Rejser til Terni

Gammel by med meget historie

Terni er en dejlig by, som ligger i den sydlige del af Umbrien, tæt ved den toskanske grænse. Byen har en hel del historie. I Terni har man fundet spor, der går helt tilbage til bronzealderen, og romerne har også hærget her.

Flere vigtige, italienske familier fra MIddelalderen, renæssancen og barokken kommer herfra. Det gælder for eksempel Spada, Castelli og Camporeali. Men gennem århundrederne har også mange af landets andre kendte personligheder haft hjemme i Terni, som for eksempel Borzacchini (grand prix-racerkører) og Briccaldi (komponist), blot for at nævne et par stykker. Som en lille kuriøsitet kan det også være sjovt at vide, at Marcus Claudius Tacitus, som var romersk kejser mellem 275 og 276 også blev født på disse kanter.

Her kan du slentre rundt i et fint og hyggeligt centrum

At Terni er en gammel by kan du sagtens se, selvom her også findes en del moderne bygninger og huse fra blandt andet 1940'erne og 1950'erne. Og man kan sige, at den er klassisk italiensk, både hvad angår arkitekturen og opbygningen med torve og smalle stræder. Byen byder på en hel del seværdigheder, såsom de romerske amfiteatre og porte, katedralen, basilikaen, kirkerne og de mange smukke bygninger.

Terni er ganske stor og har stort set alt, hvad du har brug for

Floden Terni deler byen i to, og den ældste del ligger nord for floden. Terni er som sagt en by med både "byfornemmelse" og historie - en fin kombination, som gør, at du finder det meste af, hvad du behøver. Her er hyggelige restauranter, barer, madbutikker, banker, apoteker, isbutikker, caféer og gode shoppingmuligheder. Desuden har byen en station (fra 1866), hvilket indebærer, at du kan parkere bilen ved stationen og rejse rundt med tog. Du kan også tage hertil med tog fra både Milano og Rom, og besøge vidunderlige byer som Perugia. Terni har tre vigtige industrier, og et par industriområder i to af udkanterne.

Byen ligger kun en time fra Rom

Eftersom Terni ligger i Umbriens sydlige del, er du kun 100 km. fra metropolen Rom, og du har ca. samme afstand til kysten og havet. Derudover er du kun 44 km. fra Spoleto og ca. 67 km. fra Perugia. Dette indebærer, at du kan tage på flere, varierede dagsture og få så meget som muligt ud af din ferie.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Terni