Bevagna er uden overdrivelse en fabelagtig malerisk lille by, som man ikke kan finde andet en charmerende. De små snævre gader, de smukke bygninger, hvoraf de ældste går tilbage til Antikken, de hyggelige pladser og de mange restauranter og caféer gør altsammen byen til et dejligt sted at slentre rundt.
Assisi ligger smukt op af bjergsiden på monte Subasio.
Byen er utroligt velbevaret og er så absolut et besøg værd for den der ønsker et strejf af historiens vingesus.
Hvert år i juli måned spilles der op til en stor jazzoplevelse i Umbriens ”hovedstad”, universitetsbyen Perugia, der ligger tæt på Trasimenersøen. Jazzfestivalen, som vi med rette kan kalde den, løber over en god uge og giver jazz-entusiasten eller andre nysgerrige mulighed for at lytte til spirende musikere eller allerede internationalt kendte stjerner.
Spoleto er berømt i hele verden for byens festival, som er en international vigtig musisk og kulturel begivenhed.
Men Spoleto er mere end det; det er en af de mest fascinerende byer i regionen. Beliggende på en bakketop for foden af Montoluco domineret af en fæstning fra det 14. årh.
Perugia er hovedbyen i Umbrien og er en gammel og royal by. Byen har en unik form med det gamle etruskiske og romerske akropolis beliggende på toppen af en bakke, hvorfra man faktisk går ned igennem historien og blandt andet kan beskue bygninger fra Middelalderen langs vejen.
Vi har udvalgt tre store vandringsruter i Nationalparken Monti Sibillini efter længde: En kortere vandring, en lidt længere og den sidste – og længste – tager en helt til Monte Vettore. Selv om bjerget er velbesøgt og ruterne velafmærkede, bør man altid medbringe kompas og kort for en sikkerheds skyld.
Denne naturskønne nationalpark ligger på grænsen mellem Marche og Umbrien, og er en del af bjergkæden Appeninerne. Monti Sibillini er, efter Gran Sasso og La Maiella, det trejdestørste bjergmassiv i Appeninerne, med 16 bjergtinder på mere end 2000 meter. Naturen i parken er imponerende
Le Grotte di Frasassi ligger i Genga, tæt på Fabriano. Disse smukke drypstenshuler blev først opdaget i 1971. Farverne er meget velbevarede, da de kun har været udsat for få års slid og lyspåvirkning, og de er således nogle af Europas mest spetakulære huler.
Gran Sasso Nationalpark (på italiensk Parco Nazionale del Gran Sasso) ligger i den nordlige del af regionen Abruzzo. Gran Sasso-massivet strækker sig fra Vomano-floden i nord til Aterno-Pescara-floden i syd. Bjergmassivets højeste tinde er Corno Grande (2.914 m), som er Appenninernes højeste bjerg. Lillebroderen Corno Piccolo (piccolo betyder lille på italiensk) ligger umiddelbart nord for og hedder sådan til trods for at bjerget måler 2.655 m.