Anmeldelser af Agriturismo Antico Fio

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Agriturismo Antico Fio

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Antico Fio som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Antico Fio. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Bedømmelse af Agriturismo Antico Fio

Poppi som feriedestination

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 4 voksne, 4 børn
Navn

Fantastisk uge !

Tilbragte en uge med 42 kammerater på Antico Fio. Vi benyttede både deres morgenmad, grillmiddag, festmiddag og anti pasti buffet. Alt supergodt, prisbilligt og tilpasset vores ønsker. Lejlighederne var rigtig fine, vi kunne på god vis fordele os mellem dem. Servicen fra Sara og hendes mor var suveræn. Bl.a. hjalp de os med at fikse en bus, da vi ville tage på vinsmagning 70 km væk.

Anbefaling til kommende gæster

Restaurant La Torricella 2,4 km væk ordnede bord og mad til hele banden - både godt og billigt.
Nemt at handle i Eurospar og alt andet er tillgængeligt i landsbyen (Poppi).

In-Italia's kommentar

Alle spørgsmål og anmodninger er blevet videresendt til vores kontaktperson hos Antico Fio - deres svar har kunden modtaget.

Agriturismo Antico Fio
Rent og pænt
Gæstfrihed

Den bedste og venligste behandling jeg nogensinde har fået
Beliggenhed

Fantastisk smukt, men lidt svært tilgængeligt
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Antico Fio
hele gården med 44 + 9 sovepladser

Alle lejligheder var superfine
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang

Lidt svagt
Pool

Fin pool men lidt for få solsenge og mange hvepse
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 44 voksne
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra svensk. Klik her for at se originalen

Bedømmelse af Agriturismo Antico Fio

Agriturismo Antico Fio
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Antico Fio
Treværelseslejlighed Mimosa med 6 sovepladser (stueetage)
 
Faciliteter på stedet
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Laila og familien boede på Agriturismo Antico Fio i Poppi fra d. 10. til d. 16. juli 2011.

Vi var meget tilfredse med vores ophold hos Antico Fio. Meget lækkert og velholdt sted. Helt perfekt rolig placering langt fra motorveje og større industri. Man må over bjergene for at komme dertil, men såvel turen fra øst som vest er meget flot. Vi kørte østover hjemad og det kan godt anbefales for at undgå motorvejen fra Firenze til Bologna.

Eneste meget, meget lille anke på stedet er de meget dårlige stole som stilles til rådighed såvel indendørs som på terrassen. Det kunne være dejligt om man også kunne sidde godt, når man sidder og kigger på de flotte omgivelser.

Men alt i alt var vi meget tilfredse og har ikke tidligere været et så skønt sted.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 3 voksne, 2 børn
Navn
Pia og familien fra Allerød boede på Agriturismo Antico Fio i Poppi fra d. 17. til d. 24. juli 2010.

Vi havde en dejlig uge. Antico Fio ligger pragtfuldt og roligt med en fantastisk udsigt udover bakkerne og Poppis gamle bydel. Det ligger også forholdsvis tæt på Poppi, som har alle fornødenheder. Supermarkedet er dog ikke det største, så der kan man køre en tur til nabobyen Bibbena, hvor der ligger en kæmpe COOP.
Vi kan også anbefale en god lokal restaurant; La Torricella (Loc. Torricella 14-16), som var en rigtig god restaurant med den mest fantastiske udsigt til Poppis gamle bydel.

Vi boede i huset Camelia, som var et dejligt hus – den eneste lille ulempe var, at vi på den ene side havde parkeringspladsen – nu er det jo ikke så stort et sted, så det gik - men vi havde da helt styr på, hvilken bil, de andre gæster kørte i.

Antico Fios værtinde var fantastisk sød – hun kunne ikke meget engelsk – men med hendes ordbog og tålmodige væsen gik det fint alligevel.
Hver onsdag bliver der åbenbart holdt en pizzaaften (med drikkevarer, forret, dessert og kaffe) for alle gæster, som var ret hyggelig (og gratis).
Man skal være opmærksom på, at Antico Fio ligger langt fra motorvejen (f.eks. tog det 1,5 time at køre til Firenze over et bjergpas med en del hårnålesving – en i øvrigt meget flot tur.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Miloslav og rejsepartner fra Hillerød boede på Agriturismo Antico Fio i Poppi fra d. 17. til d. 24. april 2010.

Jeg kan svare ganske kort. Vi har været meget glade for at være i Toscana. Skøn natur og hav af grønne farver. Måske var vi for tidligt på den, for nogle dage var der koldt. Men vi oplevede også 26 graders varme.

Boligerne var helt OK, standarten oversteg vores forventninger. Der kan dog opstå problemer med varmeafregningen. Alle 3 steder hvor vi boede var det en fælles gasmåler for varme, varmt vand og gas til komfur. Man skal kun betale for varme og det er derfor ikke muligt at se, hvor stor andel af gasforbruget går til varme. Vi mødte storsind de 2 første steder, hvor man slet ikke forlangte penge for varmen da man skønnede et meget lille forbrug. I Poppi følte vi os snydt, for der skønnede man et urimeligt stort varmeforbrug. Og da receptionisten ikke kunne ret meget engelsk, var det ikke muligt at foklare vores syn på sagen. Denne eneste negative oplevelse har dog på ingen måde påvirket vores dejlige oplevelse af Toscana.

In-Italia's kommentar

Kære Miloslav. Tak for dit svar. Det glæder os at høre, at I har nydt ferien. Med hensyn til varmeforbruget, så er det noget dyrere at varme bolig op i Italien end i Danmark, og det kommer desværre bag på mange. Med venlig hilsen Johanne In-Italia

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Anette og familie fra Birkerød boede på Agriturismo Antico Fio i Poppi fra d. 18. til d. 25. juli 2009.

Det var to super steder.
Poppi er utrolig smukt, stille og fredligt, og stedet var MEGET lækkert med fantastiske smukke omgivelser. Nicole (??) er meget sød og serviceminded. Der er meget pænt og rent over det hele, og haven er noget så smuk og velholdt. Det virker som om, det lufter mere i Poppi end ved Il Pozzo, hvor vi lå og kogte ved poolen. Meget behagelige temperaturer, selvom der ikke var aircondition i lejligheden, så var der dejligt indeklima. Burde være 4+ som Il Pozzo :-)
Alt i alt lækre steder - der mangler bare lige et Disneyland/seaworld for ungerne :-)

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Lisbth og familie fra Skårup boede på Agriturismo Antico Fio i Poppi fra d. 4. til d. 11. juli 2009.

Især var vores ophold på Antico Fio i Poppi godt. Det er et pragtfuldt sted, som vi varmt kan anbefale. I (In-Italia) bør rette jeres vejbeskrivelse til Antico Fio, jeg kan ikke huske hvad vejen hedder, men det var ikke den vej som I havde beskrevet. Ejerne af Antico Fio er utrolig venlige og gør meget ud af at gæsterne skal føle sig velkomne. Vi blev bl.a inviteret til en fælles pizza-aften, hvor vi fik pizza bagt på stenovn, rødvin, m.v. ad libitum alt dette var "på husets regning" - En meget hyggelig aften, hvor vi fik lidt indblik i familien, som alle var med.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Nicoline og familie fra Espergærde boede på Agriturismo Antico Fio i Poppi fra d. 27. juni til d. 11. juli 2009.

Vi havde en super tur til Agriturismo Antico Fio i Poppi. Stedet var meget pænt, veludstyret og hyggeligt! -Og udsigten var utrolig flot!
Vi fik nydt både poolen, hvor ungerne fik plasket en del mens vi andre nød solen og udsigten!
Vi var på gode ture i området, både den hyggelige gamle by, Firenze og Arezzo, hvor vi fandt mange lækre spise stedet både lige rundt om hjørnet, men især i Arezzo, hvor La Lancia D'Oro næsten er et must (vi endte med at spise der 3 gange) !!
I huset havde vi 1 parket til 3 flotte brylluper og blev inviteret til hjemmelavet pizza i egen stenovn af værtsparet, som også forstod at lave egen vin og Limoncello...!
Vi fik med sikkerhed nydt opholdet og takker for en god betjening!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2009
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Ole og familie fra Karlslunde boede på Agriturismo Antico Fio i Poppi fra d. 2. til d. 9. august 2008.

Bortset fra køreturen fra Firenze og ud til Poppi som er lidt af et mareridt, er stedet meget fint. Perfekt beliggenhed og generelt smukt byggeri. Poppi meget charmerende. Lejligheden Margherita var ualmindelig dejlig, Mimosa mindre imponerende. Poolen lækker men med for få stole til antallet af gæster, som generelt bare smider et håndklæde og dermed mener at stolen er reserveret for hele dagen.
Men - et væsentligt kritikpunkt som er og bliver en gåde for mig som rutineret Italiens-rejsende: køkkenudstyret er fuldstændig tilfældigt. Man aner aldrig om der er knive, potter og pander og andet helt nødvendigt udstyr til ordentlig madlavning. Hvorfor laves der ikke en inventarliste: 10 tallerkener, 10 bestik, 2 gryder osv osv, som udlejer kan holde sig til, kontrollere og bede lejerne attestere ved ankomst. Men som sagt - ellers fint - og i øvrigt med en venlig værtinde - og god service fra jeres side. Vi kunne godt finde på at komme igen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2008
Antal rejsende 5 voksne, 3 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 

Lignende boliger

Tenuta Brancoleta

Monte San Savino, Toscana

Podere Torremozza

Borselli, Toscana

Il Pozzo

Capolona, Toscana

Anbefalinger til dig

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Villa Torresassa

Iano, Toscana

Podere Torremozza

Borselli, Toscana

Populært i Toscana

Hotel Alta La Vista

Marina di Castagneto C.

search map