Firenze er hovedstaden i Toscana. Byen har været et kulturelt centrum siden den tidlige Middelalder. Boccaccio, Dante, Giotto, Leonardo, Michelangelo, Botticelli, Brunelleschi ... fra Middelalderen til Renaissancen ser vi, at en meget stor del af den vestlige verdens mest fremtrædende kunstnere, videnskabsfolk og arkitekter stammer fra eller er blevet udlært i Firenze.
Giotto Jazz Festivalen finder sted i Firenze og omegn. De mange koncerter kan nydes i kirker, på pladser og ikke mindst på hovedscenen i Teatro Giotto, der er at finde i den lille by Vicchio, omkring 40 km fra Firenze. Festivalen starter hvert år omkring Valentines Dag (14. februar) og slutter i april måned.
San Giovanni Battista, eller Johannes Døberen som han hedder på dansk, er Firenzes skytshelgen og som så mange andre steder i Italien, så holder man også i Firenze en fest til ære for ham d. 24. juni hvert år.
Her befinder vi os i lædervarernes paradis, så hvis du eksempelvis trænger til en ny skindjakke, er du kommet til den rette by! Udvalget er enormt, og Firenze er kendt for lædervarer af virkelig høj kvalitet, der tilmed er noget billigere, end hvad vi er vant til i Norden.
Designer Outlet Barberino di Mugello ligger ca. ½ times kørsel væk fra Firenze i retning mod Milano. Outlettet er bygget som en lille by i renæssancestil.
Endskønt vinene fra Chianti kendes fra meget gammel tid, så er chiantien, som vi kender den i dag af noget nyere dato, uden dog at være en årsunge. I 1834 skrev baron Bettino Ricasoli - en stor italiensk politiker kaldet ”jernbaronen” pga. sin jernhårde fremfærd - Notizie sulla fabbricazione di vini, hvori han beskrev druesammensætningen for chianti som den så ud helt frem til 1984: sangiovese for duft og kraft, canaiolo for duft og mildhed, malvasia og trebbiano for lethed og aroma.
For mange står der et romantisk og magisk skær omkring Greve in Chianti. Denne lille by skylder nok først og fremmest sit ry, at den ligger midt i Chianti Classico og er en af hovedstæderne i dennes regions vinproduktion, samt at den har en umådelig malerisk plads.
Skulle man befinde sig i regionen Emilia Romagna i perioden fra februar til maj, og er man til jazz, er mulighederne mange. I disse forårsmåneder er det hvert år nemlig muligt at opleve Crossroads Jazz Festival.