Rejser til Villa Collamandina

Med sine ca. 1.400 indbyggere er Villa Collamandina en overskuelig by beliggende for fødderne af Appenninernes marmorblokke mellem kastanjetræer og grønne enge neden for dalen, som gennemløbes af floden Serchio. Byen har fået opkaldt en type marmor efter sig: marmo rosso Collemandina.

Beliggenheden gør, at der året rundt føres friske vinde ind over byen, så her er et behageligt klima omgivet af en vekslende flora og fauna. Dette gør byen til et behageligt udgangspunkt for en sommerlig ferie i Toscana. Desuden finder man et mindre udbud af blandt andet restauranter i byen.

Historie

Nylige arkæologiske fund afslører, at etruskerne boede her frem til romernes overtagelse i 180 f. Kr. Før år 1000, under feudalismen, hørte dette område under den magtfulde longobardiske familie Rolandinghi eller Orlandinghi, som opførte deres villa her, opkaldt efter deres forfader Colimundinga. Byens navn har siden ændret sig til Collemandina.

I 1265 sammenlægges lenet med den fri kommune Castiglione di Garfagnana. I 1430 kommer byen under Casa Estense fra Modena, og således forbliver den til Italiens samling i 1861 med undtagelse af den korte periode under Napoleon Bonaparte.

I 1920 rammer et frygteligt jordskælv området Garfagnana, men takket være de overlevne, der mestrer de gamle byggekunster, genskabes byens kirke og andre bygninger sten for sten nogle år senere. I dag er her ingen gamle huse, men sognekirken, som oprindeligt stammer fra det 12. årh. står stadig.

Trekking

Området er præget af en række stisystemer der passerer forbi ørne-reder og kilder, bjergtoppe og botaniske haver - alle af forskellig sværhedsgrad og længde. Det er desuden muligt at køre mountainbikes eller ride på heste på dertil indrettede ruter.

For yderligere information om ruterne, se kommunens hjemmeside (på italiensk) under Il Comune; Parchi, Sentieri e Trekking: http://www.comunevillacollemandina.com/

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Villa Collamandina