Anmeldelser af Podere Casavecchia

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Podere Casavecchia

Læs personlige anmeldelser af Podere Casavecchia som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Podere Casavecchia. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Anette og familie fra Hvidovre boede på Podere Casavecchia i San Giustino Valdarno fra d. 7. til d. 14. juli 2012.

Vi var meget tilfredse med vores ophold i Casavecchia. Huset/lejligheden og omgivelserne levede fuldt op til jeres beskrivelse og til vores forventninger. Vi satte meget pris på Tomasso's utrolige gæstfrihed, og da vi manglede mere brænde til pizza-ovnen, blev det leveret hurtigt til os.
Vi havde meget svært ved at finde huset. Jeres kørsels-vejledning er egentlig god nok, men det indsatte kort er mere til skade end til gavn. Enten skal I fjerne kortet og lade kørsels-vejledningen stå alene, eller også skal I finde et bedre kort. Vi endte med at måtte ringe til kontaktpersonen, der så fik fat i Tomasso. Hans bror kørte ned til os i San Giustino, og ved at køre foran os fik han vist os vejen op til huset!
Grusvejen ned til huset er meget ujævn, og vi talte med Tomasso om det. Han fortalte, at han ikke kan få lov til at gøre noget ved det, fordi det er offentlig vej. I bør absolut overveje at gøre opmærksom på, at kørsel på grusvejen ikke kan anbefales med biler med lav vognbund.
Huset fantastiske beliggenhed og Tomassos gæstfrihed gør, at vi sagtens kan forestille os at vende tilbage til huset igen :-)

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 5 voksne
Navn
Jens og familien fra Frederiksberg C boede på Podere Casavecchia i San Giustino Valdarno fra d. 2. til d. 16. juli 2011 og på Hotel Bellettini i Firenze fra d. 16. til d. 20. juli 2011.

Podere Casavecchia, lejlighed Poiana:

Beliggenheden er pragtfuld med udsigt over hele Arno dalen; det ligger alene og afsides inde i en skov på bjergsiden, hvilket for os er et stort plus. Grunden, inkl. svømmebasinet, er særdeles velpasset, svømmebasinet børnevenligt. - Da vi var der, blæste det meget, men der var ikke ordentlige muligheder for at finde læ.
Lejligheden er rummelig, den og køkkenet særdeles veludstyret.
Værtsfamilien er venlig og service-minded, rengøringen er helt i top (hvilket man betaler dyrt for).

Skiltningen på vejen dertil er der, men den er svær at få øje på. - Det er meningsløst at kalde et nybygget hus for Casavecchia, stilen er den for agriturismo sædvanlige, forloren gammeldags landlig, men unægteligt hyggelig.

Vi vil anbefale det til højre og venstre.

Hotel Bellettini:

Et lidt gammelt, men meget hyggeligt hotel i centrum af Firenze. Det ligger på en førstesal, hvor det har udvidet sig formodentligt ved knopskydning i årenes løb, vores værelse var lille og vendte ud til en gård, der nærmest må betegnes som en skakt. Betjeningen var særdeles venlig og imødekommende, vi brugte internettet gratis, morgenmaden fin. Ingen støj udefra. Vi fik mere for pengene, end vi havde forventet.

Det bør oplyses, at hotellet har aftale med en parkeringskælder, som sørger for afhentning og aflevering af bilen. Det kræver routine og stærke nerver at finde ind til hotellet i det bilfrie centrum af Firenze, hvor det er umuligt (forbudt) at parkere tilfældigt (vores GPS kunne ikke registrere, hvilke gader der var ensrettet og i hvilken retning). Parkeringskælderen påtager sig at pacificere politiet, idet man skal have autorisation til at køre ind i centrum. Den annoncerede kommunale hotelskat blev ikke opkrævet.

Hotel Bellettini kan stærkt anbefales.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 4 voksne, 2 børn
Navn
Tom & Dorthe samt børn fra Nyborg boede på Podere Casavecchia i San Giustino Valdarno fra d. 17. til d. 24. juli 2010.

Først skal det nævnes, at vi har været meget tilfredse med In-Italia.

FORSLAG:
Skiltningen til huset er lidt svær at se. En egentlig adresse har huset ikke. I jeres kørselsvejledning skriver i, " Forsæt ca. 4 km i retning mod Talla og drej til venstre ved skiltet Podere Casavecchia". Her kunne i måske skrive at man skulle holde til venstre ved den lille bro. Skiltet med Podere Casavecchia er lidt svært at finde mellem de andre skilte. De er kun et lille brunt skilt.
Når man så kommer ca. 1 km højere op, er der igen et lille brunt skilt med Podere Casavecchia på venstre hånd. Her kommer man så ud på de sidste 500 meter grusvej mod huset. Det er en dårlig stejl sten/grusvej ned til huset.
Der er kun få steder man kan køre en til siden hvis man skulle møde modkørende, men man møder kun ejeren og lejerne af de to andre lejligheder, så det er ikke et større problem.


HUSET/LEJLIGHEDEN:
Podere Casavecchia ligger på en skråning over byen San Giustino Valdarno.
Ved ankomst til huset mødte vi ejeren Tomasso, som heldigvis kunne tale lidt engelsk. Han bød os velkommen med en flaske lokal hvidvin. Han fortalte lidt om huset, haven, poolen, vaskemuligheder osv. Samtidigt fik vi informations-materiale om området, med seværdigheder, arrangementer osv. Fra haven er der en super flot udsigt over dalen og de omkringliggende gårde og småbyer. Husk evt. en kikkert. Huset er kun 8 år gammelt. Ejeren Tomasso Romualdi og familie købte den daværende ruin og rev det ned. Huset blev bygget op igen med de samme sten og det har de gjort rigtigt godt. Haven er meget frodig. Om natten bliver plænen og blomsterne automatisk vandet.
Tomasso kigger forbi i ny og næ for at ordne poolen. Den ene aften vi kom hjem til huset sad der en seddel på vores dør om at hans kone havde bagt tærte til os, og at den stod på bordet i vaskekælderen. Der stod så én kæmpe tærte til hver familie. Det er da gæstepleje !!

BYEN, SAN GIUSTINO VALDARNO:
Byen er ikke noget særligt. Det er en by med samlet 1600 indbyggere. Vi gik en tur i byen den ene af dagene, det var hurtigt overstået.
Jeg tror ikke at San Giustino er et sted hvor der kommer mange turister. Vi mødte faktisk kun de øvrige gæster fra Podere Casavecchia i den uge vi var der.
Det var en belgisk og en hollandsk familie. Alle andre vi mødte var italienere.
Der er to små supermarkeder i byen, hvor man kunne få det mest nødvendige.
Ønsker man et større udvalg kan supermarkederne Ipercoop i Montevarchi eller Arezzo anbefales. Der er ca. 20 km til disse byer fra San Giustino.

UDFLUGTER:
Der var supervarmt i San Giustino den uge vi var der. Ingen nat under 25 grader. Kl. 9 om morgenen var det omkring 30 grader og ved middagstid var temperaturen oppe på 37 - 39 grader. Derfor blev der brugt en del tid ved poolen.
Men ud at se noget skulle vi da. Vi havde læst om et marked i Montevarchi hvor de lokale solgte produkter fra deres gårde. Det var en skuffelse. De lokale bønder havde nok været inde på markedet og aflevere deres produkter tidligt om morgenen, men markedet var bare som hos en lille købmand hvor der ved udgangen sad en kassedame. Vi troede vi skulle møde de lokale bønder og smage på vinen, brødet, pølserne og ostene, men nej.
Så var vi en tur i Arezzo. En by med mange små hyggelige gader, butikker, spisesteder og flere flotte kirker. Vi brugte næsten en hel dag i Arezzo, men da det også denne dag var meget varmt glædede man sig igen til at komme hjem til en aften-dukkert i poolen.

Alt i alt har vi haft en super tur til Toscana og har været meget tilfredse med både In-Italia (som vi gerne anbefaler til andre), men også med ejeren af huset i et lille smukt sted i Toscana.

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Borgo Santinovo

Colle Val d'Elsa, Toscana

Residence Santa Maria

Montaione, Toscana

La Ferriera

Loro Ciuffenna, Toscana

Anbefalinger til dig

Villa Le Rondini

Lucignano, Toscana

Borgo il Massera

Monteverdi Marittimo , Toscana

Molin Vecchio

Foiano della Chiana, Toscana

Populært i Toscana

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno

Borgo Magliano

Magliano in Toscana

search map