Vi havde en fantastisk uge i Fivizzano, men modsat sidste års ophold i Montecastelli, så er stedet ikke i så fin og lækker stand, det gjaldt dog mest poolområdet - og de udvendige facilitetet. Det gjorde dog ikke så meget, da vejret kompenserede på fineste vis, med sol fra morgen til aften - og fine temperaturer. Det var den stor og dejlig lejlighed vi havde lejet, det eneste der måske manglede var et tv, så vi kunne have fulgt lidt med i Tour de France, men det var den detalje.
Vi havde en del af familien placeret i lejligheden ved siden af. De havde ikke på noget tidspunkt varm vand i bruseren, så de var taknemmelig over at kunne låne vores bruser. Den stedlige pedel - Carsten - som iøvrigt var flink og rar, gjorde ikke rigtigt noget ved problemet, man havde en fornemmelse af, at han ikke prøvede sådan for alvor, for efter at have prøvet sig lidt frem, udeblev han helt i dagtimerne.
Cotto er virkelig på landet, og det vidste vi på forhånd, så det hyler vi ikke over. Det er et dejligt område, men næste gang ofrer vi lidt mere, for at bo lidt mere centralt.