Billeder fra og flere oplysninger om Siena

Der er to slags mennesker: Dem der foretrækker Firenze, og dem der elsker Siena over alt. Det er som med hunde og katte, hvad man foretrækker, er et spørgsmål om personlighed og smag. Kan man lide moderne storbyer med gamle islæt, skal man vælge Firenze. Men holder man af byer, som er helstøbte, og som er forblevet i en fortryllende Tornerosesøvn, skal man tage til Siena.

Siena er enestående, harmonisk og... ufatteligt smuk. I dag en middelstor provinsby med 60.000 indbyggere, men engang en af den vestlige verdens stormagter, som i lang tid kunne strides med Firenze om herredømmet over Toscana. Siena tabte denne kamp, og derfor har udviklingen næsten stået stille i byen. Byen ser således stort set ud, som den gjorde i 1300-tallet, og dens indbyggere holder stædigt fast i deres identitet, ikke som italienere, ej heller som toscanere, men som sienesere. Ved sportskampe mod Firenze kan man endnu høre råbet ”Husk Montaperti!”, der minder florentinerne om det forsmædelige nederlag, de led til Siena i 1260.

Det er umuligt at fange Sienas magiske væsen i prosa, men vil man selv forsøge at forstå den, så er ingen tid bedre end sommermånederne. Siena er opdelt i 17 bydele kaldet contrade. Disse bydele fungerer som selvstændige stater, hver med sit flag, sin regering og sine fester. Alle har et dyr som symbol og hver bydel har sine fjender og sine venner blandt de andre: Larven kan ikke udstå Giraffen, Ulvinden foragter Hulepindsvinet osv.

En udefra kommende begriber ikke, hvor dybt dette bunder, før han oplever hele byen på den anden ende i dagene omkring Il Palio (2. juli og 16. august). Her dyster bydelene om at vinde et besynderlig hestevæddeløb på byens storslåede muslingeskalsformede torv, Piazza del Campo, hvor ryttere uden saddel forsøger at komme først i mål efter fire omgange rundt om pladsen. Denne fest koster de deltagende bydele små formuer, og det eneste, de kan vinde, er et banner. Det handler om æren, og sieneserne gennemlever denne fest, som var det et spørgsmål om liv og død.

Siena er ikke en by, man skal se på en halv eller en hel dag, som så mange forsøger. Gør man det, vil man nok opleve en lille del af dens attraktioner, men man vil ikke leve sig ind i byens helt enestående fortryllelse. Men man skal passe på, at Siena ikke går en i blodet. Mange er blevet afhængige af byens charme, og for dem er der intet bedre rusmiddel. For dem er der ingen vej tilbage, når der går for lang tid mellem gensynene, får de abstinenser...

Det er således først og fremmest byens sjæl, dette uendelig harmoniske og betagende, som man skal søge i Siena. Men der er ingen grund til at snyde sig selv for de mange historiske bygninger, kunstværker eller gastronomiske oplevelser, byen kan byde på.

Siena