Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
     
Send til en ven
Bookmark and Share
Ligger på et klippeplateau nord for Rom. Grundet beliggenheden på det uindtagelige plateau havde byen mulighed for at udvikle sig i fred og ro, og der har i de sidste 3000 år været så meget bebyggelse, at byen i dag ligger i flere lag.

Det betyder, at når man vandrer igennem Orvieto, mister man aldrig indtrykket af, at man er på et meget historisk sted. Beviserne er overalt, for hvert skridt du tager, udfolder århundredes og generationers historie sig lige for øjnene af dig. Dette sted kan fortælle sin egen historie; men her er alligevel en forsmag på hvad du kan opleve.


Der er fundet tegn på liv helt tilbage fra jernalderen, men det var Etruskerne der endeligt bosatte sig på plateauet. I årene mellem det 7. årh. f.Kr. og det 3. årh. f.Kr. blomstrede byen op, men blev i 264 f.Kr. ødelagt af romerne og indbyggerne blev fordrevet. En smuk necropolis (underjordisk by) er stadig at finde fra denne tidsperiode. Efter byen havde ligget næsten øde hen, oplevede den en opblomstring i det 6. årh. e.Kr. på grund af barbarernes invasioner på den italiske halvø. Igen fandt man ud af at plateauet grundet den uindtagelige beliggenhed var egnet til bosættelse. I 1860 blev byen indlemmet i Kongeriget Italien.

Duomoen i Orvieto er et gotisk mesterstykke fra det 14. århundrede, der fortjener al opmærksomhed! Og det er nu også svært ikke at give den, da den simpelthen er så stor i forhold til byens størrelse. Den når både Duomoen i Firenze og Siena til sokkeholderne – så prægtig er den. Dens prægtighed kan eftersigende forklares med, at indtil flere paver (fx Pave Urban IV, Pave Martin IV og Pave Boniface VIII) var involveret i opførslen gennem tiderne og interesseret i, at domkirken blev så pompøs som muligt. På domkirkens – eller katedralens om man vil – højre side ligger Pave-bygningen, hvor der boede Paver frem til 1550 (for at undgå konflikter i Rom), men som siden 1896 har fungeret som museum med malerier, byggeplaner og diverse relikvier. Duomoen har også nogle smukke kapeller at byde på, og som er værd at aflægge et besøg (fx Cappella Corporale og Cappella della Madonnadi San Brizio).


Også Pozzo di San Patrizio er et besøg værd. Denne enorme brønd (dyb hele 53,15 meter!) er konstrueret i tilfælde af belejring af Antonio da Sangallo mellem 1527 og 1537 efter Pave Clemente VII’s ønske. Brønden er cylinderformet og har en diameter på 13 meter. Den rummer 248 trappetrin til æslerne der blev brugt til at hente vandet op med og her er hele 70 vinduer for at give lys.

Turister ynder i dag at smide mønter i brønden, med ønsket om en dag at vende tilbage til Orvieto.

Pozzo di San Patrizio
Pozzo di San Patrizio

Orvieto har et rigt kulturliv med mange events året rundt. Blandt disse kan nævnes bl.a karneval i februar, påskekoncerter, Palio dell’Oca hvert år i maj, Umbria Folk Festival i august med musiske og gastronomiske indslag, den årlige Internationale Festival for Gadeteater i september – samt mange andre.

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Umbrien
Orvieto - Umbrien
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Orvieto
  • fra København: 1899 km
  • fra Oslo: 2447 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd