Ferie i Bassano del Grappa
Bassano del Grappa ligger i hjertet af Veneto omgivet af kulturbyerne Vicenza, Treviso, Padova og Venedig. Byen har fået sit navn fra det nærliggende bjerg Monte Grappa (30 km), - og altså ikke fra snapsen af samme navn, som dog også produceres i området.
![]()
![]() Byens smukke middelaldercentrum er gennemskåret af floden Brenta, og er forbundet med den berømte overdækkede fodgængerbro Ponte Vecchio, som blev tegnet af arkitekten Palladio i 1569. Da broen er af træ, har det dog været nødvendigt at forny den jævnligt, - senest i 1948. ![]()
![]() Der foregår altid noget i byen, - og hver torsdag og lørdag fyldes byens pladser Piazza Libertà og Piazza Garibaldi af spændende markedsboder, og på den rigtige årstid får man her nogle af de mest fantastiske hvide asparges. Man spiser også godt i byen, og de mange caféer giver en rig mulighed for en opfriskende kaffe, måske med en "avec"…
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|