Ferie i Monte San Savino
Denne flotte middelalderlige by ligger 330 m.o.h. i bakkerne mellem Arezzo og Siena. Den har ca. 8.400 indbyggere, hvilket gør den til en af de lidt større landsbyer i Chiana-dalen, Valdichiana.
![]()
![]() Det er ikke ligefrem store grupper turister med råbende guider, der præger gadebilledet her. Tværtimod lever man i denne by er stille tilværelse i smukke omgivelser, og de få udlændinge, der lægger vejen forbi, glider næsten umærkeligt ind i gadebilledet. Der er dog en turistinformation, som ligger i Museo del Cassero på Piazza Gamurrini. I Monte San Savino er der gode muligheder for at finde billige caféer og dejlige spisesteder. ![]()
![]() Der er ugentligt marked hver onsdag formiddag i det historiske centrum, hvor der også anden søndag i september holdes Sagra della Porchetta Savinese. Dvs en hyldest til Porchetta’en fra Monte San Savino, som er en pølse lavet af svinekød tilsat fennikel, hvidløg og sort peber. ![]()
![]() Ved udgravninger i 1800-tallet fandt man tegn på en etruskisk civilisation i det historiske centrum. Monte San Savino har senere været en vigtig middelalderby og havde sin storhedstid i det 15. og 16. århundrede. Man finder både bygninger fra middelalderen og renæssancen, hvoraf nogle af de vigtigste er kirken San Giovanni, den gotiske kirke Sant’Agostino, Logge dei Mercanti - ”De handlendes buegange” - ved byens rådhus og kirken Santa Chiara. Som mange andre byer i området har Monte San Savino på skift været underlagt Firenze, Arezzo og Perugia.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|
||||||||||||||||||||||||||