Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
     
Send til en ven
Bookmark and Share
Man skulle i grunden tro, at Pescia var mere kendt, end tilfældet er, for den smukke by med de mange maleriske bygninger ligger mellem Lucca og Firenze. Men Pescia befinder sig i den "forkerte" retning, man skal nemlig køre 8 km nordpå fra turismens hovedfærdselsåre, også kaldet motorvejen Firenze-Pisa. Den slags har mange ikke tid til, når de skal nå alle de obligatoriske byer.


I Pescia og omegn er der derfor langt mellem turisterne. Så må man selv om, om man vil kalde dette en skam eller et held. Hvorom alting er, så fortjener byen et besøg, for her er flotte bygninger fra alle perioder fra 1300-tallet over Renæssancen til Fascismen, gode restauranter og hyggelige caféer. Førlger man floden, der flyder gennem byen, kommer man op i dalen, hvor man finder mange papirmøller, både aktive og forladte, for papirindustrien har i århundreder været en vigtig beskræftigelse i denne del af Toscana.

Man finder imidlertid også den storslåede natur, som har givet området "Det toscanske Schweiz", og hvis man leder godt efter, så finder man spisesteder, som serverer den umådeligt sjældne bønnetype "Fagiolo di Sorana". Den dyrkes kun på et minimalt område omkring byen Sorana, og den er ligeså velsmagende, som den er ukendt. Selv 9 ud af 10 toscanere lever i uvidenhed om denne gastronomiske specialitet, som nu serveres på et par bondske restauranter og så på få fine og dyre restauranter i resten af Toscana. Her er med andre ord rig mulighed for at markere sig som gourmet samt at spise godt.

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Toscana
Pescia - Toscana
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Pescia
  • fra København: 1764 km
  • fra Oslo: 2312 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!