Jeres kørselsanvisning er ikke god. I anviser nemlig to ruter. Vi benyttede det lille kort, som I har vist på jeres hjemmeside. Vi kørte til byen Bivio Cerquiglino og fik af lokale anvist grusvejen til Forte Sorgnano.Vi kørte ad denne meget vanskelige grusvej med store klippeblokke, som var særdeles risikable for bilen. Da vi havde kørt over en halv time,fik vi med stort besvær vendt bilen og kørte tilbage. Da vi kom ned til Bivio Cerquiglino spurgte vi nogle lokale igen og de fortalte os at den vej vi havde forsøgt ikke egnede sig til personbiler, men at der var en bedre vej fra Bettona. Vi fulgte derefter den anden af jeres kørselsanvisninger og fandt stedet. Den skrevne anvisning er udmærket, men I bør også skrive at lokaliteten "Cinque Cerri" er en restaurant/ hotel og ikke en by, da man måske fokuserer på officielle vejskilte og ikke reklameskilte. For ikke italienskkyndige bør I også skrive navnet som "5 Cerri"- det er nemlig sådan de skriver på skiltene !
Ferielejligheden var perfekt og personalet særdeles søde og hjælpsomme. Ulempen ved stedet er den lange kørsel fra Bettona, ca. en halv time på ikke for god grusvej. I bør angive at køretiden fra nærmeste by er 30 min.
In-Italias kommentar:
Vi har selv kørt turen til Bettona, og vi er ikke enige i, at det tager 30 minutter.