Opholdsstedet levede fuldt ud op til vore forventninger. Fin velindrettet lejlighed med to altaner. En god restaurant med især mange spændende fiskeretter. Generelt et venligt og imødekommende personale. Fredeligt og roligt sted med en god pool. Vores toiletsæde gik i stykker og det blev fluks skiftet. Et lille minus var at vi først fik vores lejlighed klokken 18.30 selvom overtagelsen i det modtagne materiale var angivet kl. 17.00. Byen Tirrenia var måske lidt mindre end vi havde troet men ellers OK. Livorno er der ikke meget ved, men det kan anbefales at tage på udflugt til Pisa og Lucca som ligger ret tæt på.