Bilferie og Kør-selv-ferie i Toscana

Køretur forbi solsikker i Toscana (foto: Flickr "Giovanni")
 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0

Henter indhold

Bilferie i Toscana - Italiens kulturelle hjerte

Mange steder i verden er kultur ”noget ekstra”. Noget, man gør i sin fritid. Men i Toscana er kulturen allestedsnærværende. Regionen byder på en helt unik koncentration af storslåede, historiske byer, hvor Firenze og Siena er de vigtigste. Men den er også fuld af små, charmerende bjerglandsbyer, der har været beboede siden etruskernes tid (900 – 400 før Kristus). Du vil opleve de mest maleriske landskaber, nogle af verdenshistoriens vigtigste kunstværker, samt mad og vin i en klasse for sig, når du kører rundt i dejlige Toscana.

Kør-selv-ferie i Toscana giver dig de perfekte rammer omkring en ferie med fokus på oplevelser, fornøjelser og afslapning – alt sammen med dig selv som din egen rejseleder. Tag en afstikker til en bjerglandsby, og bad dine fødder i et stenbassin fra klassisk tid, som fyldes af en naturlig varm kilde. Eller hold ind og spis på en traditionel, familiedrevet restaurant. Her kan du fryde din smagssans med salt, lokalt produceret prosciutto-skinke, veltilberedt  oksekød i høj kvalitet, pappa al pomodoro (tomat og brød i en lækker stuvning – en toskansk specialitet) og et glas smagfuld Chianti.

In-Italia kan hjælpe dig med at skræddersy din kør-selv-ferie i Toscana, så den bliver helt rigtig i forhold til dine ønsker.

På kør-selv-ferie i Toscana skal der være plads til pauser

I stort set alle byer og landsbyer i Toscana vil du have nok at se på og foretage dig. Der er masser af skjulte skatte i de mindre kendte landsbyer, og du bliver aldrig helt færdig med at udforske denne kulturrige italienske region. Det er heller ikke et problem at finde et hotel eller et andet sted at bo, der passer til lige netop dig og din familie.

Villaer til leje; store, landlige huse, der er transformeret til moderne hoteller; hyggelige Bed and Breakfasts langs med de maleriske ruter, familievenlige campingpladser med alle faciliteter og stemningsfyldte boutique-hoteller i byerne – Toscana har en perlerække af gode muligheder, når du skal have en tiltrængt nats søvn og måske tilbringe et par dage, hvor du tager dig god tid til at se nærmere på dine omgivelser.

Nordtoscana er rigt på oplevelser

På vej igennem det nordlige Toscana skal du naturligvis holde ind i de historiske byer Lucca, Firenze og Pisa.

Når du er i området omkring Lucca med lejet bil, kan du med fordel benytte lejligheden til at udforske de mægtige Apuanske Alper. Slå endelig vejen forbi den lidet kendte bjerglandsby Barga, som er en af Toscanas mange skjulte juveler, og som byder på fantastiske panoramaudsigter over bjergene.
Vejen fra Lucca til Pisa længere mod syd er fuld af uforglemmelige landskaber og spændende steder, du kan holde ind. Pisa er selvfølgelig et must for de fleste, der besøger Toscana.

Byen er mest kendt for sit skæve klokketårn fra 1100-tallet, der hælder til en ene side, fordi fundamentet under bygningen var for svagt. Pisa har dog, som de fleste byer i Toscana, meget andet at byde på end sit vartegn. Ud over at opleve Piazza del Miracoli, som er Pisas smukke historiske centrum, kan du beundre mange interessante monumenter i byen.

Tag også bilen og kør et smut uden for Pisa, hvor du kan besøge Calci-klostret og basilikaen San Piero a Grado. I dette område er der også mange naturlige, varme kilder. 

Siena – en af Toscanas smukkeste byer

Siena er Toscanas andenstørste by, og en tæt rival til Firenze, når det drejer sig om kultur, arkitektur og historie. Byen er behagelig og stemningsfuld, og her kan du sagtens tilbringe en dag eller to på din kør-selv-ferie. Lad dig imponere over Sienas mange spændende paladser, for eksempel Spannocchi på den overvældende smukke Piazza Salimbeni. Spannocchi-paladset var Sienas første renæssancepalads, og blev bygget i 1473.

Facaden på Sienas domkirke er ligeledes et syn, man ikke bør snyde sig selv for. Her ligger også resterne af en kirke, som man opgav at arbejde mere på efter Den Sorte Død i 1348, som reducerede Sienas befolkning fra 100.000 til 30.000. Var kirken blevet færdigbygget, ville den have været Italiens største katedral. Skulpturer af Michelangelo pryder kirkens udendørs omgivelser, og indenfor kan du se udsøgte freskoer af Pinturicchio og kunstværker af Donatello.

Slap af i Bagni di Petriolo

Efter dit stop i Siena kan du tage bilen og køre i blot 20 minutter – så kalder en skøn toskansk oplevelse på dig igen. På hovedvejen fra Siena til Grosseto ligger nemlig Bagni di Petriolo; naturlige varme kilder, som romerne og senere Medici-familien nød godt af. Der er skiltet af mod badene på vejen, og du skal blot følge den pittoreske flod Farma for at finde dem. De varme kilder løber ned i en serie små bade, som ender ud i en stor pool, hvor folk lindrer deres ømme skuldre ved at sidde under det løbende vand. Vandets temperatur er 43 grader, hvilket gør et besøg i Bagni di Petriolo perfekt på en kølig dag.

Hvis du hellere vil køles ned, så tag en svømmetur i Farma-floden. De lokale samler mudder fra flodbankerne, som de tørrer og pulveriserer. Det bliver, når det blandes med vandet fra kilderne, til den slags mineralmudder, som spabade sælger for en formue – men i Petriolo er det gratis. Vandet fra kilderne siges at kunne kurere alt fra forkølelser til gigt, og det skulle gøre din hud blødere. Det er da et forsøg værd. Toscana har masser af varme kilder, og du kan let blive afhængig af at tage et varmt, naturligt karbad midt i det smukke toskanske bjerglandskab. De mest berømte er Saturnia-kilderne i det vilde Maremma-område, cirka en times kørsel mod syd fra Siena.

 

Bilferie i det sydlige Toscana - en overset attraktion

Mange, der holder ferie i Toscana, glemmer at dykke ned i alt det, den sydlige del af regionen har at byde på. Det er der dog ingen grund til, for det er et skønt område med mange seværdigheder.

Besøg for eksempel det dybt fascinerende Cittá del Tufa, som består af tre forskellige landsbyer, der stadig er beboede: Pitigliano, Sovana og Sorano. Disse tre landsbyer former en trekant omkring et dramatisk landskab, hvor bygningerne siden etruskernes tid er blevet konstrueret af den porøse, vulkaniske stenart tufa.

Pitigliano er den største af de tre landsbyer, og du må hellere være forsigtig, når du kører ind her: Byen er omgivet af dybe slugter på tre sider. Dette har tjent den som naturlig beskyttelse imod fjender gennem tiderne, og beskyttelsen blev komplet med et fort mod øst. Her i disse pittoreske omgivelser kan du tage fantastiske billeder, eller bare suge synet af de særprægede bygninger og betagende panoramaudsigter ind.

Brug en uge eller flere på at udforske Toscana i bil og få en ferie, du sent vil glemme.

>>> Se også vores side med information om ferieboliger og feriehuse i Toscana.
>>> Læs vores tips til en god bilferie i Italien.

 
 

Populært i Toscana

La Casina

Castagneto Carducci

search map