Anmeldelser af Hotel Bonciani

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Hotel Bonciani

Læs personlige anmeldelser af Hotel Bonciani som ligger i Firenze. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Bonciani. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Godt hotel meget centralt

Vi fik et udmærket og pænt stort dobbeltværelse ud til gaden Via Panzani og godt med lys ind til værelset. Der var forventeligt en del gadestøj, men det foretrækker vi fremfor et mørkt værelse ind mod en eller anden baggård. Og så gjorde placeringen, at der ikke var langt til alt - hverken domkirken, de fine gader og de seværdigheder, man nu engang skal opleve, men som vi under tidligere besøg for længst har set, eller de sjove(ere) små gader i f.eks. San Lorenzo-kvarteret. Servicen på hotellet var fin.
In-Italias service var som altid glimrende - ikke mindst i forbindelse med, at vores flyafgang blev aflyst (hvilket in-Italia intet havde med at gøre), og vi så måtte overnatte hos familie i Kbhv. Da vi ikke kunne komme i kontakt med hotellet, fik in-Italia klaret det og fortalt hotellet, at vi ankom en dag senere. Så vi snupper med sindsro samme hotel en anden gang.

Anbefaling til kommende gæster

Afsøg de små gader omkring Mediciernes gravkapel f.eks. Via Faenza og Via Borgo San Lorenzo. De er sjove med anderledes tøjbutikker og restauranter.

Hotel Bonciani
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Hotel Bonciani
dobbeltværelse med morgenmad
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2015
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Perfekt placering i Firenze

Hotel Bonciani levede til fuld op til vores forventninger. Prisen er mere end rimelige. Vi har overnattet 2 veninder i dobbeltværelse for ca. 200 kr ialt. Pr. nat. Det er da billigt. Alt fungerede fint. Der var meget rent og pænt. Morgenmaden var rigelig. Og ja placeringen tæt på stationen og tæt på il Duomo - Domkirken fås ikke bedre. Der var også flere hyggelige restauranter både omkring San Lorenzo kirken og på Piazza Santa Maria Nuvella

Anbefaling til kommende gæster

To veninder på 5 dages ferie i Firenze anbefaler:
Firenze:
Er du til malerier og orker du ikke Uffizi-gallerierne så prøv Palatina-galleriet i Pitti-paladset. Husk at finde Caravaggios fede, sovende Cupido.
Hvis du er til løbetur i ferien så snør skoene og tag en tur langs Arno floden og op på Michelangelo pladsen. Udsigten herfra om morgenen er rigtig flot og dejlig fri for turister.
Og så snyd ikke dig selv for en bistecca florentina!
Lucca:
Vi tog tog til Lucca, som er en pragtfuld lille by. Tog kl. 9.10 om morgenen og retur hver time om eftermiddagen giver fine muligheder for en endagstur uden stress. Det tager ca 1,5 time. Pris 15 euro pr. person er også overkommeligt. Se byen, gå et stykke på bymuren - lad dig ikke friste af cykel, du ser meget mere til fods. Fin lille botanisk have kan også anbefales
Siena:
Kan også nås på en dag. Tog kl. 9.10. Pris og tid ca som lucca også med tog hver time tilbage. Rådhuspladsen og Domkirken må I se, men gå også om på bagsiden af Rådhuspladsen og nyd udsigten.

Hotel Bonciani
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Hotel Bonciani
dobbeltværelse med morgenmad
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2014
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Robert og rejsefællen fra Ishøj boede på Piccolo Hotel Il Palio i Siena fra d. 26. til d. 28. august 2011, hernæst på Hotel Bonciani i Firenze fra d. 28. til d. 30. august 2011 og endelig på Hotel Club Stella Marina i Cecina Mare fra d. 30. august til d. 13. september 2011.

Turen til Italien gik helt efter forventningerne, men dog med et lille minus for såvidt angår hotellet i Siena.

Hotel Piccolo Il Palio er et meget gammelt og nedslidt hotel, hvor rengøringen ikke står i højsæde.
Det ligger meget centralt, men er ikke anbefalelsesværdigt - find et andet hotel i byen eller et hotel, der ligger uden for muren.

Til gengæld var Hotel Bonciani i Firenze en meget positiv oplevelse, selv om det udefra meget lignede hotellet i Siena.
Her var et hotel, det var istandsat og hvor der blev gjort rent på værelserne hver dag - et hotel vi varmt kan anbefale, også da det ligger forholdsvist centralt. Et stort plus fra os.

Hotel Club Stella Marina er et dejligt familiehotel hvor det kan undre os, at det ikke er mere besøgt af danskere.
Hotellet ligger lige ned til vandet og har et børnevenligt swimingpool, hvor der er livreddere hele dagen (det er der i øvrig også på stranden).
Hotellet er renoveret efter vi sidst var der for 5 år siden og fremstår nu flot med gode værelser.

Alt i alt 14 dejlige dage ved strand efter en lille uge rundt i byerne.

Vi kan varmt anbefale alle at rejse til Italien sidst i august/i september, vejret er godt og man har fortsat varmen, men det bliver tidligt mørkt.

Tak for jeres hjælp endnu en gang med at arrangere rejsen til Italien.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Lars og rejsefælle fra Herning boede på Hotel Bonciani i Firenze fra d. 17. til d. 20. maj 2009.

Turen gik fint byen var som forventet meget spændende . Hotellets placering var ideel, det er slidt men rimeligt rent, betjeningen ok. Vi var heldige at få et værelse med balkon -- det var rart hvis man kunne bestille det på forhånd. Der var faktisk også et køleskab der virkede nogenlunde! så - alt i alt fint til prisen !

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Marts 2009
Antal rejsende 1 voksen
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Januar 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 3 Næste side
 

Lignende boliger

Albergo Firenze

Firenze, Toscana

Hotel Le Due Fontane

Firenze, Toscana

Hotel La Pace

Pisa, Toscana

Anbefalinger til dig

Albergo Quattro Gigli

Montopoli Valdarno, Toscana

Casa Rovai

Firenze, Toscana

Il Ragoncino

Lajatico, Toscana

Populært i Toscana

Fattoria Torre a Cona

Rignano sull'Arno

Agriturismo Le Capanne

Castiglion Fiorentino

Locanda Zacco

Marliana

search map