Lucca, Toscana Luccas historie

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Lucca var under longobarderne (500-700-tallet) Toscanas hovedstad, eller rettere sagt sæde for deres hertug. Byen nåede sin glansperiode fra det 11. til det 14. årh., da den var en selvstændig bystat, vigtig inden for bankvirksomhed og silkehandlen. Lucca tabte i begyndelsen af det 14. årh. sin selvstændighed til Pisa, men genvandt den snart og var en tid, under despoten Castruccio Castracani, tæt på at underlægge sig hele resten af Toscana. Dette blev dog umuliggjort af Castruccios utidige død pga. malaria.
Lucca forblev selvstændig, men relativt ubetydelig, medens Firenze erobrede resten af Toscana fra det 14. til det 16. årh. Først med Napoleons komme faldt bystaten og kom snart efter under bourbonnernes styre og til sidst, for en kort bemærkning før den italienske samling i 1861, under Storhertugdømmet Toscana.

Lucca er i dag stadig en om ikke selvstændig, så i al fald sær by, der adskiller sig fra resten af Toscana. Hvor man overalt ellers i landsdelen kører på scootere i byen, kører luccheserne på cykel! Hvor resten af regionen er rød, er Lucca borgerlig!

Duomo di San Martino er en pragtfuld kirke med en imponerende facade, hvis basrelieffer stammer fra forskellige perioder og kunstnere: fra 5. århundrede til Nicola Pisano i det 13. årh. I kirken ser vi det berømte Volto Santo, figuren af Kristus i cedertræ, efter sigende skåret af et øjenvidne til korsfæstelsen, Nicodemus. Mere videnskabeligt indstillede vil nok hævde, at figuren er en kopi fra det 13. årh. af en kopi fra det 11. årh. af en original fra det 8. årh. Hvorom alting er, siger legenden, at skulpturen kom til Italien af egen kraft og vilje på en båd fra det Hellige Land i 782, og så snart den var kommet i land fortsatte den, stadig styret af den guddommelige vilje, i en oksekærre til Lucca. Figuren havde en uvurderlig betydning i Middelalderen: den engelske konge William Rufus svor normalt ved den (“per sanctum vultum de Lucca") og i Frankrig opstod et helgennavn, Saint Vaudeluc, ved en fordrejning af det franske navn Saint Vault de Lucques. Af andre skatte i domkirken kan nævnes et gravmæle over Ilaria del Caretto af Jacopo della Quercia (1410). Illaria var hustru til Paolo Guinigi, en af Luccas mægtigste mænd. Der er også en “Præsentation af Jomfruen" af Bronzino (1598), en “Sidste Nadver" af Tintoretto og en “Madonna med helgener" af Domenico Ghirlandaio, samt en “Treenighed" af Filippino Lippi.

Tæt ved domkirken finder vi Basilica di San Giovanni, der var Luccas domkirke før den nuværende domkirke; den er genopbygget i det 12. årh. og atter i det 17.årh. Nu om stunder bruges den til mere verdslige formål som f.eks. diverse udstillinger og koncerter.

På byens centrale torv finder vi San Michele in Foro, som udover at besidde Toscanas nok mest imponerende romanske facade, også har byen højeste klokketårn. Indenfor finder vi et smukt krucifiks og en fin tavle af Filippino Lippi.

Lidt vest for San Michele støder vi på San Paolino, en trist barokkirke, hvis eneste fortjeneste er at huse Luccas skytshelgens knogler, samt at være kirken, i hvilken Puccini gjorde sine første erfaringer som organist.

Seværdig er også Piazza dell'Anfiteatro, hvis sten for størstedelen blev brugt til at bygge kirker med i det 12. årh. Her stod engang det romerske amfiteater, og pladsen har stadig form helt som teatrets grundplan. Visse dele af teatrets mure kan stadig skimtes i de omkringliggende huse, især mod nord.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien
 
 

Populært i Toscana

La Casina

Castagneto Carducci

search map