Tag på vingårdsferie på et Agriturismo ved Lucca

Den ultimative kombination af frihed, natur og kultur - book et Agriturismo ved Lucca i Toscana

Book din vingårdsferie i Toscana hos Escapeaway. Ved dejlige Lucca finder du en række spændende Agriturismo, med kort afstand til byliv og kulturoplevelser.

Toscana er et fantastisk område at holde ferie i, og noget af det, der får tilfredse feriegæster til at vende tilbage til Toscana igen og igen, er de mange smukke, historiske byer, der pryder regionen. En af disse byer er elegante og stilfulde Lucca. Den vil vi fortælle dig mere om nedenfor.

Der er mange måder at holde ferie på i Toscana. Du kan bo midt i en Renæssance-by, for eksempel på et hyggeligt hotel i Luccas historiske centrum, hvor du er i nærheden af caféer, restauranter og butikker.

Kombiner ferie på landet med dejlige Lucca

Men hvis du gerne vil koble helt af på din ferie, føle dig som en del af et lille lokalsamfund, indånde frisk landluft, have god plads omkring dig og lade dig betage af vidtstrakt, skøn natur hele vejen omkring dig, så kan du med fordel overveje ferie på en agriturismo ved Lucca i stedet for på et almindeligt hotel.

Ved Lucca i Toscana er der et stort udvalg af agriturismo’er – det vil sige ferieboliger på bondegårde. Her kan du bo på såvel komfortabelt værelse som i egen, rummelige ferielejlighed, slikke sol ved poolen, smage på lokalt producerede råvarer, hilse på søde landbrugsdyr, følge med i produktionen af fødevarer eller vin og ikke mindst udforske omgivelserne.

Det er en god måde at rejse med børn på, da de typisk vil elske at have den frihed og plads til at boltre sig på området, der kendetegner de fleste agriturismo’er i Toscana.

>>> Læs mere om rejser til Lucca her

Mange agriturismo’er har egen restaurant, hvor I kan indtage lækre måltider, der i en del tilfælde er lavet på råvarer, som stammer fra agriturismo’ens egen produktion. Andre agriturismo’er ligger i nærheden af gode restauranter, som er en lille gå- eller køretur værd.

Tilbage til Lucca, som er en ægte perle blandt de toskanske byer. Du vil uden tvivl se tilbage på en feriedag tilbragt i Lucca med glæde – og du kan nemt komme til Lucca med bil fra din agriturismo.

Udforsk historiske Luccas seværdigheder på din agriturismo-ferie

De fleste, der har besøgt denne storslåede by, vil ikke tøve med at kalde den noget helt særligt. Dette ”særlige” er ikke kun et indtryk, man har som besøgende, der har forelsket sig i Lucca, men også noget helt objektivt: Det er den eneste by i Italien i den størrelsesorden (der bor knap 90.000 mennesker i Lucca) som stadig har fuldstændigt velbevarede forsvarsmure hele vejen rundt om den ældre del af byen.

Disse mure, som stammer fra Renæssancen, blev naturligvis bygget som et værn mod udefrakommende fjender. I dag benyttes de ca. 4 kilometer bolværk dog på betydeligt mere fredsommelig vis, når de lokale og de besøgende jogger, går ture, cykler og i det hele taget nyder udendørs-livet på de på en gang imponerende og pyntelige volde.

Lucca er en velhavende by, og de velklædte indbyggere afspejler byens stilfuldhed. Du vil nyde at gå ud og drikke en espresso her i byen, hvor mange af caféerne er gamle og fyldt med atmosfære. Den cirkulære plads midt i byen, Piazza dell'Anfiteatro, er hjemsted for et romersk amfiteater, og det er en oplevelse i sig selv at gå en tur her.

Besøg Casa di Puccini, hvor den verdensberømte opera-komponist boede, og indtag panoramaudsigten fra Guinigi-tårnet.

Byen er dog ikke kun kendt for intakte volde, historiske seværdigheder og materiel rigdom. Her er også opera under åben himmel hver sommer, og en årlig musikfestival (også i sommerperioden) hvor store, internationale sangere og bands inden for mange stilarter optræder.

Lucca er essensen af toskansk skønhed og nydelse, og hvis du vælger ferie på en agriturismo i nærheden af denne spændende by, vil du opleve, hvordan land- og byferie supplerer hinanden og går op i en højere enhed.

>> Læs mere om agriturismo

Kort over Lucca