Casa Clementina

Escapeaways kategori

Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Byd hele familien eller alle vennerne på et ferieeventyr, hvor en kombination af udflugter og afslapning står på programmet. Her bor I i eget hus - med masser af plads - lige uden for den stemningsfulde middelalderby Lucignano mellem Arezzo, Siena og Firenze. Det store hus tilbyder masser af plads og frihed.

Nyd en dejlig familieferie i en toskansk villa, som er rummelig nok til, at du kan samle alle dine nære og kære med tolv sovepladser. Der er en privat, indhegnet have med pool og kort afstand til en charmerende lille middelalderby med en imødekommende lokalbefolkning og flere komfortable faciliteter - velkommen til Casa Clementina, stedet for din perfekte italienske ferie.

Rejser du sammen med et stort følge af børn, venner, søskende og ældre familiemedlemmer, og leder I efter et komfortabelt sted at bo under jeres ferie? Nyd friheden i en rummelig og veludstyret villa. Casa Clementina tilbyder 5 soveværelser og 4 badeværelser, så alle får plads til både privatliv og fælles stunder. I kan samles omkring grillen mens børnene leger i haven, som er omgivet af en mur. Eller hvad med et slag badminton på græsset eller bare afslapning i skyggen på terrassen? Bemærk, at poolen ikke egner sig til små børn, da den på sit laveste sted er 120 cm dyb.

Kombiner familieliv og kulturelle udflugter. I bor i Lucignano, en lille by, hvor den toskanske charme stadig er intakt, og en familiær atmosfære hersker i gaderne. Besøg små butikker og autentiske restauranter, og nyd, hvordan gæstfrihed virker til at være en medfødt kvalitet i byens venlige befolkning. Fra Lucignano har I rig mulighed for at besøge de større byer Arezzo (ca. 30 km), Siena (ca. 40 km) og Firenze (ca. 90 km), da I kun har 10 minutters kørsel til hovedvejene, som fører jer rundt i den smukke region. Tag en pause i de små landsbyer, og opdag de små toskanske byer, fyldte vinkældre og vidunderlig natur langs ruten.

Tag på ferie og gear helt ned. Glem hverdagens stress, for her har du opvaskemaskine, vaskemaskine, tv og internetopkobling. Poolen i haven (10 x 4 meter samt 120-160 cm dyb) indbyder til skønne dyp og afslapning ude i den friske luft. Udøv dine kulinariske talenter i det åbne køkken, samtidig med at I omgås hinanden. Vælg derefter, om I vil spise indendørs, eller om I vil indtage middagen under åben stjernehimmel på en varm, italiensk sommeraften.

Derfor skal du vælge Casa Clementina

  • Nærmeste lufthavn: 108 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering

Godt at vide

Giv venligst ejeren besked i god tid inden ankomst, så de kan arrangere nøgleudlevering og allerhelst 48 timer inden. Der betales et depositum ved ankomsten. Varmeforbrug betales på stedet. Poolen er tilgængelig i perioden 1/5-30/9, afhængig af vejrforholdene. Lader til elbil er på forespørgsel og mod betaling.

Kort og afstande

  • Lucignano: ca. 1.7 km
  • Marciano della Chiana: ca. 8 km
  • Monte San Savino: ca. 9 km
  • Sinalunga: ca. 9 km
  • Foiano della Chiana: ca. 9 km
  • Ciggiano: ca. 15 km
  • Rapolano: ca. 16 km
  • Torrita di Siena: ca. 17 km
  • Val d'Orcia, så smukt at man ikke helt kan forstå det : ca. 41 km
  • Afslapning og frisk luft omkring Trasimersøen: ca. 42 km
  • Siena, Italiens måske mest elskede middelalderby: ca. 43 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze: ca. 88 km
  • Firenze Lufthavn: ca. 108 km (1h 20m)
  • Pisa Lufthavn: ca. 171 km (2h 0m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 191 km (2h 10m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 209 km (2h 10m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 229 km (2h 30m)

I stueetagen har du indgang til et stort opholdsrum/spiselokale med køkkenhjørne, sofaer og franske vinduer med udsigt over verandaen, som er udstyret med bord og stole til at spise udendørs, et arbejdsværelse med sovesofa, badeværelse med bruser og vaskerum.
En trappe op: Nås via indvendig trappe. Her har du dobbeltværelse med lille, privat balkon udstyret med bord og stole, dobbeltværelse og tosengsværelse med fælles balkon udstyret med bord og stole, badeværelse med badekar og badeværelse med bruser.
Kvisten nås via indvendig trappe, og her har du soveværelse med dobbeltseng og tosengsværelse med fælles balkon udstyret med bord og stole, badeværelse med badekar.

Huset er udstyret med køl/frys, ovn, opvaskemaskine, kaffemaskine, brødrister, elkedel, grill, mikrobølgeovn, Wi-Fi, TV, vaskemaskine, loftsvifter (3 stk.), strygejern og strygebræt.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Casa Clementina. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Mulighed for privat pool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via del Calcione
52046 Lucignano

Koordinater

Latitude: 43.2731
Longitude: 11.7319

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Toscana, Castiglion Fiorentino
  • Nærmeste lufthavn: 120 km
  • Afstand til centrum: ca. 7.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Greve in Chianti
9,6
Fabelagtigt
35 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 46 km
  • Afstand til centrum: ca. 10 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Gaiole in Chianti
8,6
Meget godt
312 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 78 km
  • Afstand til centrum: ca. 4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Rejsemål Toscana

Vis flere