Lufthavne i Toscana

Lufthavne i Toscana
 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0

Henter indhold

I Toscana ligger der to internationale lufthavne, nemlig lufthavnene i Pisa og Firenze, men mange vælger også at flyve til lufthavnene i Rom, Bologna og Milano, når rejsemålet er Toscana. Skal du på ferie i Toscana og flyve til Italien, kan du her læse en kort beskrivelse af de forskellige lufthavne i Toscana samt finde nyttige informationer til din rejse, f.eks om billeje i lufthavnene.

Pisa lufthavn (Toscana)

Pisa lufthavn ligger tæt på kysten i den nordvestlige del af Toscana. Fra lufthavnen er der kun ganske få kilometer til centrum af Pisa. Fra Danmark kan du flyve med Norwegian direkte fra Københavns lufthavn og med Ryanair direkte fra Billund lufthavn. Pisa lufthavn har lufthavns kode PSA og hedder officielt Galileo Galilei International Airport.

>> Information om Pisa lufthavn

Firenze lufthavn (Toscana)

Firenze lufthavn har lufthavns kode FLR og hedder officielt Amerigo Vespucci Airport. Det har altid været lidt besværligt at flyve fra Danmark til Firenze lufthavn, men sidste år åbnede lavprisselskabet Vueling en direkte rute fra København til Firenze med tre afgange hver uge fra april til oktober. Lufthavnen i Firenze ligger ca. 5 kilometer fra centrum af byen og direkte ved motorvejen.

>> Information om Firenze lufthavn

Lufthavne i Rom

Du finder to internationale lufthavne i Rom. Ciampino lufthavn som ligger på den syd-østlige del af byen og Fiumicino Leonardo Da Vinc lufthavn, der ligger små 30 kilometer vest fra Rom. Begge lufthavne har daglige fly der ankommer fra Danmark, men det er kun Ryanair, som flyver til Ciampino fra bla. Billund og Københavns lufthavn. Derimod findes der mange flyselskaber som dagligt flyver til Fiumicino Leonardo Da Vinci lufthavn, herunder bl.a. SAS, Norwegian og easyJet. Skal du på ferie i Toscana og vil flyve til Rom, vil jeg anbefale dig at benytte Fiumicino Leonardo Da Vinci lufthavn, som ligger direkte ved motorvejen. Fra Rom til den sydlige del af Toscana er der ca. 2 til 3 timers kørsel i bil, alt efter de trafikale forhold.

>> Information om Fiumicino Leonardo Da Vinci lufthavn

>> Information om Ciampino lufthavn

Bologna lufthavn

Bologna lufthavn ligger i regionen Emilia Romagna og ca. en times kørsel i bil fra Firenze i Toscana (alt efter de trafikale forhold). Du kan også vælge at tage hurtigtoget til Firenze, her er transporttiden omkring 20-25 minutter. Fra Danmark flyver SAS og Ryanair dagligt til Bologna lufthavn fra København.

>> Information om Bologna lufthavn

Lufthavne i Milano

Spørger man Ryanair er der tre lufthavne i Milano, spørger du mig er der to. Ryanair flyver nemlig til Bergamo Milano lufthavn fra bla. Billund og København, men lufthavnen ligger mere end 100 kilometer fra Milano. Skal du på ferie i Toscana og specielt i den nordlige del kan du evt. benytte de to lufthavne tæt på Milano. SAS flyver både til Linarte og Malpensa lufthavn, mens flyselskaber som EasyJet og Norwegian kun benytter Malpensa lufthavn, som ligger ca. 30 minutters kørsel nord for Milano.

>> Information om Bergamo lufthavn

>> Information om Linarte lufthavn

>> Information om Malpensa lufthavn

Fly til Toscana

Der findes mange direkte fly til Italien fra Danmark, og også ruter som er velegnede, hvis du skal på ferie i Toscana. Udvalget af flyruter er størst fra Københavns lufthavn, men du finder også flyselskaber, der flyver fra både Billund og Aalborg lufthavn. De største flyselskaber på ruter til Toscana og andre områder i Italien fra Danmark er SAS, Norwegian, Ryanair, easyJet og Vueling, men du finder også fly med fornuftige forbindelser med flyselskaber som Alitalia, Lufthansa, KLM, Air France og Air Berlin.

Information om flyruter til i Italien

Vi har samlet en liste med opdaterede informationer om de bedste flyruter fra lufthavne i Danmark til alle lufthavne i Italien. Her kan du også læse om, hvilke perioder de forskellige flyselskaber flyver og til hvilke lufthavne.

Du finder alle flyruter og flytider til Italien her

Biludlejning i Toscana lufthavne

Langt de fleste der flyver til en lufthavn i Toscana, ønsker også at bestille en lejebil, og det er da også den mest optimale måde at opleve Toscana på. Hos In-Italia har vi stor erfaring med udlejning af biler i Toscana og sammen med det velrenommerede biludlejningsselskab Maggiore, har vi tilbudspriser på lejebiler i alle lufthavne og byer i Toscana. Du finder et stort udvalg af biler, lige fra en mini til store MPV busser. Læs mere om billig billeje i lufthavne i Toscana via nedenstående link, og bemærk, at lejer du bil igennem get2know.italy så er priserne altid inkl. lovpligtige forsikringer og fri kilometer, med mindre andet er oplyst.

Se priser på billig biludlejning i Toscana

Information om ferie i Toscana

Vi forsøger altid at opdatere ovenstående informationer, men skal for god skyld tage forbehold for fejl og ændringer, da flyselskaber og lufthavne ikke altid informerer om ændringer. Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information til din ferie i Toscana eller i andre regioner i Italien.

Information om ferie i Toscana

 
 

Populært i Toscana

search map