Preben og familie fra Glamsbjerg boede på Fonte all'Oppio i Pienza fra d. 4. til d. 11. september 2010.
September 2010
Jo tak, vi var faktisk rigtig glade for ferieopholdet, der fungerede fremragende for os og vores familie. Det var et meget smukt hus med en storslået udsigt over det toskanske landskab, og alle småbyerne - og de større - i omegnen var værd at besøge. Huset var rigeligt stort til os (9 voksne og 5 børn), og swimmingpoolen var et 'hit' både for børn og voksne. Vi tager meget gerne derned igen, og har anbefalet huset til venner og bekendte. Skulle man nævne en enkel mangel var det at de fleste danskere nok gerne ville have haft en mikrobølgeovn i køkkenet, men det var der altså ikke.