Vort ophold i Figline Valdarno gik godt, det var et dejligt hotel og vi fik en meget stor og dejlig lejlighed, der er absolut intet at udsætte på stedet. Selve byen er nok lidt svær at udtale sig om, der var ikke så meget liv, men det kan jo både været tiden på året og specielt vejret, der var årsagen. Vejret var vi desværre meget uheldige med, men det er jo, hvad man kan forvente, når man rejser i september.
Vi var rejst til området specielt for at opleve Firenze og dér var vi inde flere gange både i bil og med tog og jeg vil nok anbefale, at man tager toget, det er nemt og afslappet og man sparer meget tid fremfor at lede efter parkeringshuse, som også koster mere end togbilletterne.
Firenze er jo en dejlig by, som man aldrig bliver træt af at besøge. Et godt råd til andre, der vil rejse dertil, bestil billetter hjemmefra til bl.a. Uffizi Galleriet, det sparer én for at stå i en timelang kø. Adr.: er www.florenceart.it