Anmeldelser af Appartamento Azalea

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Appartamento Azalea

Læs personlige anmeldelser af Appartamento Azalea som ligger i Lucca. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Appartamento Azalea. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

fantastisk beliggenhed

Lejligheden ligger i hjertet af Lucca "indenfor murene" med et hyggeligt torv med lille morgenmads-cafe lige udenfor døren. Selve lejligheden er rummelig og velindrettet med en skøn atmosfære.

Appartamento Azalea
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Appartamento Azalea
Treværelseslejligheden Appartamento Azalea med 4 sovepladser
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn

autentisk møbleret lejlighed i hjertet af den gamle bydel

Skøn lejlighed. Meget hyggeligt møbleret, med dejlige store sove værelser. Beliggenheden er rigtig god, helt centralt i den gamle bydel.
Den eneste grund til, at den ikke får 5 stjerner er den manglende opvaskemaskine og badekar.

Appartamento Azalea
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Appartamento Azalea
Treværelseslejligheden Appartamento Azalea med 4 sovepladser
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 1 voksen, 1 barn
Navn
Mette Marie, Signe og Jan fra København Ø boede i Appartamento Azalea i Lucca fra d. 15. til d. 20. oktober 2012.

Vi havde en god tur til Lucca. Vi startede med at søge efter de billigste billetter til Italien vi kunne finde i efterårsferien. Milano dukkede først op, men det er ikke den billigste by hvad hotel og forplejning angår, så vi hoppede videre til nummer 2 på listen, Pisa. Venner anbefalede os at flyve til Pisa, men så finde en anden by at bo i, f.eks. Lucca. Argumentet var at Pisa havde et skævt tårn, men at den derudover ikke var så specielt charmerende. Lucca derimod skulle være "velbevaret" og kulturelt aktiv. Hvad "kulturen" angår, kan anbefales at chekke de kulturelle tilbud inden man vælger en given destination. Som man kan se i nogen af de andre rejseoplevelser fra Lucca så kan de kulturelle tilbud både være en positiv og en negativ oplevelse. Nogen har følt sig generet af musikken, mens det for andre har været et stort plus.
Vi var nødsaget til at rejse i efterårsferien, så vi var lidt ærgelige over at se at Luccas borgmester ikke havde valgt at tilgode se vores ophold ved at rykke Europas andenstørste tegneserie- og spilfestival et par uger frem, så vi kunne deltage. Men da ærgrelsen havde fortaget sig valgte vi Appartamento Azalea som ugens toscanske domicil.
Vi fløj til den lille lufthavn i Pisa og fandt nemt toget og kørte de fem minutter til Pisa Centrale. Efter at have hjulpet de andre turister med at kigge på det skæve tårn og konstateret at måske havde Pisa alligevel lidt potentiale som destination... på en lidt kreuzberg-storby-agtig måde..., tog vi tilbage til toget. Undervejs købte vi et sim-kort hos Tim med fri datatrafik for 160 kr. Det proppede vi i en medbragt smartphone og så var der fri mail/maps/internet og en sikkerhed om ikke at få en seriøs efterregning. Man kunne osse sætte den op som hotspot for andre telefoner, men det vil jeg ikke uddybe nærmere her.
Lucca viste sig som en fin by. Den gamle by er omkranset af en borgmur og uden for ligger resten af lucca som er af markant nyere dato. Hvilket godt kan få byen inden for murene til at virke lidt som en stor seværdighed. Man får et indtryk af at de lokale bor udenfor og kun bevæger sig indefor når de skal "i byen". Men hyggeligt, autentisk og uspoleret. Det var lige hvad vi havde brug for. Skal man handle eller spare penge, så kan det godt betale sig at gå udenfor murene. Det tog 10 min at gå hen til en meget sød og godt engelsktalende pige på udlejningskontoret. Der fik jeg nøglen og gode råd til opholdet.
Så var det hen til Appartamento Azalea. Hvis jeg spillede en agtværdig, aldrende luccesisk frue i en film, så var det her jeg ville bo. Højt til loftet, terrasso gulv, flise gulve, autentisk møblering, store vinduer der åbner ud til en charmerende udsigt over Piazza San Giusto med egen kirke 10 m fra vinduet. Og nej! man bliver ikke kimet ned af kirkeklokkerne. Vi elskede den lejlighed. Turen op kan nok være lidt hård hvis man ikke er godt gående, men den er det værd. At betragte livet på pladsen virkede meget repræsentativt for livet i byen og man følte at man fik et godt indblik i Lucca-centrums daglige liv.
Onsdags markedet ved muren tiltalte pigerne, men det var osse mest tøj, mens jeg nok mere nød det store antikmarked om lørdagen, som har lidt af alt, fra møbler og proptrækkere til Lp'er.
Vores udflugter begrænsede sig til en lille tur til bjergbyen Barga. Det kan klares med en bustur. Vær opmærksom på at nogle bus afgange osse fungerer som skolebus.
Vi nød Lucca og Appartamento Azalea.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2012
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Ove og rejsefæller fra Graasten boede på Appartamento Azalea i Lucca fra d. 17. til d. 24. september 2011.

Selve rejsen gik fint og det var let nok at finde jeres kontor som gav os god service og vejledning i parkering.
Lejligheden var ok - men nok ikke det man forventer af en ferielejlighed - vi savnede bl.a en altan. Det havde måske været en god ide at vise et foto af ejendommen ved piazzaen.
Arrangerede selv ture til Pisa - stranden m.m. som var ok.
Rejste hjem en dag før beregnet og lejligheden blev kontrollleret og godkendt til aftalt tid.

In-Italia's kommentar

Det er desværre ikke alle vores lejligheder i Lucca der har balkon, men det vil altid fremgår af vores beskrivelse på hjemmesiden.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2011
Antal rejsende 3 voksne
Navn
Familierne Carlsen, Slagelse og Kristensen, Vallensbæk boede på Hotel Miralago i Castiglione del Lago fra d. 12. til d. 14. september 2011, på Appartamento Azalea i Lucca fra d. 14. til d. 17. september 2011 og endelig på Hotel della Fortezza i Sorano fra d. 24. til d. 26. september 2011.

Familierne Carlsen, Slagelse og Kristensen, Vallensbæk boede fra 12-09-2011 til 14-09-2011 på Hotel Miralago i Castiglione del Lago.

Fint hotel på torvet med kik til søen og udsigt til de små butikker rundt om torvet. Dejlig morgenbuffet og fantastisk restaurant i "baghaven" med panoramaudsigt over søen. God og hyggelig betjening.
Lille hyggelig by med stort marked onsdag både inden- og udenfor bymuren.
Flotte solnedgange.


Familierne Carlsen, Slagelse og Kristensen, Vallensbæk boede fra 14-09-2011 til 17-09-2011 i Appartamento Azalea i Lucca.

Skøn og autentisk bolig på 3. sal beliggende på lille torv - bl.a. med en lille fin morgenmadsrestaurent. Centralt beliggende i Lucca.
Spændende by med nye og gamle forretninger. Prøv en cykeltur på bymuren samt en tur i Guinigi tårnet.
Marked på/omkring torvet om lørdagen. (september).
Brug tid på at undersøge P-forhold, således bagage skal bæres/rullles så kort som muligt.
Det er nemt og billigt at tage toget til Pisa.


Familierne Carlsen, Slagelse og Kristensen, Vallensbæk boede på Hotel della Fortezza i Sorano fra den 24-09-2011 til 26-09-2011.

Meget specielt hotel indrettet i det gamle fort. Stedet oser af atmosfære fra en fjern fortid. Svært at beskrive - skal opleves.
Fin morgenmadsbuffet indtages i det fri.
Fam. Carlsen boede oppe under taget med en fantastisk udsigt ned over Sorano.
Fam. Kristensen havde indtaget det store tårnværelse.
Vil man opleve de små italienske byer - stort set uden turister - er Sorano stedet. En skøn autendisk gammel bydel.
Bliver man lidt småsulten, kan det lille osteria på Via del Borgo 25 anbefales. Et helt specielt sted der delvis er udhugget i undergrunden.
En vandretur ad hulestier på ca. 3 km ud og 3 km hjem ad landevejen kan anbefales. Stien starter nedenfor byporten ved floden.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2011
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Torben og rejsefæller fra Slagelse boede på Appartamento Azalea i Lucca fra d. 7. til d. 14. juli 2010.

Det var en fantastisk ferie. Lucca er en dejlig by og vi oplevede virkelig en smuk italiensk by.
Lejligheden lå midt i byen og bureauet i Lucca var både venlige, fleksible og meget professionelle på den gode måde. Fin lejlighed, som svarede fuldt ud til beskrivelsen på jeres hjemmeside.

Tips til de næste: Vi rejste på billige billetter fra Norwegian til Pisa og der er bus lige uden for lufthavnen direkte til Lucca og busstationen er inden for bymuren og der er 10 min gang til lejligheden. Ligeledes kørte den første bus kl. 5.48 fra Lucca og passede lige med flyet. Perfekt.
Vi fik gode råd fra jer om transport og det passede!!! Godt at tage offentlige transportmidler, så vi var fri for parkering.

Vi kan bestemt godt finde på at vende tilbage.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Gitte og Ole fra Dronninglund boede på Appartamento Azalea i Lucca fra d. 30. april til d. 7. maj 2010.

Vi havde en rigtig dejlig ferie i Lucca. Byen er så charmerende, rolig og spændende. Vi nød det i fulde drag, trods det at det regnede en del af dagene. Italienerne er meget venlige og hjælpsomme og vi følte os meget " hjemme " i Lucca. Lejligheden lå perfekt. Var stor og lys og havde de ting vi skulle bruge. Dog havde det været dejligt med et lidt større tv og evt en dvd, da regnen gjorde at vi ind imelllem måtte tilbringe tid i lejligheden og tiden var lidt lang for to teenagerbørn. Et godt råd er at når man ankommer fredag nat som vi gjorde så skal man tage ud i Lucca og handle lørdag formiddag i supermarkedet udenfor byen, da mange forretninger i Lucca har lukket i weekenden. Og køb togbillletter i god tid, da mange står i lang tid og venter på at købe billet på stationen og derfor ikke når deres tog. Vi købte vores om morgenen og tog så afsted om formiddagen, da der ikke er sat tid på billetten men kun dato. Vi kan klart anbefale Lucca og vores lejlighed og In-Italia har ydet den bedste service. Alt kørte bare og var rigtig godt planlagt. Vi ville dog gerne have givet et lille ekstra beløb for at kunne hente nøglen til lejligheden evt i nabolejligheden, da det var lidt besværligt at skulle ud til kontoret først og der var lidt problemer med postkassen, men det gik. Vi anbefaler klart stedet og In-Italia til andre.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2010
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2010
Antal rejsende 3 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på tysk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2009
Antal rejsende 3 voksne, 1 barn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på tysk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2009
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 3 Næste side
 

Lignende boliger

Anbefalinger til dig

Fattoria di Castiglionchio

Rosano sull'Arno, Toscana

Agriturismo Le Querciole

Casciana Terme, Toscana

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Populært i Toscana

search map