En dejlig vingårdsferie på Agriturismo i Veneto

Tag på en dejlig vingårdsferie på et Agriturismo i Veneto. Her Corte Tamellini i Soave.
 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
1

Henter indhold

Den romantiske, naturskønne region Veneto i Norditalien er andet og mere end Venedig, Verona og Gardasøen. Et besøg i Italiens kronjuvel, den magiske kanalby Venedig; en tur til Shakespeares drømmeagtigt smukke Verona og en svømmetur i den tillokkende Gardasø står selvfølgelig højt på listen hos enhver feriegæst i Veneto. Men du bør absolut ikke snyde dig selv for at opleve andre sider af regionen også.

Veneto byder på en usædvanligt varieret natur. Fra strandene i Chioggia over Prosecco-distriktets frodige, grønne vinterrasser – hvor omgivelserne kan bringe mindelser om nogle af de smukkeste steder i Toscana - til de sneklædte Dolomitter. De færreste er helt klar over, hvor stor en naturlig og kulturel rigdom, Veneto faktisk spænder over.

Autentisk ferie i Venetos panoramiske Prosecco-distrikt

Denne rigdom kan du opleve på nært hold, hvis du vælger at holde ferie på en agriturismo i Veneto med In-Italia. Regionen, hvorfra Prosecco’ens liflige druer stammer, er med sine romantiske landdistrikter et oplagt sted at holde agriturismo-ferie. På de agriturismo’er, som vi har den fornøjelse at samarbejde med hos In-Italia, kan du komme til at bo midt i hjertet af det fantastisk smukke Prosecco-distrikt, Conegliano-Valdobbiadene.

Her kan du og din familie følge med i livet på en vingård, bo på komfortable værelser eller i egen ferielejlighed og nyde al pladsen og roen omkring jer.

Agriturismo-ferie er sjovt for børn – og romantisk for voksne

Du vil på denne måde få en helt anden oplevelse af Veneto, end hvis du havde valgt et ophold på et mere standardiseret hotel i eksempelvis Venedig. Fredfyldte omgivelser og masser af lokalkolorit er kendetegnende for ferielivet på en agriturismo. En klar fordel ved denne form for ferie er, at I kommer helt tæt på den region i Italien, I har valgt at rejse til. Når I kommer hjem, vil I have en tydelig fornemmelse af at have lært et område at kende.

En anden fordel ved at vælge en af de agriturismo’er, In-Italia samarbejder med, som feriebolig, bliver særligt væsentlig hvis I er en familie med børn. Den er, at børnene har alle muligheder for at lege frit i de landlige omgivelser og lære om natur og landbrug undervejs. De vil utvivlsomt elske en sådan ferie.
Hvis I vil rejse som par, er et ophold på en agriturismo i Veneto den perfekte måde at sætte romantikken i højsædet på. Her midt i den bakkede natur er stjernehimlen klar, luften ren og stilheden kun forstyrret af cikadernes sang.

De bedste Agriturismoer i Veneto

Nedenfor vil vi anbefale dig et par fremragende agriturismo’er i Veneto, som du kan lade dig inspirere af. Kontakt os endelig, hvis vi her hos In-Italia skal hjælpe dig med at planlægge den ideelle ferie for dig, din partner og din familie på landet i Veneto.

Borgoluce Agriturismo
Her kan du koble hverdagens travlhed og storbyens larm helt fra, mens du nyder livet midt mellem de maleriske vinmarker. Borgoluce Agriturismo er et meget gennemført feriested i pagt med naturen, hvor selv swimmingpoolen er økologisk. Internet og telefon er desuden bevidst valgt fra på de rustikke værelser og i de rummelige lejligheder. Tag nemt og bekvemt på dagstur til Venedig herfra, og nyd dine velsmagende måltider på stedets egen restaurant.

>>> Se mere og book Borgoluce her

Agriturismo col delle Ranne
Denne gamle, familiedrevne, økologiske Prosecco-gård byder dig og dine børn velkommen. Her producerer man, udover Prosecco, rødvin, kirsebærvin, marmelade og frugt. Et skønt sted, hvor du mod betaling kan få lov til at smage på vinen. Ejerne – to brødre – er lokaleksperter, der gerne beriger din ferie med deres viden om områdets spændende historie, natur og kultur. Der er mulighed for både at bo i lejlighed med eget køkken og på værelse. Agriturismo col delle Ranne har ingen restaurant, men kold mad kan bestilles både til frokost og aftensmad. En svømmetur i poolen gør din ferie her komplet.

>>> Se mere og book col delle Rane her

Kontakt In-Italia og få en snak om dine ønsker. Sammen finder vi helt sikkert et dejligt Agriturismo i Veneto som passer til netop din familie. Eller brug søgeboksen i toppen med det samme, og få et indtryk af vores udvalg - vi er Danmarks største udbyder af Agriturismo og vingårde i Veneto.

>>> Se flere ferieboliger i Veneto her
>>> Søg efter hotel eller ferielejlighed i Venedig her

 
 

Anbefalinger til dig

Residence Vico

Idrosøen, Lombardiet

Residence Onda Blu

Manerba, Lombardiet

Residence Taki

Brenzone, Veneto

Populært i Veneto

search map