Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat

 Vis alle rejseoplevelser fra Borgo Santa Maria
Vis alle rejseoplevelser fra Monteleone di Orvieto
Anette og Kuno fra Albertslund tilbragte sommerferie på Borgo Santa Maria fra den 28. juni til den 12. juli 2003. De skrev efter ferien: Juni 2003
Dette års tur gik til Italiens grønne hjerte, Umbria. Endnu engang med in-italia som sparringspartner. Vi havde valgt Borgo Santa Maria på grænsen til Toscana. Stedet ligger ca. 6 km fra Fabro afkørslen. Vi fandt hurtigt stedet trods den noget mangelfulde rutebeskrivelse. Kommer man ad motorvejen nordfra drejes fra ved Fabro. Det koster ca 30€ fra Brenner plus de 8€ for Brennerpasset. Når man har forladt motorvejen køres til venstre. I Fabro køres til venstre mod Monteleone og Perugia. Følg vejen. Ca. 200 meter efter byskiltet Santa Maria, drejes til venstre. Kør ca. 800 - 1000 meter og på venstre side af vejen ligger så Borgo Santa Maria (N42 53.990 E12 01.792). 
Stedet levede fuldt ud op til forventningerne. Billederne på in-italias hjemmeside taler sandt. Der er dejligt. Daniele som ejer stedet, er en yderst behjælpsom mand som jævnligt (han bor ikke selv på stedet) bidrager med turforslag samt gør sit yderste for at gøre ens ophold til en uforglemmelig oplevelse. Skal vi fremhæve nogen af de behageligheder som stedet og området tilbyder, må det være, at bageren kommer forbi mandag til lørdag omkring kl. 08.45. Han er lokal og kan i modsætning til Daniele og hans medhjælper Claudia ikke tale engelsk. 
Restauranten "Le Girasole" i Santa Maria har en menu til en favorabel pris, som man kan bestille som gæst hos Daniele. Denne restaurant bør vælges frem for det lokale pizzeria som serverer Europas dårligste pizzaer. Skal man have pizza bør man køre ned til motorvejen i Fabro og fortsætte en lille kilometer frem. Så ligger der en pizzarestaurant med en rigtig stenovn. 
Poolen er passende af størrelse og med en dybde så vores dreng på 7 kunne bunde hele vejen rundt langs bassinkanten. Skal vi finde noget negativt må det være jernbanen små 500 meter fra stedet. Man må forvente nogen støj fra denne, især om natten hvor der er en del godstransport. Dette er dog ikke noget som bør afskrække en fra at vælge Borgo Santa Maria, med mindre man er allergisk overfor støj. Men så er spørgsmålet vel egentlig, om man ikke burde fravælge Italien som feriested i det hele taget. 
I henholdvis Santa Maria og Fabro er der supermarkeder. Til grillfolket skal nævnes at grillkul hedder Carbone på italiensk. Åbningstiderne er typisk 08.00 - 13.00 og igen 17.00 - 20.00. I Fabro er et paneteria som er leveringsdygtig i bedre brød end bageren, som kommer hver morgen. Man skal blot ikke vente til op på formiddagen for så er der udsolgt. 
Området er ikke så turistet, så man skal køre hvis man vil finde et gelateria med italiesk is. En af de udflugter som anbefales på stedet, går til en vingård, Le Venuta, nær Orvieto. Er man til vin, er det absolut et besøg værd. Man kan ringe og aftale et besøg. De taler engelsk. Her er der mulighed for at smage på gårdens vine, en rundvisning i deres egen vinkælder og.... mulighed for at købe vin med hjem. En tur til marmor vandfaldet kan anbefales hvis man er til natur. Det er et kunstigt vandfald fra romernes tid, som der åbnes og lukkes for på forskellige tider af dagen. I juli åbnes kl. 11.00 og ikke kl. 12.00 som vi havde læst i bogen "Toscana og Midtitalien". Nå, men vi så da vandfaldet blive slukket kl. 13.00. Man kan komme til vandfaldet ad 2 veje. Vi vil anbefale at man vælger vejen som går forbi foden af faldet. Traveturen ned langs vandfaldet kan være krævende og ikke mindst turen op til bilen igen. Og ja, det koster selvfølgelig også penge. 
Så er der selvfølgelig de traditionelle storbyer som bare skal besøges. Her vil vi fremhæve Orvieto og specielt den guidede tur under Orvieto. Denne kan købes i turistinformationen ved kirken. Man kan vælge mellem en italiensk, en tysk eller en engelsk guidet tur. Har man ikke allerede besøgt Siena i Toscana er det oplagt at smutte en tur forbi. Onsdag formiddag er der marked i byen. Vi måtte bare se byen igen. Nogen af de ting som vi vil anbefale at tage med hjemmefra er, myggebalsam (forebyggende/kløestillende) samt piller mod køresyge hvis man har børn med tendens til dette. Egnen er meget bjergrig og hvis man som vi fravælger motorvejen i ferien vil man stifte bekendtskab med en del stigninger og kurver.
Til in-italia kan vi endnu engang udtrykke tilfredshed med service ifm. planlægning af ferien og deres valg af tilbud. Igen, hvis vi skal finde noget negativt, må det være at der i vores anden uge, gæstede en gruppe på 5 familier Borgo Santa Maria. Et så lille sted kan ikke bære en så stor samlet gruppe. De øvrige gæster skulle jo nærmest slås om de 2 tilovers blevne stole m.m. Jeg vil så til de 5 islandske familiers forsvar sige at de i stor udstrækning udviste forståelse for at der også boede andre. Det kunne have været meget værre. Vi er ganske klar over at henholdsvis in-italia og ejeren af Borgo Santa Maria skal leve af at udleje, men... så stor en gruppe så lille et sted, det er ikke heldigt. Det er noget vi i fremtiden vil søge at undgå hvis det er os muligt.
 
 
Vis alle rejseoplevelser fra Borgo Santa Maria
Vis alle rejseoplevelser fra Monteleone di Orvieto

Vis oversigt over alle rejseoplevelser
Borgo Santa Maria

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Umbrien
Her ligger Borgo Santa Maria
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Monteleone di Orvieto
  • fra København: 1879 km
  • fra Oslo: 2427 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 
Rejseoplevelse fra
Borgo Santa Maria

"Det har på alle måder været en rigtig god tur med mange gode oplevelser. Borgo Santa Maria kan klart anbefales."
Læs mere


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!