Anmeldelser af Il Barlanzone

Lejlighedens terrasse
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Il Barlanzone

Læs personlige anmeldelser af Il Barlanzone som ligger i Toscana. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Il Barlanzone. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Pæne omgivelser

Pænt værelse, blev gjort rent / tjekket hver dag.
Ligger centralt

Il Barlanzone
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Il Barlanzone
dobbeltværelse uden morgenmad
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2014
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Stor terrasse med fantastisk udsigt

Il Barlanzone er en glimrende lejlighed med to gode værelser (soverum og kombineret opholdsrum og køkken), et velfungerende badeværelse og en stor terrasse med en fantastisk udsigt, dels ind over hustagene i den lille hyggelige by Montalcino, dels ud over det omgivende flotte Sydtoscanske landskab. Alene terrassen med dens udsigt til nærmest alle sider er alle pengene værd.
Værten, som er venlig, imødekommende og snakker glimrende engelsk, er ejeren af vinforretningen der ligger i stueetagen, hvilket betyder, at det er ukompliceret at komme i kontakt med ham, hvis der skulle være behov for det.
Man kan godt være 4 personer i lejligheden, men uden tvivl er den mest optimal for to voksne (eller evt en familie med 1-2 børn)

Il Barlanzone
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Il Barlanzone
toværelseslejlighed med 2 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2013
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Jørgen og rejsefælle fra Helsingør boede på Il Barlanzone i Montalcino fra d. 5. til d. 14. august 2012.

Årets sommerferie skulle bruges i Italien. Egentligt havde vi sat os for at vi skulle bo i Siena, men fandt ikke lige stedet, hvor vi ønskede at bo.
Vores ønske var helst en lejlighed i byen. Så faldt vi over Montalcino og Il Barlanzone. En meget engageret rejsebeskrivelse fra tidligere gæster samt billederne af lejligheden gjorde udslaget - men kun, hvis vi kunne bo i leligheden med tagterrassen. Det kunne vi.
Lejlighed, der blev sat i stand i februar 2012, er ideel for 2 personer. Den er behagelig og har det, man behøver. Og beskrivelsen af lejligheden overdriver ikke med hensyn til terrassen og udsigten derfra.
Vi brugte et par gange at handle i COOP og lave mad i lejligheden ligesom vi smuttede over til l'Angelo den anden side af gade og købte lidt brød, tørret skinke og pølse og spiste på terrassen, mens vi nød solnedgangen og et glas vin fra Simones meget velassorteret vinbutik, som han driver sammen med sit hotel.
Modtagelsen kunne ikke have været bedre. Simone og hans kone er venligheden selv. Vi var faktisk helt kede af at skulle sige farvel til dem, da vi rejste.
Ingen tvivl om, at vores ophold hos Il Barlanzone vil blive husket.
Men også Montalcino skal lige omtales. Byen overraskede os. Nok er den ikke stor, men den er hyggelig. Meget hyggelig.
Når man kommer fra Danmark, så er man ikke ubekendt med graffitti og affald. Det så man intet af i Montalcino. Eller for den sags skyld i mange af de andre byer vi besøgte. Folk er venlige og imødekommende. Hilste man på folk, når vi var ude og gå, hilste de tilbage. Skøn by. Og så har Montalcino et utal af festivaller, koncerter m.v. Vi nåede slet ikke at besøge det hele. Men en bør fremhæves og det er markeringen af jagten. Åbning af jagtsæssonen markeres den 2. uge i august - det vil sige reelt er det lørdag og søndag, men byens indbyggere "varmer op" allerede fra midt på ugen. I løbet af weekenden er der flere parader og markeringen rundt om i byen, hvor flok er klædt i middelalderlige kostumer. Har det interesse så tjek dette link: http://www.prolocomontalcino.com/en/events/item/1124-the-festival-of-the-thrush
I oktober fejrer man så afslutningen af jagtsæssonen på samme vis.
Et ophold i Montalcino kræver en bil. Og selv om man som lejer af lejligheden får lov at parkere, hvor beboerne også parkerer, så er der rift om pladserne, hvis man kommer hjem ved 18-19 tiden.
Men det gør ikke så meget, idet man så blot parkerer på P-pladsen, hvor man kan holde gratis mellem kl. 20 og 08. Og vi fandt altid plads på beboernes p-plads senere på aften, hvorefter vi så bare flyttede bilen.
Til slut blot en tak til In-Italia for god og hurtig service.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Jette og Hans Ole fra Hasle boede på Il Barlanzone i Montalcino fra d. 29. juli til d. 4. august 2012.

Som en tidligere ”anmelder” har skrevet, er vi faktisk ikke meget for at skrive om dette fantastiske sted. For så bliver det jo helt umuligt at booke det fremover. Og det har vi stor lyst til.
Il Barlanzone er en unik lejlighed til et modent par som os! Vi synes bestemt, at lejligheden er meget fin og sjældent finder man et så veludstyret køkken som her. Det fabelagtige er selvfølgelig terrassen. Her kan man bare sidde ufattelig mange timer og bare ”glo” – ud over borgen, over byens charmerende tage og ud over landskabet. Her kan man bare leve italienernes liv og følge pulsen. Charmerende er det at vågne om morgenen og hører italiensk nede fra gaden. Charmerende er det at følge genbo forretningens dagligdag – at se turisterne strømme til byen om dagen – nyde at de forsvinder om aftenen og så bare være ”alene” med italienerne om aftenen. Nyde bare at gå ned af trappen – daske rundt i byen – besøge de mange små charmerende butikker – købe vin med op på terrassen – spise på én af de 38 små restauranter – sidde på torvet og nyde god musik med en god flaske Brunello – besøge én af de ca. 200 omkringliggende vingårde – tage en svinke til Siena elle én af de andre spændende byer eller bare ligge i solsengene og læse en god bog. Og så er der til og med en velassorteret Coop midt i byen, hvor dagligdagsindkøbet kan foretages. For slet ikke at glemme markedsdagen om fredagen. Og så bliver man ufattelig godt behandlet af vores ”værter” i vinforretningen – både den ældre italienske dame og det øvrige to – Christine tror jeg den ene hedder. De to unge er godt engelsktalende og den ældre italienske dame bliver man rigtig gode venner med, når man passer blomsterne på terrassen! Overraskende også at få skiftet håndklæder i løbet af de 6 overnatninger vi var der. Og apropros håndklæder. Vi har altså aldrig stået i et brusebad med sådan en udsigt!
Tja – vi har aldrig før været i Toscana (og det har vi været rigtig mange gange) hvor vi har brugt vores bil så lidt og nydt terrasse og bylivet så meget. Jeg behøver vist ikke skrive, at vi havde en fantastisk uge og vi længes allerede tilbage.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Appartamento Sant'Ippolito

Asciano, Toscana

Agriturismo Paradiso

Asciano, Toscana

Poggio Pinci

Asciano, Toscana

Anbefalinger til dig

Terme di Sorano

Sorano, Toscana

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

Populært i Toscana

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno

Borgo Magliano

Magliano in Toscana

search map