Anmeldelser af La Farneta

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af La Farneta

Læs personlige anmeldelser af La Farneta som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af La Farneta. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Linna og Hans fra Solrød Strand boede på La Farneta i Siena fra d. 18. juni til d. 2. juli 2011.

Det har været 2 dejlige uger på La Farneta. Jeg har haft stor glæde af Lucia’s skønne have med blomster, træer, rosmarinbuske, så store som hække og den dejligste swimmingpool, som det stort set kun var os, der benyttede. Mauro og Lucia har været det sødeste værtspar og der var super rent og i orden alle vegne. Da vi kom, stod der olivenolie og honning af egen avl til os på bordet. Det er lige os, da vi laver masser af italiensk mad.
Der er ikke længere et pizzeria i Uopini, men i Badesse er der ristorante, pizzeria, kiosk og lille supermarked i et. Det er kun værd at spise pizza i Italien, de smager fantastisk.
Som planlagt boede vi tæt på Siena, som vi holder meget af. Vi fandt et godt p-hus lige bag Il Campo, hvor man kan holde døgnet rundt med bemanding og videoovervågning. Vi handlede i Penny supermarkedet, som har meget rimelige priser på vin, sodavand og pålæg. Der er separat bageri og slagter med noget fantastisk kød. Conad som lå overfor har en meget flot frisk fiskeafdeling, hvor vi købte kammuslinger og sværdfisk.
Hele ugen op til den 2. juli var der forberedelser til Il Palio. Der blev lagt jord på Il Campo, heste blev præsenteret, flag blev hængt op og de unge mænd gik rundt i gaderne og sang og hidsede hinanden op til Il Palio. Det blev Gåsens kvarter der vandt i lørdags.
Vi er kommet i Siena siden 1990 og har set hvordan den har forandret sig med flere og flere turister, men det er stadig en meget dejlig og charmerende by at besøge.
Onsdagsmarkedet er et kapitel for sig, der må jeg bare ind hver gang. Man kan købe alt. Jeg kan anbefale at man køber uldent undertøj. Det lyder underligt i 30 graders varme, men man bliver glad, når vinteren kommer, at man kan iføre sig en ulden undertrøje til 5 euro og mindes markedsdagen i Siena. Så er det en god ide at købe en grillkylling med hjem til frokost. Der er store madvogne med store stege, grillkyllinger, pomme fritter og friturestegte grøntsager. Uhm – det kan de bare.
Et besøg i Fortezza Enoteca Italiana blev det også til, hvor der er en kæmpe udstilling af vine fra alle regioner i Italien og en skøn bar og terrasse, hvor man kan nyde glas vin enkeltvis. Jeg er vild med Terracotta, så jeg har haft krukker med hjem til haven. Impruneta er kendt for deres gode ler, men vi fandt et udsalg 10 km fra Siena ad Grosseto, hvor priserne var rimelige. Der ligger også et i Castellina in Chianti, da Guiseppe, hvor vi før har købt og det er også god kvalitet.

For første gang besøgte vi Cortona, som bærer præg af Frances Mayers bog Et hus i Toscana. Der var mange amerikanere, men det betød også at der var mange skønne butikker, antikviteter og gallerier. Det blev en god oplevelse og vi spiste god mad på Da Tonnino og med den mest vidunderlige udsigt over det flade Toscana, som vi ikke er vant til i Chianti.

Som du kan høre kan jeg blive ved og blive ved. Vi har som altid været super tilfredse med at rejse med In-Italia. Vi får altid inspiration, god behandling og service. Så det er så nemt at anbefale jer til andre.
Tak for endnu en god Italiens oplevelse.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Pia og Thomas fra København Ø boede på La Farneta i Siena fra d. 15. til d. 21. maj 2011.

Vi har haft en fantastisk ferie og vil varmt anbefale jeres hjemmeside og andre at holde ferie på denne måde i Italien.

Vi fandt at begge steder levede op til vores forventninger, dog var poolen på Agriturismo Gian Galeazzo Visconti ikke åben da vi ankom, det var vi ærgelige over, da vi bevidst havde valgt steder efter pool og køkkenfaciliteter. De var rigtig søde på stedet og sagde, at de normalt først åbner poolen i slutningen af maj, det er for så vidt også i orden, men så skal det nok nævnes tydeligt på hjemmesiden, så når man kommer lidt ude for sæsonen ikke bliver skuffet. Stedet åbnede på grund af vores skuffelse poolen, og vi nåede at nyde den en enkelt dag inden vi kørte retur til Danmark. Fantastisk rejse.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2011
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Podere Santa Margherita

Poggibonsi, Toscana

Le Fonti a San Giorgio

Montespertoli, Toscana

Borgo Collelungo

Montaione, Toscana

Anbefalinger til dig

Casa Fontebenedetta

Siena, Toscana

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Populært i Toscana

search map