Agriturismo i Montespertoli i Toscana

Borgo Filicardo

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Syd for Firenze breder det smukke landskab sig og de bølgende bakker fyldes med røde druer. Vælger du at bo her, på Borgo Filicardo, så bor du bogstavelig talt midt mellem vinrankerne. Markerne rundt om Borgo Filicardo karakteriseres ved at producere alt fra Sangiovese, Cabernet, Merlot, Trebbiano og flere andre gode druesorter. Selve vingården hedder Tenuta di Morzana, mens Borgo Filicardo er navnet på ferielejlighederne. Dette er et fredeligt sted med en familiær atmosfære, og perfekt som et feriested til flere generationer.

Du har et glimrende udgangspunkt

Vi befinder os 2½ kilometer fra den lille by Montespertoli, hvor du, trods størrelsen finder flere indkøbsmuligheder, caféer og spisesteder. Nærmeste restaurant ligger blot 1100 meter fra stedet. Området vest for kulturbyen Firenze gør, at du har flere af Toscanas fantastiske seværdigheder i køreafstand. Du kan hurtigt tage til bl.a. Pisa, Lucca, Volterra, San Gimignano, Siena og vindistriktet Chianti. Inden for en time med bil (ca. 72 km) når du til og med helt til det Tyrrenske hav.

I nærområdet har du gode indkøbsmuligheder, lige som du kan smage både vin og olivenolie, men det kan du også på selve gården. Spørg ved indcheckning hvilke tider der er aktuelle, og de hjælper også gerne med tips og råd i forbindelse med seværdigheder og udflugter.

Hvis du vil besøge Firenze, kan vi fortælle, at det letteste er at køre til Lastra Sigan, hvor du kan parkere bilen og fortsætte med tog. Så slipper du både for trafik og høje parkeringsafgifter.

Slap af i den dejlige udendørs pool

Lejlighederne ligger et par hundrede meter fra vingården i to separate bygninger. Nedenfor ligger poolen (16x8 m) med en lille børnepool og omgivet f solsenge. Ved siden af poolområdet er der en stor grill til fælles brug samt et langbord, hvor der kan sidde ca. 20 personer. Perfekt til en dejlig sommeraften.

Bag poolområdet er der god plads til at børnene kan lege. Der er et cowboy-fort (notér det smagfulde sydstatsflag) samt vippe, bordtennis, boccia og bordfodbold. Som voksen kan du desuden more dig med et stort skak-spil ved siden af poolen.

Nyd livets goder på den herlige terrasse

Da ejeren af vingården Luciano Mignolli i 2003 og 2004 byggede 16 lejligheder, opkaldte han stedet efter begge sine børnebørn Filippo og Riccardo, og kom frem til navnet Filicardo. Som du sikkert kan se på billederne, har ejerne ikke valgt at give stedet en gammel gårds charme og pittoreske præg, har han satset på det som gæsterne efterspørger mest. Det indebærer at lejlighederne på trods af enkeltheden er rummelige og har aircondition, samt en stor privat terrasse med grill.

Hovedparten af lejlighederne ligger i stueplan, mens andre er på 1. sal. Nogle lejligheder har udsigt over vinmarkerne og de bløde bakker, mens andre har udsigt mod vingården, og dermed også mod parkeringspladsen.

Lejlighederne på Borgo Filicardo

Toværelseslejlighed med 3/5 sovepladser

Lejlighederne er ca. 70 m² og ligger enten i stueetagen eller på første etage. De består af stue med sovesofa til to personer, køkkenhjørne (lille komfur med 4 elplader og ovn samt køleskab) og pejs, soveværelse med dobbeltseng og enkeltseng, badeværelse med toilet og bruser samt privat terrasse med bord, stole og opmuret grill.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Borgo dei Lunardi

Cerreto Guidi, Toscana

Fattoria di Castiglionchio

Rosano sull'Arno, Toscana

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Anbefalinger til dig

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Fattoria di Castiglionchio

Rosano sull'Arno, Toscana

Populært i Toscana

Ghiacci Vecchi

Campiglia Marittima

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno

Borgo Magliano

Magliano in Toscana

search map