Agriturismo Umbrien

Tag på bondegårdsferie på et Agriturismo i dejlige Umbrien
 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Vi må være i Toscana, tænker du nok. Men nej, ikke helt. For der findes en region i Italien, hvor der er om muligt endnu mere idyllisk og rustikt ude på landet, og hvor kulturskattene fra tidligere tider ovenikøbet også står tæt: Umbrien, som også kaldes “Italiens grønne hjerte”.

Få fornyet energi på en agriturismo

Her kan du holde den perfekte bondegårdsferie med din partner eller med hele familien, på en af de mange smukt beliggende og gæstfrie agriturismo’er, In-Italia samarbejder med. En ferie, hvor du ikke behøver at gå på kompromis med komforten, men samtidig kommer langt væk fra hverdagens stress og byens larm. Du får koblet helt af i harmoni med landskabet omkring dig, og børnene har god plads til at lege. Samtidig kan du variere dine dage med dagsture til nogle af de mange historiske byer og seværdigheder, du kan opleve i Umbrien.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Umbriens historiske skatte

At sige, at Umbrien har meget at byde på, ville være en underdrivelse. Ikke kun fordi regionen på mange måder minder om det nærliggende Toscana, som med god ret er så berømt og elsket. Faktisk omtales Umbrien ofte som “Toscanas lillebror”. Det er dog ikke helt fair, for der er mange selvstændige grunde til at rejse til Umbrien. En af dem er hovedstaden Perugia, som er en særdeles smuk og velbevaret, ærkeitaliensk middelalderlandsby, der blandt andet rummer Europas ældste universitet. Blot en kort køretur fra Perugia ligger den ligeså berømte, historiske by Assisi, og når du har udforsket den rige historie i helgenen Frans af Assisis fødeby, kan du kaste dig over naturens vidundere i den smukke regionalpark Mount Subasio.

Ferie i Umbrien er lig med skøn mad

En anden god grund til at holde ferie i Umbrien er den lækre, solide bondekost, der serveres på de mange hyggelige, lokale restauranter spredt ud over regionen. Umbriske kokke er kendt for at tage regional stolthed meget alvorligt, og du vil næsten altid opleve, at de benytter meget friske og velsmagende råvarer, som så vidt muligt er dyrket i lokalområdet. Her står kød, pølse, skinke og frisklavet pasta i centrum for den meget typisk italienske men samtidig regionalt karakteristiske mad, du får serveret. Naturligvis med et godt glas umbrisk vin til.

Agriturismo-ferie i Umbrien giver mange muligheder

Endelig er der den fredfyldte stilhed ude på landet, som kun forstyrres af cikadernes sang og fåreklokkernes bimlen. Den oplever du naturligvis bedst, hvis du holder ferie på en agriturismo. Her kan hele familien uforstyrret nyde livet og hinandens selskab. Mange agriturismo’er tilbyder indkvartering i lejlighed, hvilket giver gode rammer for dig, der holder ferie med børn. Nogle agriturismo’er er dog også perfekte steder at holde en romantisk parferie. En del har restaurant, og ellers kan du næsten altid finde en lokal restaurant inden for gåafstand eller kort køreafstand. På nogle af de agriturismo’er, vi samarbejder med, har du mulighed for at låne eller leje cykler. Det er ofte en god måde at udforske ikke bare det smukke landskab, men også de små, historiske landsbyer, der ligger på Umbriens bakketoppe. Du vil ofte bo relativt tæt på flere af seværdige småbyer, når du holder bondegårdsferie i Italien.

Tre udvalgte agriturismo’er i Umbrien:

Agriturismo Pugnano Alto
Velholdt og afslappet Agriturismo med kort afstand til Toscana og mange af Umbriens interessante byer. 

Agriturismo Nestore
Autentisk og komfortabelt Agriturismo i Umbrien, som er beliggende tæt på Umbertide. Der er pool og restaurant, og en fremragende udsigt.

Agriturismo Miralduolo
Børnevenligt og rummeligt Agriturismo tæt ved floden Tiberen. Fine lejligheder med eget udeområde og lækker pool til de varme dage. Velbeliggende i forhold til udflugter.

Søger du på vores hjemmeside, vil du hurtigt finde ud af, at listen ovenfor langt fra er udtømmende. In-Italia giver gerne gode råd og tips til din agriturismo-ferie i Umbrien eller resten af Italien.

 
 

Anbefalinger til dig

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Populært i Umbrien

search map