Toscana Opskrift: Toast med kyllingeleverpaté

Kyllingeleverpaté
 

Henter indhold

Crostini di fegatini er en ærketypisk toscansk specialitet, der naturligvis smages til med en regional klassiker, nemlig Vin Santo DOC fra Chianti-vindistriktet. Opskriften er utrolig nem og ses i alle Støvlelandets regioner i forskellige varianter. Dette er et godt eksempel på, hvorledes du med få midler og ingredienser kan lave yderst velsmagende fingermad, som traditionelt serveres som tilbehør til velkomstdrinken eller som forret til en god frokost. Disse crostini nydes bedst med et godt glas rødvin med en god fylde, der afbalancerer kyllingeleverens bitre noter.

Tilberedning: ca. 30 minutter
Antal personer: 12 crostini

Ingredienser


  • 300 g kyllingelever

  • 180 g hakket kalvekød

  • ½ løg, finthakket

  • 2 ansjosfileter (OBS: ikke at forveksle med benfri sild!)

  • 50 g kapers

  • 1 glas Vin Santo (fra Toscana naturligvis)

  • Evt. Grøntsagsfond

  • 80 g smør

  • 200 ml olivenolie af god kvalitet

  • Salt

  • Peber

  • 6 - 7 salvieblade

  • 2 fed hvidløg

  • 12 skiver godt lyst brød, ristet

Tilberedningen

Rengør kyllingeleveren ved at fjerne sener med mere, og vask dem grundigt.

Sauter sagte hakket løg, begge fed hvidløg og salviebladene.
Tilsæt kyllingeleveren og lad den stege over god varme. Tilsæt salt og peber, og så snart leveren har fået farve, tilsættes kalvekødet og det hele røres sammen.

Hæld godt med Vin Santo på og lad den fordampe. Forlæng evt. tilberedningen ved at hælde fond på indtil kødet er gennemstegt.
Tilsæt smør, ansjoser og kapers, og lad det småsimre et par minutter. Hak til slut blandingen meget fint – evt. med en stavblender – og smag til med salt.

Rist brødet og smør din leverblanding delikat på brødet. Dine crostini er nu klar til servering.

Serveringen, som de ville gøre det hos Gianluigi på Le Querciole

Disse crostini er også rigtig gode på stegte polentaskiver, men i denne version mangler de blot en lille dekorativ dråbe olivenolie og måske et nip persille, så er de klar til gæsterne. Og som beskrevet ovenfor, så serveres de traditionelt som tilbehør til velkomstdrinken eller som forret til en god frokost. De nydes bedst med et godt glas rødvin, der har en god fylde, der afbalancerer kyllingeleverens bitre noter.

Må du nu bare ned i de rette rammer og lave dine egne crostini con i fegatini, så kan vi varmt anbefale et ophold hos Gianluigi på Agriturismo Le Querciole. Book dit ophold allerede i dag.

 
 

Populært i Toscana

Hotel Alta La Vista

Marina di Castagneto C.

search map