Anmeldelser af Villa Poggio Golo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Villa Poggio Golo

Læs personlige anmeldelser af Villa Poggio Golo som ligger i Toscana. Bedømmelserne af villaen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Villa Poggio Golo. Foruden vurdering af selve villaen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Ferie nær Montepulciano

Vi var for anden gang på to år på en uges ferie i Villa Poggio Golo. Som sidst var vi meget betagede af stedet og omgivelserne. Men ikke mindst i betragtning af, at prisen på to år var steget med ca. 30%, var vi dog skuffede over flere ting. Vedligeholdelsen af bl.a. plænen var ikke i top, græsset var overordentlig "langhåret", hvilket ikke er nemt for en 1 1/2- årig lille pige. Poolen blev gjort ren på bunden hver morgen, men der var ikke som sidst mulighed for selv at samle nedfaldne blade, fluer og smådyr med et net, hvilket var lidt klamt, da det blæste en del. Køkkenservicet er efterhånden meget slidt og dårligt vedligeholdt med totalt sløve knive, pander, der var ved at tabe håndtaget, køkkenskab, der ikke kunnne åbnes, ingen piskeris - hverken elektrisk eller manuelt. Flere af tingene fik vi efterhånden selv rettet op på med medbragt værktøj, men det er altså ikke i orden til prisen. Det mest irriterende var dog, at der til 10 voksne i alt forefandtes 2 hvidvinsglas og 5 rødvinsglas, og i 5 forskellige udgaver, som i øvrigt alle var totalt uigennemsigtige af glaspest! 3 måtte altså drikke vinen af vandglas. Når man lejer et hus til 12 personer midt i et vindistrikt, må det siges at være under al kritik. Da vi var i huset for 2 år siden, kom vi til at smadre 2 vinglas, hvilket vi betalte 10 Euro for. For det beløb kunne man i f.ex. Ikea have købt 24 nye glas! Det er muligt, at nogen vil mene, det er totalt charmerende og meget italiensk, vi mener ikke, det er nogen af delene.
Generelt er vi enige om, at køkkenet har for lav standard.
Madrasserne på nogen af værelserne kunne også godt forsynes med en topmadras, da flere af vore slanke svigerpiger synes, at de var meget hårde at ligge på.
Den lokale tjenende ånd, Alisia tror vi, hun hedder, gjorde et fint stykke arbejde, men hun kunne bestemt godt fortjene en hjælpende hånd med nogle praktiske ting, jvf. ovenstående.
Overordnet set en positiv uge - selv med ikke alt for godt vejr - men der bør strammes op, før det igen er i top, og vi igen vil kunne anbefale stedet uforbeholdent til venner og bekendte.

Villa Poggio Golo
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Villa Poggio Golo
Villa med 12 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2013
Antal rejsende 11 voksne, 2 børn
Navn
Inger, Kim og familie fra Vodskov boede på Villa Poggio Golo i Montepulciano fra d. 14. til d. 21. maj 2011. Han skrev efter ferien:

For det første vil vi sige, at alle vore kontakter med In-Italia har været meget positive. Selskabet virker særdeles professionelt og kompetent. Vi var glade for de hurtige tilbagemeldinger og kvikke kvitteringer for modtagelse af vore indbetalinger. Tilsvarende har vi ikke oplevet før. Da vi på vej fra Rom mod Poggio Golo blev i tvivl om, hvorvidt vi kunne nå frem til kl. 19 - flyselskabet havde ændret afgangstider med 5 timer - ringede vi til jer og fik en hurtig melding om, at det var i orden, efter at I havde kontaktet vores vært i løbet af få minutter. Bravo, det giver tryghed!

Selve stedet - Villa Poggio Golo - oversteg vore dristigste forventninger. Alt virkede, alt var til stede: Køkkengrej, sengetøj (fine, fine senge), håndklæder, badelagner, pool-håndklæder, intet manglede. Vi følte os nærmest som ejerne af et vinslot. Vores Handyman/supervisor/vicevært var utrolig tiltalende. Hver morgen, når vi andre kom på højkant mellem 7 og 8, virkede det, som om han havde været i gang i flere timer med at vande blomster og rense poolen. Men i samme øjeblik, vi viste os udenfor huset, forsvandt han og vi havde det hele for os selv. Skulle vi imidlertid have brug for noget - f.eks. stedets egen fremragende rødvin (3 forskellige slags) - var han eller hans kone der altid for at hjælpe. Huset er kæmpestort, 6 store dobbeltværelser, 6 badeværelser, stor grund med pænt stor pool, og sågar en opvarmet spa, hvilket ikke stod i beskrivelsen. Så det var en god overraskelse, ikke mindst fordi det var lidt køligt de første par dage af vores ferie.

Området er noget af det smukkeste i Toscana, med bløde, blide bakker, vinmarker og de hyggeligste småbyer, som Montepulciano, Chianciano og Pienza. Det ligger tæt ved A1, så der er i og for sig ingen grænser for, hvad man vil kunne køre efter, hvis man bliver træt af at dase. Både Siena og Firenze, Arezzo, Perugia og Orvieto er indenfor en time til halvanden. Der er også mountain-bikes til rådighed. Den nærmeste lille by - få kilometer - er Acquaviva, som indeholder de nødvendige forretninger, COOP, Spar-købmand, indtil flere bagere og en slagter. Der ser også ud til at være et par hyggelige spisesteder, hvilket vi nu ikke prøvede, idet vore eget "Spisested" fungerede upåklageligt!

Alt i alt havde vi en uge til alles tilfredshed (8 voksne og 2 småbørn), og vi er enige om, at skulle lejligheden byde sig, kunne vi sagtens finde på at leje Villa Poggio Golo én gang til. Bedre anbefaling kan næsten ikke gives.

En stor tak til In-Italia (vi er tilmeldt jeres nyhedsbrev!)

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2011
Antal rejsende 8 voksne, 2 børn
Navn
Mogens og familie fra Horsens boede på Villa Poggio Golo i Montepulciano fra d. 21. til d. 28. maj 2011.

Tak vi havde et fantastisk ophold i Villa Poggio Golo.
Vi var fuldt ud tilfredse med huset, og det ligger bare perfekt med en fantastisk udsigt 360 grader rundt, med udsigt til Montepulciano på toppen af et bjerg.
Rengøring af huset og udenoms arealerne var perfekt. Man skal lige checke, at når der er plads til 12 personer, at der så også er bestik, glas, tallerkner m.v. til dette antal. Så vidt vi husker var der også kun 10 stole til spisebordet på terassen (vi var 9 personer) men hvis vi havde været 12 havde det været et problem. Alt er tip top i orden. Måske kan I tilføje, at der er badekåber og badetøfler til alle gæsterne.
Der er trapper til soveværelserne på 1. sal, så huset er derfor ikke egnet til handicappede eller personer der har svært ved at gå på trapper. Desværre kunne vi ikke kommunikere meget med viceværten og forklare ham, at nogle af vinglassene var grå af opvask og der var kun 6 stk. der kunne bruges. Ligeså var der skår i tallerknerne og det er nok ikke det man forventer i så flot et hus. Så få tjekket porcelænet en gang imellem. Poolområdet og haven blev plejet i den uge vi var der, og han gjorde det om morgenen før vi skulle bruge det.
De bedste indkøbsmuligheder vi fandt var et indkøbscenter i byen ved afkørslen Chiusi i retning Montepulciano. Et stort center - PAM Panorama - med mange gode butikker med tøj m.v. til alle aldersklasser og en fin afdeling for kød, charcuteri, ost, brød m.v.
Når man skal finde Villa Poggio Golo skal man måske gøre opmærksom på, at i byen Acquaviva skal man finde frakørslen til Cervognano som er en lille smøge, som man ikke tror er en vej, og skiltningen står i den forkerte side, når man kommer fra motorvejen (vi kørte forbi 2 gange, før vi fandt det!).
Et must er at besøge Pienza, som er en meget charmerende lille by, og på vej derop kommer man forbi den smukkeste mark med valmuer(i slutningen af maj måned) - så smukt!
Det er bestemt et hus, som vi gerne vil vende tilbage til på grund af indretning 6 værelser og 6 badeværelser, og især for beliggenheden.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2011
Antal rejsende 9 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2004
Antal rejsende 9 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2004
Antal rejsende 12 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på tysk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Villa Poggiarone

Montepulciano, Toscana

Villa la Pievina

Asciano, Toscana

Villa Fabbriola

Loro Ciuffenna, Toscana

Anbefalinger til dig

Villa Poggiarone

Montepulciano, Toscana

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Populært i Toscana

Fattoria Torre a Cona

Rignano sull'Arno

Agriturismo Le Capanne

Castiglion Fiorentino

Locanda Zacco

Marliana

search map