Anmeldelser af Podere le Olle

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Podere le Olle

Læs personlige anmeldelser af Podere le Olle som ligger i Umbrien. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Podere le Olle. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Dejligt fredlig

Skønt sted med meget gæstfrie værter.ligger meget skønt i naturen.dejligt med en stor have med fred og idyl.dejligt man ikke selv skulle huske at købe drikkevare,for der var vin osv man bare selv kunne tage og skrive på en seddel og betale ved afrejse.ville gerne have haft man kunne spise aftensmad på stedet.ville klart anbefale det til andre.

Anbefaling til kommende gæster

God resturant findes lige 2 km efter den lille by.markede om søndagen i nærmeste by Fabio.

Podere le Olle
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Podere le Olle
dobbeltværelse med morgenmad
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
Restaurant
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2015
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Fantastisk sted

Et perfekt sted, hvis I trænger til at trække stikket helt ud og bare slappe af. Super sødt værtspar, hvor service og imødekommenhed er i top. Vi havde et stort dejligt værelse med fint badeværelse. Rent og pænt og i orden.
Morgenmaden var også fin - vi kunne vælge hver morgen, hvad vi ønskede at spise - fra frugt til yoghurt, crepes, brød, ost, juice, kaffe osv.
Meget roligt område og en ganske smuk udsigt og natur.
Kan virkelig anbefales :-)

Podere le Olle
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Podere le Olle
dobbeltværelse med morgenmad
 
Faciliteter på stedet
Pool
Restaurant
Internetadgang
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2013
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Maria og Stefan fra Froson i Sverige boede på Podere le Olle i Montegabbione 4-5 maj 2013. Inden da havde de boet på La Pieve di Pomaia Pomaia.

Rejsen gik fantastisk!

Montegabbione var fantastisk !!! Skal formentlig tilbage der og tage et madlavningskursus!

Pomaia kendte vi jo så det vidste vi at var godt. Sjovt når de genkender os.

Sender gerne nogle billeder og historie, når vi har mere tid. Ville bare at nævne, at vi er meget tilfredse med både jer og destinationerne.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2013
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra svensk. Klik her for at se originalen
Linda og hendes mand fra Holte boede på Podere le Olle i Montegabbione fra d. 27. juli til d. 12. august 2012.

Vi var meget tilfredse med vores ophold på Podere le Olle. Vi var især imponeret over værtsparrets fine balance mellem på den ene side at være imødekommende og oprigtigt interesseret i deres gæsters ve og vel og på den anden at holde en professionel distance. Af andre plusser vil vi gerne nævne lørdagsmiddagen, hvor vores værtinde skabte en passende formel og (lidt) højtidelig atmosfære. Udover middagen på stedet spiste vi flere gange på restauranten på den nærliggende agristurismo Gattogiallo, hvor der serveres rigtig god traditionel mad med kokkens helt personlige tvist. Endelig var det en stor fordel for os, at værtinden taler flydende engelsk.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Bjørn og Birgitte fra Skovlunde boede på Agriturismo El Giardì i Marone fra d. 28. til d. 30. juni 2012, på Podere le Olle i Montegabbione fra d. 30. juni til d. 1. juli 2012, på Monastero di Santo Spirito i Ocre fra d. 1. til d. 3. juli 2012, på Abate Masseria & Resort i Noci fra d. 3. til d. 7. juli 2012 og på Hotel Le Terrazze i Conca dei Marini fra d. 7. til d. 12. juli 2012 samt på I Tre Baroni i Poppi fra d. 12. til d. 15. juli 2012.

Turen til Italien gik over al forventning. Det første stop var i Marone ved Lago D’Iseo. Udsigten fra hotellet var supergod med søen og bjergene i baggrunden. Vi spiste der begge dage om aftenen, og maden var god og billig. Drikkevarer var inkluderet i middagens pris. Der var en god og afslappet stemning, som vi nød godt af. Vejen ned til hotellet var meget smal og stejl, men man vænnede sig til det.
Efter to dage tog vi til Umbrien, hvor vi boede en nat i Podere le Olle. Fandt det efter en køretur i en olivenlund, som ikke var planlagt. Stedet lå godt, og værtinden var imødekommende, men atmosfæren levede ikke op til vores forventninger. Måske var det ikke italiensk nok. Håndklæder fra IKEA (meget ru) og hvide havemøbler i træ. Vi kom en lørdag, og spiste middag der. Fin udsigt. Morgenmaden O.K.
Videre til Abruzzo og Santo Spirito. Kørselsvejlednigen det sidste stykke fra byen Fasso til Ocre var uden værdi. Vejen var spærret gennem byen, og målet var ca. 5 km borte. Ingen oplysning eller omkørsel. Vi spurgte en dame i byen, men der var ingen hjælp at hente. Efter ca. en time fandt vi frem til klostret. Lukkede døre. Dog var der en lille gitterport med en dørtelefon. Inden for var der en ro og stilhed, som naturligvis hører et kloster til. Værtsparret var meget søde og hjælpsomme. Da vi ikke kunne spise der om aftenen, bestilte de et bord på en restaurant i nærheden. Næste dag spiste vi på klostret på en balkon højt oppe, med udsigt til bjergene. Flot opdækning og virkelig god mad. En oplevelse vi vil huske. Vi var de eneste, der boede på Santo Spirito, men det føltes ikke ensomt. Værelset var stort, og udsigten fantastisk. Nationalparken Gran Sasso er stor og imponerende. Høje bjerge og uspoleret natur.
Turen går videre til Apulien. Nær Noci boede vi på Abate Masseria i en trullo. Det var et dejligt sted, og værtsparret vældig imødekommende. Vi boede der
i fire dage og fik set en masse. Castellinagrotten, Matera med hulebyen Sassi, Trullibyen Alberobello og den hvide græske by Ostuni. Meget spændende
og fremmedartet. Hulebyen Sassi gjorde et stort indtryk og står som et af højdepunkterne. Trullibyen var også meget speciel og kan ikke sammenlignes med andre byer.
Rejsen er ikke forbi, så vi kører gennem Basilicata (meget flot landskab med kæmpemarker og stejle stigninger på vejene) til Salerno og langs kystvejen
(lidt af et mareridt en lørdag eftermiddag) til lidt uden for Amalfi, Hotel le Terrazze. Om aftenen spiste vi højt oppe i landsbyen Conca. Hotellet sørgede for gratis transfer til og fra restauranten. Der var en vidunderlig udsigt, og maden var god og billig. Hotellet var godt, selv om vi kun havde delvis havudsigt. Til gengæld var der en stor terrasse på hotellet, hvor vi nød at sidde sent på eftermiddagen med et glas hvidvin. Amalfikysten er en lang og snoet strækning med små vige og naturligvis det blå hav. Udsigten er dog mest betagende oppe fra bjergene. Ravello er en dejlig by, og Villa Cimbrone er noget helt specielt. Parken er lidt som et eventyr med små overraskelser, som skulpturen Eva i grotten samt stier i forskellige nivauer. Uendelighedens terrasse med den vidunderlige udsigt slår næsten alt. Vi spiste på hotellet Villa Cimbrone og fik 10% på regningen ved fremvisning af entrebillet til haven. Lækkert sted, god udsigt og selvfølgelig fin betjening. Kan anbefales. Vores andre udflugter gik til Positano, Pompei og Vesus, men turen til Paestum overgår de andre. Templerne imponerede og museet med de bemalede kistelåg.
Efter fem dejlige dage går rejsen til Østtoscana. I Tre Baroni ved Poppi. Et dejligt sted lidt oppe i de skovklædte bjerge. Værelset var fint med en fransk altan og udsigt til landsbyen. Restauranten var dyr, men maden god. Vi havde to dage til udflugter, og den ene blev brugt i Firenze. Uffizierne og Santa Croce
manglede vi efter et tidligere besøg. En god dag. Den anden dag gjaldt det Eremitklosteret i Camaldoli. Meget interessant. Da vi var de eneste udlændinge, fik vi soloomvisning på engelsk.
La Verna var det næste mål. Efter en bjergrig køretur nåede vi frem. Det er et valfartsted ligesom Assisi. Mange mennesker, munke og de skønne blåhvide altertavler af Robbia. De er typiske for denne del af Toscana. Vi så dem i eremitklostret og i domkirken i Arezzo. Arezzo er en by med megen charme og liv. I centrum af byen er der et meget skrånende torv og en flot søjlegang. I domkirken overværede vi sidste del af et bryllup. En gruppe af spillemænd klædt i middelalderdragter spillede derefter en fanfare med trommer og trompeter. Det var som et skuespil fra gamle dage, og passede helt til omgivelserne. Fest og farver. En god afslutning på en dag med masser af indtryk. Vi spiste på et godt osteria i byen.
Dagen efter rejste vi til Genua, hvor vi overnattede. Den gamle bydel med de smalle gyder er et besøg værd. Måske kommer vi igen. Rejsen fra Italien endte dagen efter i Alessandria, hvor vi tog biltoget til Berlin.
Vi har været meget tilfreds med de overnatningssteder, hvor vi har boet, og synes det er en god måde at rejse rundt i landet på. Hver region har noget at byde på. Anderledes landskaber, attraktioner, men et fællestræk er den gode mad. Det har været en spændende tur med masser af oplevelser og et møde med de altid venlige italienere. (Måske har vi været heldige, men jeg tror det ikke).
Jeres udflugtsprogram har været en god hjælp og brugt flittigt samt anden rejseinformation.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Tommy og fruen fra Klågerup i Sverige boede på Agriturismo Le Vigne i Bolsena fra d. 20. til d. 23. juli 2011, på La Macina di Bettona i Bettona fra d. 23. til d. 30. juli 2011 og slutteligt på Podere le Olle i Montegabbione fra d. 30. juli til d. 1. august 2011.

Vores tur til Italien var igen meget vellykket, og som altid har det fungeret upåklageligt med de dele af vores ferie som I har været involveret i!

Efter en uge i Bettona kørte vi til Podera Le Olle ved Montegabbione – et lidt ”anderledes” Podere på den gode måde! Lækre værelser med myggenet for vinduerne, utrolig lækre omgivelser og en værtinde som elsker at fortælle om området, vinhøsten, oliven, hvilken lokal Pizzaria som man skal besøge osv osv. Le Olle ligger i et lækkert skov/bakke/bjerg område, kun 1 time og 45 minutter fra Rom og med en masse gode udflugtsmuligheder. Vi havde valgt at bestille aftensmaden den lørdag vi kom, og det fortrød vi absolut ikke – god mad serveret i den flotte spisesal (vejret var desværre ikke til at spise udenfor), en lille smule ”højtideligt / romantisk” uden at det gik over gevind – godkendt!

Vi siger derfor TAK for jeres indsats – og spørger endnu engang hvornår i laver et In-Espagna, et In-France med mere………….

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Martin og hans bedre halvdel fra København K boede på Podere le Olle i Montegabbione fra d. 1. til d. 5. april 2011.

Vid, at vi har været mere end tilfredse med hele arrangementet. Opholdet på Podere le Olle var vidunderligt, smukt og helt afslappet. Vidunderlig udsigt. Og hvordan de også lige fiksede vejret til at være perfekt forår uden en sky diskuterer vi stadig - for ikke at nævne et herligt måltid med hjemmelavet Gnocchi's og en enestående imødekommenhed. Internet og fjernsyn og den slags fandtes ikke - som annonceret - og det var selvfølgelig en udfordring! Heldigvis kunne man lige låne en USB-dims så man lige kunne tjekke om det var vigtig mail.Wav - prøv det, oplev det

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Villa di Capovento

Castellina in Chianti, Toscana

La Torraccia di Chiusi

San Gimignano, Toscana

Santo Pietro Country House

San Gimignano, Toscana

Anbefalinger til dig

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Populært i Umbrien

search map