I byen Rieti, omkring 90 km nordøst for Rom fejres der hvert år i juli/august måned en 5-dages lang og underholdende byfest. Byfesten stammer tilbage til 1969 og er en større begivenhed, der med årene har placeret Rieti på verdenskortet.
Hvert år i juli måned spilles der op til en stor jazzoplevelse i Umbriens ”hovedstad”, universitetsbyen Perugia, der ligger tæt på Trasimenersøen. Jazzfestivalen, som vi med rette kan kalde den, løber over en god uge og giver jazz-entusiasten eller andre nysgerrige mulighed for at lytte til spirende musikere eller allerede internationalt kendte stjerner.