Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Et skatkammer

Byen oplevede den tvivlsomme fornøjelse samtidig at ligge i Sienas og Firenzes interesseområde i Middelalderen. I dag er den kendt som et skatkammer også for Senrenæssancens arkitektur pga. af de mange flotte palæer, der blev bygget, efter at florentinerne definitivt satte sig på byen i 1500-tallets begyndelse.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Murkrans og fremragende vine

Byens prægtige murkrans, der blev tegnet af Sangallo il Vecchio på ordre af den florentinske storhertug Cosimo de' Medici, stammer også fra den famøse begyndelse af 1500-tallet. Montepulciano er desuden kendt for sine elegante kirker og sin fremragende vin (Vino Nobile di Montepulciano), som i skrivende stund må betegnes som en overset perle, der tilbyder et langt bedre forhold mellem kvalitet og pris end så mange andre vine fra Toscana. Byen ligger langs hovedgaden, der langsomt stiger mod toppen, hvor hovedtorvet Piazza Grande befinder sig.

Historisk gennemgang af byen

Når man ankommer til byen sydøst fra langs den smukke allé, finder man lidt uden for byporten Sant'Agnese. I den moderne facade fra 1926 åbner der sig en gotisk port. Kirken blev ombygget internt i 1700-tallet. Den består af et skib og indeholder adskillige værker fra 1600- og 1700-tallet, bl.a. Sankt Agnes' monumentale grav.

Fra denne kirke går vejen op til byporten Porta Prato, hvorfra Via Roma begynder. Efter en kort spadseretur ankommer man til et lille torv, her kan man se en statue af en løve på en søjle. Denne løve, kaldet Marzocco, var Firenzes symbol og den erstattede i 1511 Sienas ulvinde, da byen kom under Firenzes herredømme. Den oprindelige skulptur af Marzocco skyldes Donatello, men ophavsmanden til kopien på dette lille torv er pudsigt nok den senesiske Tito Sarrocchi (1856).

Lige over for søjlen ligger Palazzo Avignonesi, som tilskrives arkitekten Vignola, fra 1500-tallet. Stilen hidrører tydeligt fra den sene Renæssance. Adelsfamilien Avignonesi er nu om stunder bedst kendt for sin vinproduktion, deriblandt deres uforlignelige (og ubetalelige) vinsanto. Ved siden af palæet ligger kirken San Bernardo, et værk af jesuitten Andrea Pozzo, der fint udtrykker den barokke byggestil. Lige over for Palazzo Avignonesi ligger et andet palæ, nemlig Palazzo Tarugi. Også denne bygning tilskrives Vignolas opfindsomhed.

Langs Via Roma finder man endnu flere palæer fra den samme periode, bl.a. Palazzo Cocconi-Del Pecora, tegnet af Sangallo il Vecchio, hvis vægge er udsmykkede med diverse arkæologiske fund, deriblandt stenplader med etruskiske og latinske indskrifter.

Man kommer dernæst frem til kirken Sant'Agostino, en af de flotteste og mest interessante seværdigheder i byen. Kirken blev tegnet i begyndelse af 1400-tallet af Michelozzo, som var en discipel af Brunelleschi (som bl.a. projekterede Firenzes domkirkes kuppel) og af Donatello. Michelozzo Michelozzi hold sig her til enkle og elegante Renæssance-byggeformer. Portalen har mindelser om gotiske former med dens smalle pyntetårne i flammeform. Facaden blev formodentlig fuldendt af en anden arkitekt. Kirken blev ombygget internt i 1700-tallet, hvorved den oprindelige form blev ændret. Den indeholder bl.a. et krucifiks i træ, som tilskrives Donatello, og værker af Barocci, Allori og Lorenz fra Credi.

Hvis man fortsætter til venstre, finder man Palazzo Tarugi-Cappelli med freskoer af Zuccari i dets atrium. Gaden stiger mere og mere, indtil den ender på markedspladsen.

Fortsætter man langs promenaden ad Via Cavour, kan man se Palazzo Cervini, Palazzo Cagnoni og Palazzo Seminario ved siden af kirken Chiesa di Gesù, der blev udført i 1600-tallet efter tegninger af Andrea Pozzo. Selv om facaden aldrig blev bygget færdig, er kirken meget flot og elegant indvendigt.

Ved enden af Via Cavour møder man Via Poliziano, hvor kirken Chiesa della Madonna ligger. Den blev bygget i 1500-tallet og præsenterer en flot portal, og langs taget hænger mindre elliptiske buer. Stilen indenfor er barok og blev udført efter Andrea Pozzos tegninger.

Man fortsætter langs kirkens højre side uden om fæstningens mure, indtil man kommer til hovedtorvet Piazza Grande. Her er det ideelle og monumentale bycentrum, der anses for et af de skønneste torve i de italienske middelalderbyer. Torvet byder på værdifulde minder fra byens guldalder. Rundt omkring torvet ligger monumentale bygninger som f.eks. domkirken med dens fortryllende, men ufuldendte facade. Hvor domkirken ligger nu, var der før en sognekirke, som sikkert så utilstrækkelig og fattig ud, da de omkringliggende palæer blev bygget. I 1583 begyndte man at rive det gamle sakristi ned, og efter store diskussioner i byen, bad man den florentinske arkitekt og billedhugger Bartolomeo Ammannati om at forberede et nyt projekt, som skulle stå klar fem år efter. Man ventede dog nogle år med at sætte byggeriet i gang, og i mellemtiden døde Ammannati. I 1593 tilkaldte man arkitekt og stenhugger Ippolito Scalza fra Orvieto. Han lavede om på Ammannatis projekt, og året efter begyndte man at bygge den ny domkirke. Byggeriet blev først afsluttet i 1680, dog uden facaden, og kirken kunne indvies. Facaden blev aldrig færdiggjort. Strukturerne er enkle og meget rytmiske og efterlader næsten ingen plads til yderligere udsmykning. Langs sideskibene åbner de mange små kapeller sig, og på det store alter findes den monumentale polittico, et maleri bestående af flere tavler, udført af sieneseren Taddeo di Bartolo, som var elev af Giotto. I den centrale del af polittico, findes et maleri af Jomfru Marias Himmelfart.

På Piazza Grande kan man desuden beundre rådhuset, Palazzo Comunale, med det flotte tårn. Det blev bygget i 1500-tallet og minder om det florentinske Palazzo Vecchio. Det er en sober og solid bygning. Fra tårnet kan man nyde en enestående udsigt over byen og landskabet rundt omkring.

Lige over for rådhuset ligger Palazzo Contucci, som blev grundlagt i 1519 efter tegninger af Sangallo il Vecchio. Palæet blev bestilt af kardinal Antonio Ciocchi del Monte, som senere blev udnævnt til pave Julius III. Kardinalen beordrede, at adskillige bygninger skulle rives ned for at gøre plads til hans palæ, som selve Vasari omtalte som ”elegant, velbygget og rafineret”. I dag er især palæets smukke vinkældre et besøg værd.

Lige over for domkirken står det nøjsomme Palazzo Nobili, i dag kaldet Palazzo Tarugi, som også tilskrives Sangallo il Vecchio. Loggiaen, som senere blev blindet, svarede til den harmoniske fordeling af søjlerne i underetagen. Portalen er flot med dens skønne bue. Brønden, hvorpå der står to løver fra familien Medicis våbenskjold, ligner den fra Canonica di San Biagio og tilskrives også Sangallo il Vecchio.

Når man har været rundt i byen, kan man gå ned til kirke Madonna di San Biagio, som blev indviet i 1529 af pave Klement VII. Den rejser sig isoleret midt på landet og blev bygget på ruinerne af en tidligere sognekirke, hvor en legende fortæller, at man så Marias billede bevæge øjnene. Kirkens plan er som et græsk kors, hvis fire arme har samme længde. Den sydligste arm ender i et sakristi af halvmåneform. Ved den nordligste arm ligger to kirketårne, hvoraf et aldrig er blevet færdigbygget. Udsmykningerne langs dørene og vinduerne er sobre og klassiske. Kirkens indre rum er blevet tegnet uden overflødige strukturer, og dens harmoni er baseret på de mægtige buer, der omgiver kuplens åbning. Det store alter er et værk af Albertini (1584), imens freskoer fra 1500-taller, der tilskrives Zuccari.

 
 

Populært i Toscana

Hotel Sovestro

San Gimignano

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio

search map