacchi’. ’Scacchi’ betyder skak, og netop skakspillet er Marosticas mest kendte varemærke. Hvert andet år (de lige årstal) spiller man i september måned skak på pladsen, med levende mennesker som brikker!
Cittadella ligger i smukke, grønne omgivelser i det centrale Veneto. Byen er en perle, en charmerende lille by som er omkranset af en meget velbevaret bymur som man oven i købet kan spadsere rundt på.
Dolomitterne er et yndet turistmål med sine mange udbud af aktiv ferie som trekking, rafting, klatring, ridning, golf og ikke mindst skiløb. Her finder man blandt andet flere kendte skidestinationer som Cortina d´Ampezzo, Ortisei, San Martino do Castrozza og mange flere. Der er også et stort udbud af vandreruter som man også kan tage med guide.
Treviso kan sammenlignes med Roskilde – for sin størrelse og sit hyggelige byliv. Treviso har desuden en række kanaler, der løber gennem byen, som også gør at mange sammenligner den med Padova – eller et lille Venedig, hvilket igen bidrager til stemningen.
Alene det faktum, at byen er bygget på store pæle, der er blevet hamret ned i den bløde undergrund, er nok til at gøre den spændende, men byens besynderlige historie gennem århundrederne har også frembragt en på alle måder bemærkelsesværdig by med kunstskatte og arkitektoniske perler, hvis lige man ikke ser noget andet sted i verden.
På Ristorante alla Torre serveres der virkelig gode traditionelle retter fra Veneto egnen. Fjerkræ som and og vagtler fylder en hel del lige som risotto og svampe og retterne afspejler de skiftende sæsoner.
Råvarerne hentes primært fra lokalområdet ...
Læs mere