Bente og rejsefællen fra Bagsværd boede på Hotel Croce di Malta i Firenze fra d. 1. til d. 5. august 2011, på Piccolo Hotel Il Palio i Siena fra d. 5. til d. 8. august 2011 og på Hotel Sovestro i San Gimignano fra d. 8. til d. 11. august 2011.
August 2011
Vi havde overordnet set en dejlig tur. Vi fløj derned og havde en lejebil under hele opholdet. Jeres gode råd inden afrejsen vedr. byzoner, der krævede speciel indkørselstilladelse var guld værd. Vedrørende de 3 hoteller, vi havde book'et gennem jer, vil jeg bemærke følgende: 1. Hotel Croce di Malta i Firenze er meget slidt og værelserne er ikke til 4 stjerner. Vi fik først tildelt et værelse ud til en skakt, dvs. vi kunne ikke se ud. Vi bad om et andet værelse og fik fik så valget mellem 2 meget små og slidte, men hvor der var en god udsigt(!) og valgte det ene af disse. Jeg går ud fra, at det er den udmærkede pool og tagterrassen, der giver ratingen? 2. Hotel Il due Palio i Siena vidste vi godt var 2 stjernet - men alligevel. Vi fik tildelt et værelse på 8-10 kvm med en dobbeltseng, der var ca. 125 cm bred. Der var snavset på vægge og gulv, og på det minimale badeværelse sejlede hele gulvet et pænt stykke tid efter man havde taget bad. Vi klagede vores nød til den søde pige i receptionen, der sagde at hun først havde et andet værelse næste dag, og vi fik så et større, pænt værelse (badeværelset havde dog samme afløbsproblem!!). 3. Hotel Sovestro ved San Gimignano er fantastisk, lækkert og velholdt, rengøring er i top og med de 2 dejlige pool-områder, hvor det mindste nærmest er i en lille have, så man kan kan nyde en god bog i fred og ro. Yderst hjælpsomt og imødekommende personale. Vi kom 3 timer før indcheckningstid og ville lige spørge, om der var mulighed for at få værelset lidt tidligere eller vi skulle køre en tur. Det viste sig at værelset var klar og vi fik det med det samme med et venligt smil. God service. Dette hotel er faktisk til 4 stjerner! Vedrørende de to første hoteller, så synes jeg, at der er meget stor forskel på størrelse og kvalitet af værelserne. Jeg vil gerne vide, om I har en aftale med dem om, hvilken type værelser, der tilbydes og i så fald vil det være en god ide at beskrive det mere udførligt i hotelomtalen. Vi bryder os ikke specielt om at skulle klage over tingene, men det handler nok mest om afstemning af forventninger.
Rejseoplevelse fra Hotel Sovestro
"Personalet var veldig hyggelig, rommene pene og maten god. Der var det også et rent og innbydende svømmebasseng. Hotellet kan anbefales på det varmeste. " Læs mere