Stedet var pragtfuldt. Alt i høj standard. Man bor højt med god udsigt og kun 5 km til Gubbio som er en hyggelig by med flere restauranter. Et godt råd er at søge lidt op i byen for at finde de bedre restauranter. Kabelbanen giver en fantastisk udsigt over landskabet og byen. Værtsparret er utrolig søde og forkæler en. Alfredo laver pragtfuld mad som man kan nyde i spisesalen. Poolen er stor og ren med gode liggestole. 1 time til Adriaterhavet. 40 min til Perugia. Der er bager i Ponte Assis som er 1 km væk. Vi har været meget glade for vores 2 uger på stedet og kommer helt sikkert igen.