"Går man en tur rundt i de temmelig miserable gader i Viareggio, kan man følge det gradvise forfald årti for årti af det, der engang var 'den store gamle dame' blandt italienske badebyer. Hendes blomstringstid lå omkring århundredeskiftet, da de fleste af de stadig bemærkelsesværdig skønne Art Nouveau hoteller og casinoer blev bygget."
Således indleder Leslie Forbes sin beskrivelse af den kendte badeby i sin koge- og rejsebog "Et bord i
Toscana" (Gyldendal 1988). Hun fortsætter med at beskrive, hvordan senere tiders arkitektur på ingen måde kan leve op til stilen fra La Belle Époque, hvilket vi er nogle, som er helt enige i. Men hendes beskrivelse af Viareggio som en trist by er lidt mere diskutabel. Faktisk er Viareggio den dag i dag et meget søgt mål for badegæster fra ind- og udland, og i februar afholdes her Italiens største karneval. Lyden af sydamerikansk og italiensk musik strømmer ud fra de talrige optog, og der er et mylder af folk i fantastiske kostumer.
Fra Viareggio er det en oplagt mulighed at besøge marmorbjergene ved Carrara og
Liguriens østlige egne, bl.a. det naturskønne område kaldet Le
Cinque Terre, hvor al bilkørsel er forbudt. Men også kulturbyerne
Pisa og
Lucca ligger tæt på, så man behøver langt fra tilbringe al sin tid på stranden.
