Rejser til Toscana

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0

Henter indhold

Rejser du til Toscana vil du opleve at regionen har to meget forskellige ansigter - kunsten og kulturen i byer som Firenze, Siena, Lucca og Pisa på den ene side, og så det utrolige landskab og naturen på den anden. De små byer, landsbyer, slotte, villaer og vingårde i Toscana giver dig kærkommen afveksling i forhold til trafikken og støjen i nogle af de større toscanske byer.

På landskabssiden består Toscana primært af bakker og bjerge, og når du rejser rundt i Toscana vil du opleve, at sceneriet omkring dig skifter konstant, hvad enten du kører rundt i lejebil på de krogede veje i Appenninerne, eller bliver fragtet rundt i bus eller tog fra den ene smukke dal til den næste.

Langs kysten præsenterer Toscana sig også fra sin smukkeste side med en lang række flotte sandstrande, og med rige muligheder for at dyrke havets muligheder, hvad enten du vil dykke, svømme, sejle eller fiske. Vandet i Det Tyrrhenske Hav er blandt det reneste omkring Italien, og har en dejlig temperatur i sommermånederne.

Rejser til Toscana med fly

Internationale flyvninger med de større flyselskaber ankommer som oftest til Milano eller Rom, hvorfra man kan leje en bil og køre de ca tre timers kørsel til Toscana. Fra Milano tager det dog kun ca. 1,5 time med hurtigtog til Firenze, mens det fra Rom tager ca. 1 time og 20 minutter.

Firenze og Pisa har selv vigtige lufthavne, som også i perioder beflyves direkte fra Danmark. Pisa International Airport, med navnet Galileo Galilei, ligger kun ca. 1,5 km syd for Pisa centrum. Firenzes lufthavn, Amerigo Vespucci, ligger fire kilometer fra centrum af Firenze. Centrum nås med bus eller taxa, men begge lufthavne er pt. i gang med planer om forbindelser med tog.

Rejser rundt i Toscana med tog

Alle de større byer i Toscana har en jernbanestation og det italienske jernbanenet er generelt veludbygget og velfungerende, bl.a. med højhastighedstog mellem de større byer. Firenze, Pisa og Grosseto er vigtige jernbaneknudepunkter og Firenze har endda hele to store jernbanestationer, nemlig Santa Maria Novella (SMN) i byens centrum og Campo di Marte (CDM) lidt længere væk.

Forbindelserne fra Firenze til resten af Italien med tog er generelt hyppige og hurtige, og sender dig mod Rom eller Bologna/Milano med op til 300 km/t. Der er også forbindelser til resten af Toscana med regionaltog, bl.a. til Siena, Pisa, Lucca og Arezzo.

Udflugter i Toscana

Toscana og de smukke middelalderbyer opleves bedst med en bil til rådighed. Så kan du nemlig tage på spændende udflugter på egen hånd, enten i egen bil eller i lejebil. Vi tilbyder dig i samarbejde med en lokal partner bestilling af lejebil til reelle totalpriser, præcist som vi skandinaver gerne vil have det.

Indkvartering når du rejser til Toscana

Hos In-Italia er vi Skandinaviens førende, når det kommer til indkvartering i Italien. Samtidig står ingen region vores hjerte nærmere end netop Toscana, og vi tilbyder til enhver tid flere end 300 forskellige hoteller og lejligheder, som dækker alle de interessante steder.

Kontakt os for en snak om mulighederne, eller book direkte din ferie i Toscana i søgemaskinen.

 
 

Anbefalinger til dig

Hotel Europa

Limone sul Garda, Lombardiet

Residence Vico

Idrosøen, Lombardiet

Populært i Toscana

Ghiacci Vecchi

Campiglia Marittima

Borgo Magliano

Magliano in Toscana

search map