Villa Cassia di Baccano

Officiel kategori

Vores vurdering

9,1
Fabelagtigt
188 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

De fleste ferieboliger jeg har besøgt igennem årene i Italien, og som indeholder ordet "villa", viser sig at være steder, man har ønsket at bevare. Det skyldes bl.a. at villaerne ofte har tilhørt forskellige adelsfamilier eller har en særlig historie, og selv om de i dag er blevet omdannet til hotel eller lejligheder, er de blevet renoveret med nænsom hånd for at bevare husets sjæl. Jeg vil vove den påstand, at Villa Cassia di Baccano hører til denne kategori. Både jeg og min kollega Susanne blev betaget både af stedet og den vidende direktør Giancarlo, som viste os rundt, samtidig med at han fortalte om villaens lange historie med stor indlevelse og passion. Og skiltet "Charme & Relax" som sidder på muren uden for receptionen må hellere end gerne blive siddende.

Smukke stenvægge, hvælvet loft og masser af lys. Sådan vil jeg begynde beretningen om Villa Cassia di Baccano, for når jeg sidder og tænker tilbage på villaen, så er det de første ord, som dukker op i min hukommelse. Det var et dejligt positivt møde og et af dem man husker lidt længere end andre. For mig er der noget helt specielt over villaen, og det kan skyldes, at stedet føles småt, intimt, romantisk og indbydende.

Blide italienske toner og hjemmebag

Vi var ankommet lidt for tidligt til vores aftale, hvilket føltes rigtig godt, for det gav os muligheden for at slå os ned i de bløde sofaer og indsnuse stedets særlige ånd, mens vi lyttede til de blide toner fra Andrea Bocelli, som strømmede ud af højtalerne. Vi havde knapt fået sat os ned, før den unge pige i receptionen kom hen til os for at spørge, om vi ville have lidt morgenmad, mens vi ventede på direktøren. Vi takkede høfligt nej, men bad om et glas vand. Hurtigt var hun tilbage med både vand, juice og en hjemmebagt tærte. Hun lagde hovedet lidt på skrå, sendte os et smil og sagde, jeg har selv bagt den.

Mens vi sad og nippede til den gode kage, studerede vi omgivelserne. Der er harmoni i det smukke rum, hvor de fine hvælvede stenlofter og de store vinduespartier giver en helt særlig atmosfære. Jeg er nærmest lykkelig, og fortryder lidt, at jeg ikke takkede ja til tilbuddet om morgenmad (på trods af at jeg allerede havde spist), men det ville have givet mig lidt ekstra tid til at nyde de dejlige omgivelser. På bordet foran os lå der en masse interessante bøger, og på hylden ved siden af, trængtes vinflaskerne. Da vi befandt os i opholdsstuen/morgenmadsrummet tillod jeg mig et nysgerrigt kig mod morgenmadsbuffeten. Hmm.. - javel, ingen æg og bacon tænkte jeg, og noterede dette i min hukommelse.

Småt, intimt og med det hele...

Den lille diskrete reception ligger i hovedbygningen, og lige uden for vinduerne ligger den velholdte have. Foruden hovedbygninen er der yderligere et par bygninger på stedet, for ikke at glemme den dejlige udendørs pool, hvor du kan slappe af i solsengene, men eller uden parasol. Villaen føles "helt rigtig" og fordi der kun er 12 lejligheder, hersker der en dejlig, behagelig stemning. Giancarlo fortæller med stor indlevelse om alt det, han ved om villaen og stedet. Helt bevidst har jeg ikke tænkt mig at afsløre det her, for det er bedre, at du spørger Giancarlo selv, når du møder ham. Som det var almindeligt før i tiden, har villaen været sommerresidens for en florentinsk adelsmand, men ikke nok med det. Præcist den jord du står på, har været betrådt af talrige sjæle gennem tiderne, for den gamle romerske vej Via Cassia Vetus som forbandt Firenze og Rom, gik lige gennem grunden.

En strategisk beliggenhed

Da du befinder dig syd for Firenze men nord for Arezzo, nyder du godt af hele to verdener, nemlig Toscana og Umbrien. Skønne byer som Firenze, Siena, Cortona og Perugia samt de fantastiske områder som Chianti og Trasimenersøen, ligger alle i fin afstand til en dagsudflugt. Ja du kan oven i købet nå at tage en tur til to af mine absolutte favoritter San Gimignano og Volterra. Villa Cassia di Baccano ligger i udkanten af San Giustino Valdarno, hvor du finder en bank, posthus, restaurant, pizzeria og madbutikker.  

Godt at vide

Æg og bacon indgår i morgenmaden, men tilberedes på forespørgsel så det er varmt og nylavet. Nærmeste restaurant uden for villaen ligger ca. 1 km fra stedet. Villaens restaurant, Osteria Cassia Vetus, holder åbent fredage og lørdage.... men du kan spise middag næsten hver dag på forespørgsel, og hvis du siger til i god tid (en dag i ugen holder restauranten dog lukket, og eftersom denne dag kan variere fra dag til dag, så spørg i receptionen hvad der gælder under dit ophold. Bryllup og andre arrangementer kan forekomer. Vinsmagning kan bestilles, og der findes et særligt rum til dette. Villaen er åben hele året, undtaget et par uger i januar. Der findes en bar/café lige rundt om hjørnet. Landevejen SP1 går udenfor villaen, men opleves ikke som forstyrrende.

Derfor skal du vælge Villa Cassia di Baccano

  • Nærmeste lufthavn: 77 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste by med restauranter og indkøb, San Giustino Valdarno - ca. 850 m
  • Siena – måske Italiens mest elskede middelalderby – ca. 61 km
  • Pisa med sit skæve tårn – ca. 143 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze – ca. 60 km
  • Hjertet i vindistriktet Chianti, byen Greve in Chianti – ca. 45 km
  • Etruskernes bjergby, Volterra – ca. 97 km
  • Tårnenes by, San Gimignano – ca. 81 km
  • Rom Fiumicino lufthavn – ca. 277 km
  • Pisa lufthavn – ca. 139 km
  • Firenze lufthavn – ca. 72 km
  • Bologna lufthavn - ca. 159 km

Der er 12 lejligheder (såkaldte suiter) her på Via Cassia di Baccano, og vi kan tilbyde tre af disse. Indretningen er stilfuld med lyse farver, og du kan næsten fornemme, at arkitekten kommer fra Mexico. Trægulvene som findes forskellige steder, stammer oprindeligt fra spanske sejlskibe. De suiter som har hems eller er i to plan har skråvægge.

Faciliteter:

  • Wi-fi
  • Aircondition eller loftsvifte
  • TV
  • Badeværelse med badekåbe og hårtørrer
  • Køkkenhjørne med køleskab, porcelæn, el-keddel og gryder
     
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Villa Cassia di Baccano. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Setteponti Levante 132
52024 San Giustino Valdarno

Koordinater

Latitude: 43.5487
Longitude: 11.6965

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Toscana, Tavarnelle Val di Pesa
9,6
Fabelagtigt
242 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 44 km
  • Afstand til havet: ca. 100 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Rufina
9,4
Fabelagtigt
38 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 55 km
  • Afstand til centrum: ca. 3.6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Firenze
9,1
Fabelagtigt
324 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Rejsemål Toscana

Vis flere